Hvad er transhumanisme, og hvordan kan det påvirke fremtiden?

Transhumanisme er en intellektuel bevægelse, der søger at overvinde menneskehedens naturlige begrænsninger ved hjælp af teknologi.

Transhumanisme er en intellektuel bevægelse, der sætter spørgsmålstegn ved menneskehedens naturlige grænser (såsom aldring, død og sygdom). Den går ind for at overvinde dem ved hjælp af teknologi.

Ifølge denne bevægelse er mennesket ikke i slutningen af sin udvikling, men i begyndelsen af en ny fase. Men hvordan vil dette være muligt? Det forklarer vi nærmere nedenstående.

Hvad er transhumanisme?

Transhumanisme eller blot h+ er en relativt ny tankegang. Den søger at overvinde menneskehedens biologiske begrænsninger ved hjælp af teknologisk forbedring af kroppen. I fremtiden foreslår den, at sindet adskilles fra den menneskelige krop.

Målet med denne bevægelse er at forbedre alle menneskelige evner (både fysiske og mentale), så vi bliver mere intelligente end ethvert geni. Vi vil have evnen til at føle og udvide behagelige følelser og undgå de ubehagelige, samt forebygge aldring og sygdomme.

I denne forstand siger transhumanisterne, at naturen skal omdannes, begyndende med det menneskelige genom. På denne måde ville vi garantere et bedre liv og maksimal udvikling.

Oprindelse

Begrebets fader siges at være filosoffen og fremtidsforskeren Fereidoun M. Esfandiary, som angiveligt brugte udtrykket transhuman i 1966 under sine forelæsninger på New School for Social Research i New York.

Ordet optrådte imidlertid allerede i en artikel, som palæontologen Pierre Teilhard de Chardin offentliggjorde i 1951 med titlen From Prehuman to Ultrahuman.

Heri følger Teilhard menneskehedens udvikling til en transhuman tilstand, som omfatter teknologiske variabler som f.eks. et telefon- og tv-netværk, der muliggør direkte afstemning mellem menneskelige sind.

Kort efter, i 1957, offentliggjorde den engelske biolog Julian Huxley en artikel, hvori han opfandt begrebet transhumanisme. Heri forestiller forfatteren sig overgangen fra et elendigt, smertefuldt og kort liv til et nyt udviklingsstadium for mennesket, hvor det transcenderer sig selv som art.

Efterfølgende, fra 80’erne i forrige århundrede, fik denne holdning flere tilhængere. Således blev de første møder mellem transhumanistiske intellektuelle etableret.

I 1998 oprettede de europæiske filosoffer David Pearce og Nick Bostrom så World Transhumanist Association eller Humanity Plus (H+). Det er en non-profit organisation, der fremmer diskussionen om mulige forbedringer af menneskets evner gennem nye teknologier. Lad os tage et kig på nogle af dem.

Teknologier i transhumanisme

Transhumanismen søger at nå sine mål gennem teknologiske fremskridt på forskellige områder. Lad os få kendskab til nogle af dens bidrag.

1. Nanoteknologi

Dette er den teknologi, der søger at manipulere stof på nanometerniveau, idet nanometer er den måleenhed, der svarer til en milliardedel af en meter.

Inden for transhumanismen ville dette værktøj være et fremragende middel til at opnå medicinske forbedringer gennem molekylære maskiner, der bevæger sig gennem organismen for at reparere væv, angribe patogene agenser, ødelægge kræftceller osv.

Selv om denne teknologi er på de tidligste stadier, har eksperterne store forventninger til den. Derfor er det sandsynligt, at den før eller senere vil markere et vendepunkt i medicinens historie.

2. Gensplejsning

Dette består i genetisk manipulation af zygoten med henblik på at ændre gener, der indebærer kvaliteter eller egenskaber. F.eks. ved at ændre en organismes DNA for at forebygge risikoen for at blive ramt af en medfødt sygdom.

Denne teknologi er en af de mest kontroversielle, da den har store etiske konsekvenser. Hvor går f.eks. grænsen for, hvad der kan ændres? Hvem vil få adgang til denne form for forbedring?

3. Kybernetik

Denne tværfaglige tilgang beskæftiger sig med feedbackbaserede kontrolsystemer. Begrebet er dog blevet populært omkring begrebet cyborg, en enhed, der består af organiske elementer og kybernetiske anordninger.

Et af de mest kendte eksempler i science fiction og film er RoboCop, der fusionerer det organiske og det syntetiske, mennesket og maskinen, gennem proteser, hjernechips og andre typer anordninger.

Det kan virke som et meget futuristisk koncept, men i virkeligheden begyndte integrationen af kroppen med teknologi for et godt stykke tid siden. F.eks. med brugen af pacemakere til at regulere hjertestimulationen og opretholde den rette hjerterytme.

4. Kunstig intelligens

Dette er en tværfaglig disciplin, hvis mål er at skabe intelligente systemer, idet intelligens forstås som evnen til at manipulere information og omdanne den til noget nyt. I den forstand er fremskridtene på dette område stadig mere overraskende. I en sådan grad, at vi i dag har maskiner, der har formået at overgå visse menneskelige evner.

Derfor er skabelser inden for kunstig intelligens afgørende for at opbygge de systemer og maskiner, der er nødvendige for transhumanisme.

5. Fusion af sind og maskine

Den mest ekstreme påstand i transhumanismen er, at vi skal opgive vores organiske krop og overføre sindet til en maskine. På denne måde kunne vi leve evigt i en mekanisk og digital enhed, f.eks. en computer eller en robot.

Dette rejser imidlertid en række filosofiske spørgsmål, som er værd at diskutere. Hvis dette blev muligt, ville den hjerne, der blev kopieret til maskinen, så stadig være den samme person? Ville begge versioner af sindet være den samme person? Hvis der blev lavet to kopier, ville de så være to uafhængige personer?

Dette er langt ude i fremtiden, og indtil videre er der intet, der får os til at tro, at det vil være muligt. Først skal den menneskelige bevidstheds gåder løses.

Robotproteser synes at være det første skridt i en transhumanisme, hvor det biologiske smelter sammen med maskinerne.

Fremtidige konsekvenser af transhumanisme

I dag er det en kendsgerning, at videnskabelige og teknologiske fremskridt har fået os til at gøre fremskridt som art. På dette tidspunkt er det imidlertid klogt at stoppe op og reflektere over konsekvenserne af denne progressive udvikling for samfundet.

Selv om transhumanismens tiltrækningskraft ikke kan benægtes, fratager det os ikke vores ansvar for at vurdere det store billede.

Vi bør f.eks. reflektere over og diskutere vigtige spørgsmål som f.eks:

• Hvad ville konsekvenserne være af nanoteknologiske implantater i hjernen? Ville de begrænse vores tankefrihed?
• Hvordan vil genetiske ændringer påvirke de næste generationer? Vil de, der er blevet genetisk modificeret, i denne overgangsproces have en mærkbar fordel i forhold til dem, der ikke er blevet det?
• Transhumanismen går ind for anvendelse af teknologiske forbedringer for hele befolkningen og ikke kun for dem, der har råd til det. Men hvordan vil lighed blive opnået?

Transhumanisme er et attraktivt forslag for den menneskelige art, da det efterlader mange forventninger om, at sygdomme og selve døden kan forebygges. I lyset af disse krav er det imidlertid relevant at overveje etikken bag dem.