International overgangsalderdag: Lad os give den den betydning, den fortjener

Folk er ofte forvirrede over de forskellige faser i overgangsalderen og deres betydning. Derfor er det så vigtigt at fejre international overgangsalderdag.
International overgangsalderdag: Lad os give den den betydning, den fortjener
Leonardo Biolatto

Skrevet og kontrolleret af læge Leonardo Biolatto.

Sidste ændring: 30 oktober, 2022

Den 18. oktober er international overgangsalderdag. Mange gange fører forvirring om begreberne til, at kvinder ikke er klar over, hvornår de virkelig er i præmenopause, hvornår de har været eller vil komme i overgangsalderen, og hvad perimenopause egentlig betyder.

En del af initiativet til international overgangsalderdag er at kaste lys over en periode, der blot er endnu en fase i kvinders liv. Det er hverken afslutningen på aktiv seksualitet eller en patologisk tilstand, som man i mange kulturer troede i mange år.

Menneskets livscyklus består af forandringer og overgange. Klimakteriet og overgangsalderen er tidsrum, som den enkelte kvinde kan lære at assimilere med forskellige ressourcer.

De begreber, du bør kende i forbindelse med international overgangsalderdag

Når vi taler om overgangsalderen, er det ikke altid helt klart, hvad vi egentlig henviser til. Måske får en kvinde f.eks. i en lægekonsultation at vide, at hun allerede er begyndt på klimakteriet, men hun forstår ikke helt, hvad det betyder.

På samme måde kan en artikel på internettet afsløre, at de fleste kvinder kommer i overgangsalderen i en alder af 45 år. Så opstår der ofte spørgsmål hos læsere i den alder. Betyder det, at hun ikke længere kan blive gravid? Hvad hvis hun stadig har menstruation?

Efter dette års international overgangsalderdag vil vi gerne benytte lejligheden til at gennemgå de vigtigste begreber. Det er trods alt det første skridt til at give denne fase den betydning, den fortjener.

Vi tror, at du måske også vil nyde at læse denne artikel: Kostens betydning for symptomer på overgangsalderen

Overgangsalderen

Kontoret for kvinders sundhed under U.S. National Institutes of Health definerer overgangsalderen som det definitive ophør af menstruationen. Det vil sige, at overgangsalderen indtræder, når den månedlige blødningscyklus ikke længere gentages, i hvert fald ikke i de seneste 12 måneder.

Alderen for overgangsalderens indtræden varierer, da den afhænger af genetik, kulturelle og etniske forhold samt en persons livsstilsvaner. Der er dog verdensgennemsnit, der giver en indikation af det mest sandsynlige tidspunkt for kvinders ophør af menstruation.

Det anslås, at menopausen i de fleste europæiske lande normalt indtræder efter 51-årsalderen. I Mexico er gennemsnitsalderen 48 år. I Argentina er den 50.

Som et verdensgennemsnit bør en normal alder for en kvindes sidste menstruation ligge i alderen mellem 45 og 55 år. Når blødningerne forsvinder før 45-årsalderen, diagnosticeres tidlig overgangsalder, som er en tilstand, der har hormonelle konsekvenser i fremtiden.

Kvinde taler med læge om international overgangsalderdag

Overgangsalderen er forbundet med en øget risiko for knoglebrud og med en reel mulighed for at udvikle osteoporose.

Klimakteriet

Den argentinske sammenslutning til undersøgelse af klimakteriet definerer dette begreb som en progressiv fase i en kvindes liv, hvor hun gradvist mister sin reproduktive evne. Alle klimakteriske forandringer fører til selve overgangsalderen – dvs. det fuldstændige ophør af menstruation.

Det er interessant at vide, at ordet “klimakteriet” kommer fra græsk climater, som kan oversættes til “trappe”. Derfor er det logisk at antage, at stadiet er en række trin, der fører til noget andet. I bund og grund står vi over for en overgang fra én livsform til en anden. Denne nye form indebærer, at der ikke længere er menstruationscyklus.

Vi har heller ikke en præcis dato for indtræden i dette tilfælde. Der er normalt symptomer på klimakteriet fra ca. 1 år, før menstruationsblødningen forsvinder, til ca. 1 år efter overgangsalderen.

Hedeture eller nattesved er typiske symptomer på klimakteriet. Det er følelser af intens varme, som kvinder oplever på ethvert tidspunkt af dagen, uanset kroppens udvendige temperatur.

Ifølge forskningen er forklaringen, at hormonelle ændringer øger ekspressionen af serotonin 5-HT2A-receptorer i hjernen. Derfor bringer stimuleringen af neurotransmittere i hypothalamus det varmeregulerende center ud af balance.

Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: 5 hjemmemidler mod hedeture

Perimenopause

Ifølge en artikel i tidsskriftet Nature er perimenopause en kombination af fysiske, psykologiske og neurologiske symptomer, der begynder med ændringer i menstruationscyklussernes regelmæssighed i den klimakteriske periode, som vil føre til overgangsalderen.

Med andre ord er det ikke et defineret stadium, men en opfattelse, der omgiver denne alder.

Derfor kan en kvinde komme i perimenopause meget tidligere end en anden, selv om de deler den dato, hvor deres cyklus ophører. Faldet i østrogenkoncentrationen vil være den vigtigste faktor, der er ansvarlig for symptomerne.

I dette tilfælde er det værd at understrege, at vi ikke kun taler om anatomiske tegn. Det psykologiske aspekt af perimenopause spiller også en rolle. Det har vist sig, at kvinder gennemgår denne fase med en højere risiko for kognitiv svækkelse og depression på mellemlang sigt.

Hvorfor er det vigtigt at forstå overgangsalderen og klimakteriet?

Overgangsalderen er stadig et tabubelagt emne i samfundet. Det accepteres dog i stigende grad, og heldigvis er der flere oplysninger til rådighed, som har gjort det muligt for os at forstå, at sund aldring er en mulig og gavnlig proces.

Kvinder ender dog ofte ikke med at finde værdifuld social støtte i denne periode af deres liv. Jobmulighederne bliver færre med årene, deres seksualitet opfattes som værende faldende, og forsøg på at starte nye hobbyer eller projekter bliver ofte stemplet som fjollede eller ikke svarende til “en på deres alder”.

International overgangsdag opfordrer os til at vågne op. Kvinder stopper ikke deres projekter eller hobbyer, når de fylder 50 år. De bliver heller ikke udelukket fra det sociale liv, parforhold, sport og arbejde. Det er ikke tiden “til at være bedstemødre” og intet andet.

Det sociale pres omkring den begrænsende sociale opfattelse af denne fase medfører ofte angst og stress for kvinder over 50 år. Ikke alene skal de håndtere fysiske forandringer, men de oplever også ofte mangel på ekstern støtte.

Glad kvinde smiler til kameraet

Klimakteriet kan opleves positivt. Men for at dette kan ske på et mere udbredt plan, skal samfundet styrke sin rolle i støtten til kvinderne.

International overgangsalderdag søger at hjælpe kvinderne med at revaluere denne periode

Klimakteriet varer i flere år. Det er en tid med usikkerhed, ændringer i kroppen, øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, større mulighed for knoglebrud og ændringer i humøret.

Det er også endnu en naturlig ændring i en kvindes liv. International overgangsalderdag finder kun sted hver 365. dag. Den søger dog at skabe opmærksomhed i en lang periode.

I denne periode kan kvinder med tilstrækkelig social støtte føle sig tilfredse, støttet og i stand til at tage nye udfordringer op. Afslutningen på den frugtbare alder er ikke afslutningen på en kvindes liv. Det symboliserer blot et andet skridt og en overgang til en anden form for modenhed.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Torres Jiménez, Ana Paola, and José María Torres Rincón. “Climaterio y menopausia.” Revista de la Facultad de Medicina (México) 61.2 (2018): 51-58.
  • Roncero, Laura Pérez. “La edad de la menopausia.” El farmacéutico: profesión y cultura 580 (2019): 27-30.
  • Santoro, Nanette, et al. “The menopause transition: signs, symptoms, and management options.” The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism 106.1 (2021): 1-15.
  • McNamara, Megan, Pelin Batur, and Kristi Tough DeSapri. “Perimenopause.” Annals of internal medicine 162.3 (2015): ITC1-ITC16.
  • Willi, Jasmine, and Ulrike Ehlert. “Assessment of perimenopausal depression: A review.” Journal of Affective Disorders 249 (2019): 216-222.
  • Santoro, Nanette, et al. “The menopause transition: signs, symptoms, and management options.” The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism 106.1 (2021): 1-15.
  • Zhu, Dongshan, et al. “Type of menopause, age of menopause and variations in the risk of incident cardiovascular disease: pooled analysis of individual data from 10 international studies.” Human Reproduction 35.8 (2020): 1933-1943.
  • Scavello, Irene, et al. “Sexual health in menopause.” Medicina 55.9 (2019): 559.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.