Lær vigtigheden af at begrænse gavmildhed

At begrænse gavmildhed betyder ikke, at du ikke kan tilbyde hjælp, men at du også skal respektere dig selv.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Maria Fatima Seppi Vinuales.

Sidste ændring: 25 maj, 2023

Det er vigtigt at vide, hvordan du kan begrænse gavmildhed for at skabe sunde bånd. Der er nogen, der har en tendens til naturligt at “give alt” i deres forhold, lige fra omsorg til gaver eller den simple vilje til altid at være der. Men hvornår bliver dette skadeligt, og hvornår skal vi bremse det?

Sandheden er, at der er mange situationer, hvor det er nødvendigt at vide, hvordan man siger “nej” for ikke at risikere ens eget velbefindende. Hvis man er gavmild hele tiden, kan det føre til, at andre drager fordel af det eller ikke påtager sig deres ansvar. Vil du vide mere om det? Læs videre.

Hvorfor er det vigtigt at begrænse gavmildhed?

At begrænse gavmildhed indebærer også at beskytte og passe på forholdet. For at et bånd kan fungere og blive opretholdt over tid, skal det være retfærdigt. De involverede personer skal føle, at de giver og modtager lige meget, og ikke at den ene gør en indsats og giver løbende, mens den anden kun er i stand til at modtage.

På den anden side har det også at gøre med et spørgsmål om selvomsorg og selvrespekt. Altså at lære at række ud og hjælpe andre uden at stille krav til sig selv eller gå på kompromis med sit eget velbefindende. At være gavmild og blive respekteret er en del af de sociale færdigheder, som er så nødvendige for den mentale sundhed.

Ligeledes har det at kunne sige nej også noget at gøre med at tage ansvar for sit eget velbefindende. Enhver bør være kaptajn i sit eget liv (men det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke kan søge en “co-pilot” ved visse lejligheder).

Men at tage ansvar for beslutninger og ikke være afhængig af andres gavmildhed er også en vigtig del af vores vækst.

Nogle tips til at begrænse gavmildhed

Gavmildhed er en dyd, der kan bidrage til at skabe gode relationer, både personlige og arbejdsrelaterede. Men hvis den misbruges, kan den føre til følelser af frustration eller vrede. Derfor er det tilrådeligt at sætte nogle anbefalinger i praksis for at begrænse den, når det er nødvendigt.

Personliggør ikke din hjælp

Måske tror du i begyndelsen, at du er den eneste person, der kan tilbyde hjælp. Du tænker, at hvis du ikke gør det, er der ingen andre, der vil gøre det. Det er dog ikke rigtig tilfældet. Husk: Alle er i stand til at give og modtage hjælp. At tro, at du er den eneste, får dig ikke blot til at lægge et uretfærdigt pres på dig selv, men er også en stor egocentrisme.

Vælg selv, hvor meget du virkelig kan hjælpe

Hvis du føler dig tryg ved at hjælpe, er det fint nok. Hvis det ligger i din natur at gøre det, skal du ikke forsøge at ændre det. Men sandheden er, at du heller ikke kan forsøge at ordne livet for alle omkring dig. Det gavner hverken dig eller dine omgivelser.

I stedet kan du forsøge at tilbyde din støtte, men også give et spillerum, så den anden person også kan blive mere aktiv. Eller foreslå, at han/hun taler om det eller prøver det med en anden. Kort sagt handler det om at samarbejde og ikke bære en byrde, der ikke tilhører dig.

Lær at se gavmildhed som et valg og ikke som en forpligtelse

Det er vigtigt at vide, at du kan sige ja og nej. Gavmildhed skal være spontan og flydende. Når du føler, at den “snærer dig ind i et hjørne” som i en blindgyde, er det, fordi den er pålagt. I så fald skal du lytte til dig selv. Du skal afgøre, hvor langt du er i stand til at gå. Derefter skal du følge op på det.

Acceptér, at du ikke altid vil gøre alle tilfredse, når du vælger at begrænse gavmildhed

At gøre andre tilfredse bør aldrig være et krav eller endog en overvejelse, når du tænker på at hjælpe. Husk: Ikke alle vil altid være tilfredse, men det er helt i orden. At sætte grænser indebærer også, at der vil være nogen, der bliver sure eller ikke kan acceptere det.

Lær at acceptere og bede om hjælp

Mange gange falder de, der karakteriseres som værende for gavmilde, ved siden af, når de beder om hjælp eller accepterer noget fra andre mennesker. I den forstand er det nødvendigt at lære at anerkende den tid og indsats, der er afsat til andre. Man skal vide, at det er godt at balancere balancen mellem at give og modtage.

Undgå altid at sige ja som standard

Vi skal være opmærksomme på, at hver enkelt person har sit eget liv, sine egne planer og forpligtelser. Derfor er det ved mange lejligheder bedre at sige nej og prioritere sig selv.

“Ekstrem” gavmildhed og hvad du kan gøre ved det

For dem, der udøver gavmildhed uden grænser, er det også på tide at spørge sig selv, hvorfor de gør det. I mange tilfælde er et sådant mønster følgesvend af lavt selvværd, usikkerhed, selvtilfredshed eller søgen efter accept og anerkendelse fra andre.

Forstået på denne måde er det skadeligt både for en selv og for de bånd, man ønsker at knytte. Så længe ens egne ønsker og behov ignoreres, bliver ens relationer selviske og mangler gensidighed.

Nu kan denne situation føre til meget usunde sammenligninger , som “De giver ikke så meget, som jeg gør”, eller til falske forventninger: “Hvis jeg giver nu, giver de tilbage senere”. Men når dette ikke sker, opstår der frustration og endog bitterhed.

I sidste ende kan det at være for gavmild også være en måde at sætte sig selv ubevidst i centrum for opmærksomheden på. Det vil sige, at det indebærer en vis grad af egocentrisme, der får en person til at handle på denne måde.