Mahatma Gandhi: Hans historie og kamp mod vold

Mahatma Gandhi er kendt som en af de mest indflydelsesrige politiske og åndelige ledere i det 20. århundrede. Lad os tage et kig på hans historie og hans kamp for ikkevold.
Mahatma Gandhi: Hans historie og kamp mod vold

Sidste ændring: 27 februar, 2023

Hans rigtige navn var Mohandas Karamchand Gandhi, men verden kender ham som Mahatma Gandhi, et navn han fik af digteren Rabindranath Tagore, takket være hans kamp for ikkevold. På sanskrit betyder det “stor sjæl”.

Mahatma Gandhi var en fredelig aktivist, indisk hindupolitiker og advokat, som blev leder af den indiske uafhængighedsbevægelse mod den britiske magt. Men langt fra at galvanisere masserne til at kæmpe med våben, fremmede han fredelig modstand og ikke-voldelig civil ulydighed.

Han betragtes derfor som en nationalhelt i sit land og et symbol på pacifistiske revolutioner rundt om i verden. Lad os gennemgå en kort historie om hans liv og tankegang.

“Der er mange sager, som jeg er villig til at dø for, men ingen sager, som jeg er villig til at dræbe for.”

-Mahatma Gandhi-

Mahatma Gandhi: De tidlige år

Gandhi blev født den 2. oktober 1869 i Porbandar i det nordvestlige Indien. På det tidspunkt var hans land en koloni under britisk styre. Indere var andenrangsborgere i deres eget område.

Mahatma Gandhi levede dog med mange bekvemmeligheder i sin ungdom, da han kom fra en velhavende købmandsfamilie. Derfor kunne han tage til England for at studere jura på University College London, hvor han blev uddannet advokat.

Efter at have fået sin eksamen vendte han tilbage til Indien for at fortsætte sin karriere der. Men det lykkedes ham ikke, da advokatbranchen var overmættet, og Gandhi ikke var en dynamisk figur i retssalene.

Ophold i Sydafrika

I 1893 flyttede han til Sydafrika for at arbejde for et indisk selskab, der opererede i Natal. Her blev han udsat for fordomme og diskrimination på grund af sin etniske oprindelse. Så han begyndte at kæmpe gennem passiv modstand og civil ulydighed mod de love, der diskriminerede indere i landet.

I 1894 oprettede han faktisk Natal Congress Indian Party, som forenede det indiske samfund i Sydafrika til en homogen politisk kraft. Han oversvømmede pressen og regeringen med anklager om krænkelser af indernes borgerrettigheder og beviser for britisk diskrimination.

Desuden insisterede Gandhi over for sine landsmænd på, at de åbent, men uden vold, skulle udfordre den lov, der nægtede inderne stemmeret, og den straf, som regeringen ønskede at pålægge dem.

Denne kamp varede i syv år, hvor tusindvis af indere blev fængslet (herunder Gandhi ved flere lejligheder), pisket og endda skudt for at protestere, nægte at lade sig registrere, brænde deres registreringskort og enhver anden form for ikke-voldeligt oprør.

Selv om det lykkedes regeringen at undertrykke de indiske protester, tvang udenlandske fordømmelser af den sydafrikanske regerings ekstreme metoder til sidst den sydafrikanske general Jan Christian Smuts til at forhandle en løsning med Gandhi.

Hænder på et hegn

Gandhis tilbagevenden til Indien

I 1916 vendte Gandhi tilbage til Indien og rejste rundt i landet. Her korresponderede han flittigt med forskellige personligheder og fortsatte med at uddybe sin viden om religion og filosofi. Men frem for alt var han særlig opmærksom på politik.

Han blev til sidst leder af den indiske uafhængighedsbevægelse mod det britiske Raj. Han opfordrede dog aldrig til væbnet kamp. Tværtimod fremmede Gandhis ikke-vold (ahimsa) fredelig modstand og nye former for modstand, f.eks. sultestrejker og civil ulydighed.

Saltmarchen

Blandt de mest repræsentative fredelige protester i stor skala var den berømte saltmarch, som blev en af de vigtigste begivenheder, der førte til Indiens uafhængighed.

I denne demonstration gik Gandhi selv, ledsaget af snesevis af disciple og journalister, mere end 300 km til det Indiske Ocean for at kræve deres ret til at producere salt. Da han ankom til stedet, gik Gandhi ned i vandet og samlede noget salt op med sine hænder.

Denne gestus var symbolsk. Den opmuntrede hans landsmænd til at krænke den britiske regerings monopol på produktion og distribution af salt. For ved at besætte territoriet tilegnede briterne sig saltproduktionen, som var en fri handling fra folkets side.

I dette tilfælde havde briterne pålagt en afgift på saltforbruget. Men efter den berømte march trodsede tusindvis af mennesker over hele landet dem.

De gik ud til havet for at indsamle salt, og mange endte i fængsel. Det samme gjorde Gandhi. Vicekongen gav dog efterhånden efter og anerkendte indernes ret til at producere det.

Denne march havde en sådan virkning, at den blev en inspiration for Martin Luther Kings ikkevoldsbevægelser. Og i 1930 sammenlignede Time Magazine den endda med episoden med teoprøret i Boston, der førte til amerikansk uafhængighed.

Mahatma Gandhi og den indiske uafhængighed

Udbruddet af Anden Verdenskrig i 1939 og det faktum, at Indien indirekte var en del af en britisk koloni, hjalp den indiske uafhængighedsbevægelse til at få momentum. I denne periode arresterede myndighederne tusindvis af mennesker, og Gandhi, der allerede var i halvfjerdserne, tilbragte to år i fængsel.

Det folkelige pres og krigens afslutning fik imidlertid briterne til at efterkomme indernes krav om uafhængighed. Delingen af Indien i 1947 gav således anledning til to lande, der nu er uenige. De var Indien (hindu-flertal) og Pakistan (muslimsk flertal).

Mahatma Gandhi på frimærke

Mordet på Mahatma Gandhi

Den 30. januar 1948, da Gandhi var på vej til et bønnemøde, blev han myrdet i New Delhi af Nathuram Godse, en hindu-radikal med tilknytning til ultra-højreorienterede grupper som Hahasabha-partiet. Disse grupper beskyldte Gandhi for at underminere den nye indiske regering ved at insistere på, at han skulle have de penge, der var blevet lovet til Pakistan.

Efter mordet blev Godse og hans medskyldige, Narayan Apte, stillet for retten og dømt til døden. Imidlertid blev den, der havde anstiftet mordet, partiformanden Vinaiak Damodar Savarkar, løsladt på grund af manglende beviser.

Mahatma Gandhis arv

Mahatma Gandhis budskab om fred og kærlighed overskrider tid og rum. Martin Luther King Jr. og Nelson Mandela betragtede Gandhi som en inspirationskilde i deres kamp. Alle ønskede at opnå lige rettigheder for deres befolkninger.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.