Multipel kemisk overfølsomhed: En sundhedsmæssig udfordring

Multipel kemisk følsomhed er en sjælden tilstand, som er svær at diagnosticere. Nogle fagfolk betragter det ikke engang som en sygdom. Få mere at vide i denne artikel.
Multipel kemisk overfølsomhed: En sundhedsmæssig udfordring

Sidste ændring: 17 oktober, 2021

Multipel kemisk overfølsomhed har andre videnskabelige navne, der relaterer sig til dens ekstreme allergiske symptomer. Den mest accepterede terminologi i det videnskabelige miljø er idiopatisk miljøintolerance.

I sig selv er det en kronisk tilstand, der er relateret til allergiske reaktioner. Patienten reagerer på en overdrevet måde på små koncentrationer af stoffer, der normalt findes i miljøet.

Stofferne skal være kemiske. Derfor er det et emne, der diskuteres inden for arbejdsmedicin. Nogle love anerkender det som en erhvervssygdom, men andre gør ikke.

I et stykke tid klassificerede videnskabsfolk det som en psykosomatisk opfindelse. Selv i dag anerkender nogle læger det ikke som en sygdom og tilskriver det en overdrevet manifestation af menneskers psyke.

Mennesker med multipel kemisk overfølsomhed anslås at udgøre mindre end 1% af den almindelige befolkning. Ca. 10% af alle mennesker lider dog af en eller anden form for allergi.

Diagnosen er meget vanskelig. Der findes ingen laboratorietest til at diagnosticere multipel kemisk overfølsomhed. Din læge kan have mistanke om det, anmode om allergitests som en supplerende test og stille diagnosen på baggrund af disse resultater.

Patofysiologi af multipel kemisk overfølsomhed

Oprindelsen af denne sygdom er ukendt. Forskere har endnu ikke offentliggjort undersøgelser, der opklarer de mekanismer, som fører til overdrevne allergiske reaktioner ved så lave koncentrationer af stoffet.

Den mest velbegrundede hypotese fastsætter, at personen kommer i kontakt med et kemisk stof for første gang, og at immunsystemet reagerer negativt. Derefter forbliver hukommelsen om reaktionen i kroppen, og den behøver kun en lille dosis for at udløse symptomerne.

En anden hypotese ligner den, men lægger mere vægt på personens tab af tolerance. Med andre ord vænner kroppen sig ikke til det efter et første møde med kemikaliet. I stedet bliver kroppen overfølsom over for det.

Denne multiple kemiske overfølsomhed finder stimulation i nervesystemets limbiske system. Stimulansen fra stoffet kan forsvinde, men kroppen sender immunrespons-signaler ud uden at have noget konkret at angribe.

Den beskrevne mekanisme ligner altså den mekanisme, der anvendes ved sygdomme som fibromyalgi eller irritabel tyktarm. Forskere har mistanke om, at der er en patofysiologisk forbindelse mellem disse tilstande.

Kvinde med allergi pudser næse

Fortsæt med at læse: Naturlige remedier mod allergier

Symptomer på multipel kemisk overfølsomhed

Tegnene og symptomerne på denne sygdom er meget varierede. Næsten alle organer kan manifestere sig, når der er en akut reaktion, hvilket gør det endnu sværere at identificere.

De mest almindelige symptomer er dem, der er relateret til åndedrætsorganerne. Du kan f.eks. opleve en kløende hals, tør hoste eller en løbende næse. Du kan også opleve problemer med fordøjelsessystemet som kvalme, opkastning og diarré.

Derudover kan du opleve symptomer på allergisk konjunktivitis i øjnene, som f.eks. tåreflåd og røde øjne. Også hjertet kan accelerere pulsen og forårsage hjertebanken.

Det er almindeligt for en person med flere kemiske overfølsomheder at ende med at blive diagnosticeret med astma eller irritabel tyktarm. Lægerne overser dog ofte denne sjældne og virkelig forvirrende tilstand.

Diagnostiske kriterier

Rødt øje på grund af betændelse

Der er to ting, lægerne kan bruge til at diagnosticere multipel kemisk overfølsomhed:

Den ene er at bruge bredt anerkendte, men generelle kriterier. De indebærer, at patienten skal opfylde følgende:

  • Have symptomer hver gang, vedkommende udsættes for det pågældende stof.
  • Kronisk udvikling.
  • Forsvindelse af symptomer fra tid til anden, med intervaller uden allergiske tegn.
  • Involvering af flere væv og organer på samme tid.

Den anden er at bruge QEESI-spørgeskemaet: Dette er et instrument, der måler graden af vanskeligheder, som patienten har som følge af sygdommen. Det måler dette gennem patientspørgsmål. På grundlag af den score, som patienten får, kan lægen klassificere sværhedsgraden.

Fagfolk, der behandler fibromyalgi, bruger også QEESI-spørgeskemaet som et evalueringsværktøj. Dette styrker idéen om sammenhængen mellem disse sygdomme.

Konklusion

I begyndelsen af denne artikel sagde vi, at multipel kemisk overfølsomhed er et problem i arbejdsverdenen. I den forstand er det svært for virksomheder og forsikringsselskaber at anerkende det som en erhvervssygdom .

Det er dog værd at spørge, hvad læger kan gøre for en person, der lider af det, og som skal udsættes for stærke kemikalier i forbindelse med sit arbejde. Dette er en situation, som ikke har en enkel løsning, især når det drejer sig om en sygdom, som ikke altid diagnosticeres præcist.

I mellemtiden vil forskerne fortsætte med at undersøge sygdommen for at forsøge at afklare enhver tvivl om den. De vil måske udvikle en test til at diagnosticere denne tilstand i den nærmeste fremtid.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Actualización de la evidencia científica sobre sensibilidad química múltiple (SQM). Informes de evaluación de tecnologías sanitarias. Madrid: Ministerio de Sanidad, Política Social e Igualdad, 2015.
  • Fernandez Sola J, Nogué S. Sensibilidad Quimica Múltiple. Ed Viena. Barcelona 2010. 1ª-2ª Ed. 1.154.
  • Paredes Rizo, Mª. “Sensibilidad Química Múltiple: análisis de un caso registrado en un Hospital de referencia.” Medicina y Seguridad del Trabajo 64.251 (2018): 217-240.
  • Ortega-Benito JM. Presentación de servicios sanitarios basados en la evidencia: hipersensibilidad química múltiple o intolerancia ambiental ideopática. Med Clin. (Barc). 2002; 118: 68-72

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.