Psykologer i nødsituationer: Lær deres vigtige rolle

Psykologer i nødsituationer er ansvarlige for at yde psykologisk førstehjælp i en kritisk situation. Læs mere om denne vigtige rolle her.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Maria Fatima Seppi Vinuales.

Sidste ændring: 23 maj, 2023

Når vi tænker på katastrofesituationer, skal vi også tænke på muligheden for psykologiske traumer. Der er tale om ekstraordinære situationer, som ændrer den daglige gang af tingene. Derfor spiller psykologer i nødsituationer så vigtig en rolle.

Deres rolle er at inddæmme, hvad andre føler, og at være det “tænkende hoved”, der hjælper med at organisere og planlægge. Lad os se, hvad deres andre funktioner er.

Betydningen af psykologer i nødsituationer

Psykologer i nødsituationer er dem, der yder psykologisk førstehjælp. Den reaktionskapacitet og den opmærksomhed, som en person får, så snart en påvirkning sker, er grundlæggende for den pågældendes efterfølgende helbredelse.

Derfor er det vigtigt, at psykologen spiller en vigtig rolle. I første omgang sørger han/hun for ofrenes sikkerhed.

I anden omgang giver han/hun dem mulighed for at komme i kontakt med deres egne personlige ressourcer til at klare sig selv. Samtidig er han/hun en facilitator for sorgprocessen, uanset årsagen (tab af en elsket person, af materielle goder, hjemløshed). Især i de tilfælde, hvor forsvarsmekanismer som f.eks. undgåelse eller benægtelse er aktiveret.

Blandt de vigtigste funktioner og mål for sin opgave finder vi følgende:

• Reducere det indledende stressniveau forårsaget af traumet.
• At tilbyde tryghed på flere måder. F.eks. at stabilisere dem, der er i chok, hjælpe med at flytte personen væk fra katastrofeområdet og tage sig af de grundlæggende behov som sult, tørst, hygiejne og husly.
• At hjælpe med at træffe beslutninger, organisere og finde løsninger.
• Vurdere ofrenes behov og psyko-emotionelle påvirkning.
• Fremme genopretning og efterfølgende rehabilitering.
• Vurdere, om der findes et støtte- og inddæmningsnetværk, og anbefale rum og ressourcer til dette formål.
• Tilskynde til tilpasning til nye omstændigheder.
• At fremme copingstrategier. På denne måde tilskyndes folk til at genvinde kontrollen over deres liv.
• Analysere ofrenes situation og foregribe prognoser og scenarier. Om nødvendigt foreslå en opfølgning.

Hvad laver psykologer i nødsituationer?

Først og fremmest handler psykologer i nødsituationer ud fra sindsro og ro. Selv om han/hun er et menneske og har følelser, lærer han/hun at styre dem for ikke at overbelaste det kritiske øjeblik med spændinger.

Han/hun opretholder endda mådehold i de tilfælde, hvor der er “overvældede” mennesker. Selvkontrol og en stærk følelse af kald er væsentlige kvaliteter i disse fagfolks arbejde.

På den anden side handler han/hun også på en velovervejet måde. Han/hun er i stand til at tilbyde hjælp, men også til at respektere privatlivets fred, til at være tæt på uden at invadere.

Han/hun arbejder med empati og tilpasser sig forskellige situationer. Med andre ord er han/hun i stand til at identificere, hvem der er den person, der skal hjælpes. Et barn eller en ældre person har ikke de samme behov i en katastrofe.

Han/hun er også i stand til at aflæse det samfund, som han/hun yder bistand i. Der er nogle kulturer, hvor visse former for praksis eller forslag ikke vil blive accepteret.

En psykolog i nødsituationer arbejder ved at lytte og tage hensyn til bekymringer. Han/hun giver ikke falske løfter, men han/hun siger heller ikke kategorisk nej til anmodninger.

4 nøglehandlinger hos psykologer i nødsituationer

Vi kan sige, at denne type psykologs handlinger kan sammenfattes i fire handlinger:

1. Forberedelse: Han/hun får oplysninger om, hvad der er sket, og leder efter ressourcer (brochurer, anbefalinger fra hjælpecentre, statslig hjælp), der kan hjælpe med at reagere.
2. Observere: Foretager en generel analyse af situationen og tilpasser sig. Der observeres også individuel og gruppeadfærd. Forsøger at fremme folks sikkerhed. Fremmer følelsesmæssig trøst og en følelse af beskyttelse.
3. Lytte: Søger at være opmærksom på behov og validerer følelser og reaktioner. Ikke-dømmende. Forklarer folk, at alle reaktioner er “normale”, og opfordrer dem til at udtrykke sig frit. Påpeger, at det, der er “unormalt” eller usædvanligt, er nødsituationen eller katastrofesituationen.
4. Skaber forbindelse: Spørger personen om hans/hendes navn og omtaler ham/hende ved det navn. Viser empati og handler på en serviceorienteret måde. Han eller hun hjælper offeret med at fokusere på det nuværende øjeblik og forsøger at afhjælpe fremtidige bekymringer. Fremmer et miljø baseret på tillid.

Psykologer giver omsorg for plejere

Et meget vigtigt aspekt at fremhæve er, at psykologer i nødsituationer er dedikeret til at tage sig af mennesker i tider med stor stress. Derfor svinger deres daglige opgave mellem adrenalin og ekstreme situationer.

I denne forstand er det nødvendigt at ty til idéen om “omsorg for plejerne” for at forhindre udbrændthedssyndrom. Dette består af ekstrem udmattelse som følge af en situation med vedvarende stress i en længere periode.

Vi kan som en nærliggende reference tage det udbrændthedssyndrom, som sundhedspersonalet oplevede under pandemien. Det var en situation uden fortilfælde, som fandt sted på verdensplan, vedvarende og med ringe viden og usikkerhed om, hvordan man skulle handle. Dens konsekvenser er stadig synlige i situationer med angst, ængstelse og uforløst sorg.

Det er nødvendigt at skabe rum til hvile og selvomsorg, muligheder for støtte og inddæmning for dem, der udfører denne opgave. Ellers risikerer vi, at de føler sig depersonaliserede.