Retorik: Hvad det er, hvad det bruges til, og nogle eksempler

Retorik henviser til kunsten at skabe æstetiske og overbevisende taler. Lad os se, hvad denne disciplin består af, og nogle anvendelser.

Retorik er den disciplin, der skaber effektive taler for at glæde, overtale eller bevæge de mennesker, der lytter, ved hjælp af forskellige sproglige teknikker. Med andre ord studerer og systematiserer denne disciplin et sæt sproglige procedurer til at forskønne taler (enten talte eller skrevne) og overtale gennem dem.

Det bruges normalt til at vinde en debat, sælge et bestemt produkt eller formidle viden. Derfor er det til stede inden for mange forskellige vidensområder, f.eks. litteratur, politik, reklame, journalistik, jura, musik osv.

Oprindelsen af retorik

Retorikken opstod i det antikke Grækenland og blev forstået som en teknik til at udtrykke sig hensigtsmæssigt for at overbevise modtagerne af budskabet.

I dette tilfælde var sofisterne dens største eksponenter, da de havde til opgave at undervise borgerne i talekunst, så de kunne gribe ind og deltage i byens offentlige anliggender. I begyndelsen beskæftigede retorikken sig med den mundtlige tale, men dens viden gik længere end til det skrevne ord og påvirkede litteraturens udvikling.

Den indtog også en vigtig plads i det antikke og middelalderlige uddannelsessystem. Indtil romantikken var dens betydning afgørende inden for de humanistiske discipliner.

I dag kan vi se, hvordan retorikken har overskredet mange områder, der søger at kommunikere og overtale. Vi kan f.eks. se, hvordan dens teknikker anvendes inden for reklame, den akademiske verden, politik og i forsvaret af forskellige synspunkter under civile retssager.

Takket være de nye teknologier kan vi faktisk også tale om en billedretorik. En audiovisuel fremstilling er fyldt med retoriske figurer og har til formål at overbevise et publikum.

Billeder kan også gøre brug af retorik, især i denne tid med virale budskaber og sociale netværk.

Diskursens faser

Retorikken overvejer forskellige faser i udarbejdelsen af en æstetisk og overbevisende diskurs:

1. Opfindelsen: Dette henviser til, hvad man skal sige, og omfatter søgen efter idéer, der skal understøtte talen.
2. Disposition: Når idéerne er blevet identificeret, ordnes og organiseres de på en sådan måde, at talen er stærk nok til at nå sit formål.
3. Tale: Det næste skridt er at bestemme, hvordan idéerne skal udtrykkes for at overbevise og forføre modtageren. Dette kan f.eks. omfatte stemmetone og gestikulation.
4. Memorering: På den ene side henviser dette til evnen til at huske, hvad der skal siges, og hvordan det skal siges. På den anden side henviser det til evnen til at improvisere.
5. Handling: Retorik omfatter fremførelse af talen og korrekt brug af de foregående faser.

Retorikkens anvendelse

Retorikken har været en meget vigtig disciplin gennem historien, i en sådan grad, at den blev undervist på middelalderens akademier. I dag er det stadig et meget nyttigt redskab og kan anvendes på forskellige vidensområder.

Retoriske figurer

De kaldes også litterære figurer og er sproglige ressourcer, der fremhæver talens skønhed og har til formål at fremhæve en idé, overtale, glæde eller vække en følelse hos modtagerne.

De er meget udbredte i det litterære sprog, så de er ofte til stede i poesi og dramatik. Det er dog også muligt at bruge dem i daglig tale for at tilføre vores kommunikation lidt stil og originalitet.

Der findes mange typer af retoriske figurer:

• Metafor: Dette er en af de mest anvendte og består i at udtrykke et begreb ved hjælp af et andet, der ligner det. For eksempel: “dit blik er dybt som havet” eller “tiden er guld”.
• Hyperbol: Dette består i overdrivelse af mængder, kvaliteter og egenskaber. Dens mest almindelige formål er at fremkalde stærke følelser og indtryk. Ud over det litterære område er det normalt almindeligt i dagligsprog, reklamer, politisk propaganda og humoristiske taler. Nogle eksempler er: “Jeg har sagt det til dig en million gange”, “Jeg er ved at dø af kærlighed til dig” eller “et smil fra øre til øre”.
• Ironi: Formålet med ironi er at formidle det modsatte af det, der i virkeligheden bliver sagt. For eksempel at sige “gudskelov jeg fulgte dit råd!” efter at have fortrudt at have gjort det. Eller at sige noget som “se, hvordan jeg skælver af frygt” for at afvise en trussel.
• Retoriske spørgsmål: Dette er udtryk for et spørgsmål uden at forvente et svar til gengæld. Hensigten er at styrke eller bekræfte ens eget synspunkt. F.eks: “Hvor mange gange skal jeg fortælle dig, at det her ikke vil fungere?” eller “Hvor har du nogensinde set noget lignende?”

Billedretorik

Billedretorik er et af de mest nye anvendelsesområder, som retorikken har haft. Den består af studiet og anvendelsen af procedurer og teknikker til at overføre et visuelt budskab på en effektiv, æstetisk og overbevisende måde, der overbeviser og bevæger et bestemt publikum.

Derfor er det en disciplin, der er meget anvendt inden for audiovisuel kommunikation, primært inden for reklame og propaganda.

At lære retorik kan forbedre offentlige præsentationer for dem, der er bange for at tale foran andre.

Den negative konnotation af retorik

Retorik blev stærkt kritiseret af Platon og Sokrates. De hævdede, at filosofiens essens var dialektik, en metode, hvor fornuft og diskussion fører til opdagelse af vigtige sandheder lidt efter lidt.

I den forstand kritiserede Platon sofisterne og beskyldte dem for ikke at søge sandheden med deres undervisning, men for at undervise i den måde, hvorpå man kan overbevise andre, uanset sandheden eller falskheden i det, der blev formidlet.

Denne platoniske kritik er stadig gyldig i dag, især når vi påpeger den uhensigtsmæssige brug af retorikkens kunst til uetiske formål, som f.eks. nogle politikeres tomme taler, hvis formål ikke er andet end at overbevise borgerne.