Er det bedst at sove på fuld eller tom mave?

26. april 2016
Nogle går ind for det ene og andre for det andet. Men er det egentlig bedst at sove på fuld eller tom mave?

Nogle mennesker mener, man bør sove på fuld mave. Andre mener, at det er meget bedre at sove på tom mave. Dette dilemma har skabt stor debat, men i virkeligheden er ingen af de to ekstremer særligt gode alternativer. Find ud af hvorfor i denne artikel.

At sove på tom mave: Det bør du vide

Mange mennesker tror, at det at gå i seng uden at spise noget er en god måde at tabe sig på, men dette er ikke sandt. Det er nemlig nødvendigt at have mad i maven for at få en god nats søvn. Der er ikke noget værre end at blive vækket af en mave, der knurrer af sult. Det kan forhindre dig i at sove.

Denne forkerte antagelse er baseret på idéen om, at “hvad end du spiser til aftensmad gør dig tyk,” og derfor tror nogle mennesker at det er bedre at gå i seng uden at spise noget. Problemet er, at følelsen af sult vil ramme hårdt om morgenen og vil gøre, at man raserer køleskabet for at finde noget lækkert at spise. Det kan også risikere at ramme om natten, hvor man vil vågne og spise en midnatssnack, hvilket ikke er godt for kroppen, da man på dette tidspunkt normalt vil vælge at spise nogle rester eller noget dybstegt i stedet for et æble.

Er det bedst at sove på fuld eller tom mave?

Lyt til din krop

Kroppens naturlige måde at fungere på kan indikere hvad der er de bedste vaner at følge. At gå sulten i seng vil med garanti resultere i en nat uden søvn eller med lidt og dårlig søvn. Dagen efter vil konsekvenserne være meget værre end hvad man kan forestille sig, især hvis man gør det hver dag.

Som det ofte siges, er det aldrig godt at være for ekstrem. Det anbefales at spise og derefter lade der gå et par timer fra aftensmåltidet er slut til man går i seng. Hvis det allerede er for sent til at spise aftensmad, bør man ikke lade være med at spise noget. I stedet bør man gå efter et let måltid, såsom suppe, yoghurt med havregryn, te med et stykke brød eller lignende. Under ingen omstændigheder bør man lægge sig til at sove på tom mave.

Videnskaben har talt

Ifølge undersøgelser bør man vente halvanden time fra man spiser til man går i seng. Denne tid kan for eksempel bruges på at vaske op, læse, studere, se lidt fjernsyn (men ikke for meget), snakke med din partner, rydde op, gøre rent, ligge tøj frem til næste dag eller hvad man nu har behov for og lyst til. Det er bedst at spise aftensmad med et højt indhold af kulhydrater og protein. Til gengæld bør man undgå mættet fedt, da dette nedsætter fordøjelseshastigheden og desuden kan resultere i luft i maven og ubehag når man prøver at falde i søvn.

sleep-3

Hvis man en dag kommer sent hjem fra skole eller arbejde og spørger sig selv om man bør spise aftensmad så sent eller om det er bedre bare at holde ud og gå på hovedet i seng, så lad være! Gå aldrig i seng på tom mave, men spis istedet et let måltid. Videnskabelige undersøgelser viser, at det at undlade at spise før sengetid kan resultere i søvnmangel og problemer med at genopbygge muskelmasse om natten. Sult får hjernen til at være på vagt, hvilket resulterer i søvnproblemer. Får man ikke nok søvn, sænkes stofskiftet og niveauet af ghrelin øges. Ghrelin er et hormon som stimulerer appetitten og får personen til at vågne op og spise uden at tænke på hverken kvaliteten eller kvantiteten af det, man spiser.

Læs også:

7 gode vaner til at sove godt om natten

At gå sulten i seng eller gå i seng på tom mave bevirker, at man sover mindre og er dårligt hvis man gerne vil opbygge muskelmasse. Når kroppen fratages næringsstoffer over en længere periode, nedbryder den musklerne for at få energi. Hvis man gerne vil tabe sig, er det ikke en god idé at skippe aftensmåltidet.

sleep-4

Ulemper ved at sove på fuld mave

I modsætning til dem, der sværger til at sove på tom mave, er der nogle mennesker som fylder sig selv med mad ved aftensmaden og derefter gå i seng med følelsen af, at de vejer fem kilo mere end normalt. Når man fylder sig selv med mad, akkumuleres det i maven, som er det organ, der er ansvarlig for at producere enzymer og syre til at fordøje maden. Blodet løber direkte til dette område, hvilket kan resultere i, at man føler sig søvnig. Dog bør man vente et stykke tid inden man går i seng. Brug eventuelt noget tid på at se fjernsyn eller læse. Det er ikke så godt at sove på fuld mave, hvis man samtidig har overspist.

Det at spise meget og derefter gå lige i seng resulterer ikke kun i, at man bliver overvægtig. Det kan også skabe syrlighed som giver en brændende fornemmelse i maven, problemer med at falde i søvn, mareridt osv. Husk dog på at det ikke er aftensmaden i sig selv der gør, at man tager på. Det kommer an på mængden og kvaliteten af den mad, man spiser om aftenen. Ifølge diætister er det bedst at holde op med at spise kulhydrater mindst fire timer før man går i seng og at vente mindst to timer mellem aftensmad og sengetid.

Pas på dit stofskifte

Stofskiftet er langsommere om aftenen og det tager længere tid at fordøje maden. Dette resulterer i luft i maven på grund af, at maden i højere grad fermenteres i tarmene. Det er nødvendigt at slappe af efter et måltid, men det er ikke det samme som søvn. Og det er slet ikke det samme som at sove på fuld mave. Sid behageligt i en sofa og hav en samtale, læs eller se fjernsyn før sengetid.

Læs også:

6 øvelser til at sætte skub i stofskiftet

Getting-off-to-sleep

Ifølge eksperter, er der heller ikke noget problem i at tage et bad efter man har spist. Vandet må dog ikke være for varmt og man ikke bruger for lang tid i badet. Til gengæld er det en dårlig idé at svømme lige efter et stort måltid, da det skaber konkurrence mellem musklerne i fordøjelsessystemet og de andre organer i forhold til blodstrømning. Dette er grunden til, at man har tendens til at få krampe i sådanne situationer.

Går man i seng lige efter aftensmaden, især hvis man har spist flere retter eller hvis maden havde et højt indhold af kalorier og fedt, øger det muligheden for at få halsbrand, altså sure opstød. Dette gør det sværere at falde i søvn og giver generelt søvnproblemer. Det er bedst at spise mere frugt og grøntsager og undgå sukker, fed mad og mel.

Der er altså en masse problemer forbundet med at sove på fuld mave. Og hvis du endelig er nødt til at sove på fuld mave, så spis et lettere måltid.

FRA INTERNETTET