Springfinger: Primære symptomer og behandlinger
Springfinger er en lidelse, som begrænser bevægeligheden af fingeren og kan forhindre den i at bøje. Den sætter sig som regel fast. For at strække eller bøje den skal man knække den, som en fjeder gør, når den strækker sig og derefter løsnes.
Et problem i de lange sener, der også kaldes flexorsener, forårsager denne lidelse. Disse sener glider gennem en form for tunnel – seneskeden – som omgiver dem. Når skeden bliver irriteret og betændt, så indsnævres skeden og gør bevægelse svært.
I de mest alvorlige tilfælde låser springfingeren i den bøjede position og kan ikke bevæge sig. Det er mere gængs hos kvinder og personer med diabetes.
Symptomer på springfinger
Springfinger kan opstå i enhver finger på hånden inklusiv tommelfingeren. Det rammer faktisk næsten altid mere end én finger, endda på begge hænder. Lidelsen udvikler sig gradvis og begynder som regel med vedvarende smerte i roden af fingeren.
De indledende symptomer på springfinger er som regel de følgende:
- En knude dukker op i roden af fingeren ned mod håndfladen.
- Musklen i roden af fingeren føles øm og følsom ved berøring.
- Der er en følelse af stivhed i fingeren, især om morgenen.
- Når man laver en bevægelse, siger fingeren en knæklyd.
Når springfinger udvikler sig, sidder den fast i den bøjede position og strækker sig pludseligt. I mere udviklede stadier sætter den sig fast og kan slet ikke strække sig igen.
Læs også denne artikel: Gode tips til sunde led
Diagnose
Grundlaget for diagnosen af springfinger er en fysisk undersøgelse af en læge. Når patienten laver en bevægelse i det ramte område, laver det en kliklyd, som er karakteristisk for denne lidelse.
Lægen vil udføre en fysisk undersøgelse ved at bede patienten åbne og lukke sin hånd. Lægen vil også tjekke håndfladen og roden af fingeren samt spørge ind til smerter og tegn på blokeringer. Efter det er det muligt at bekræfte en diagnose.
Behandling af springfinger
Behandlingen af springfinger afhænger af tilstanden af fingeren og tiden, der er gået, mellem forekomsten af sygdommen og lægens undersøgelse. Generelt talt er der tre måder at håndtere det på: Medicin, terapi og operation.
Måske denne artikel også vil interessere dig: Fem lindrende midler til karpaltunnelsyndrom
Medicin
Anvendelse af lægemidler hjælper til at lindre smerte og reducere betændelse, hvilket faciliterer bevægelse. Generelt ordinerer læger non-steroidal anti-inflammatory drugs (NSAID) såsom ibuprofen, naproxen og andre lignende lægemidler. Dette tiltag tjener til at forbedre symptomerne, men det løser ikke problemet.
Fysisk terapi
Springfinger kan også blive behandlet med terapeutisk fysisk terapi såsom de følgende:
- Hvile: At gribe og holde fast i ting eller betjene vibrerende maskiner undgås i fire til seks uger. Hvis hvile ikke er muligt, bør en polstret handske anvendes.
- Skinne: Den giver fingeren mulighed for at forblive udstrukket og bæres kun om natten. Den anvendes som regel i halvanden måned.
- Blide øvelser: Nogle øvelser til at udstrække hånden kan udføres for at forbedre bevægelse.
- Varme og kulde: Vekslen mellem varme og is hjælper med at reducere hævelse og smerte.
- Nedsænkning i varmt vand: At nedsænke hånden i varmt vand flere gange om dagen hjælper med at berolige senerne og lindre symptomerne.
Operation
Når medicin og terapi ikke virker, bør der blive udført en operation. Nogle gange bliver de følgende procedurer forsøgt før en operation:
- Indsprøjtning med steroider: Indføres i seneskeden, hvor det hjælper med at reducere betændelse. Det kan være effektivt i et år eller mere, men nogle gange er det nødvendigt at anvende det mere end én gang.
- Løsning gennem huden: Det består af at indsætte en tyk nål i den betændte sene efter at have givet bedøvelse, hvilket løsner det tryk, der blokerer senen.
Hvis disse procedurer ikke fungerer, så vil patienten få brug for en operation. Det er en procedure uden indlæggelse, som består af et indsnit i det ramte område for at skære i seneskeden. Den største risiko er infektion, eller at operationen ikke er effektiv.
Risikofaktorer for springfinger
Der er nogle personer, som har tendens til at udvikle springfinger nemmere. De kendte risikofaktorer er som følger:
- Alder: Personer over 40 og under 60.
- Sygdomme: At være diabetiker, lide af hypothyroidisme, lide af leddegigt eller have tuberkulose.
- At have gennemgået en operation for karpaltunnelsyndrom.
- Gentagende aktivitet: At udføre opgaver eller jobs, som kræver gentagende gribende bevægelser.
En lidelse med forskellige behandlinger
Springfinger er en lidelse, som kan ændre livskvaliteten betydeligt. I disse tilfælde rådes der derfor mest af alt til at tilpasse sig til den nye lidelse og undgå gribende bevægelser. Hvis disse bevægelser er umulige at undgå, så er det vigtigt at evaluere effektive tiltag til at beskytte hånden.
Det er vigtigt at bemærke, at ingen af de tilgængelige behandlinger er hundrede procent effektive. En høj procentdel af patienterne får det dog bedre efter indsprøjtninger med steroider, og der er også succesfulde løsninger med operation. Så prognosen er god.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- DEL TRATAMIENTO, D. Y. P. (2009). Infiltración esteroidea en el dedo en gatillo.
- González, E. H. H., & Betancourt, G. M. (2018). Liberación percutánea del dedo en resorte. Revista Archivo Médico de Camagüey, 22(3), 303-312.
- Chaves Moreno, A. (2008). Tenosinovitis estenosante del tendón flexor (dedo en resorte). Medicina Legal de Costa Rica, 25(1), 59-65.
- Suárez Martín, Ricardo, et al. “Artrocentesis e inyecciones intra y periarticulares con corticoesteroides.” Revista Cubana de Reumatología 18.1 (2016): 45-61.
- Berlanga-de-Mingo, D., et al. “Asociación entre dedos en resorte múltiples, enfermedades sistémicas y síndrome del túnel carpiano: análisis multivariante.” Revista Española de Cirugía Ortopédica y Traumatología 63.4 (2019): 307-312.