Tadelakt: Stilfuld maling med cementeffekt

Lær alt om den tusindårige teknik, der er på mode inden for indretning: Tadelakt. Vi fortæller dig, hvad det er, og hvordan du anvender det derhjemme.
Tadelakt: Stilfuld maling med cementeffekt

Sidste ændring: 11 december, 2022

Tadelakt er det trofaste bevis på, at det gamle på et tidspunkt bliver aktuelt og ender med at blive moderne. I dette tilfælde er vi inden for indretning, og vi vil introducere dig til denne teknik, som på trods af at den har været brugt i mange år, bliver mere og mere populær.

Her vil vi gennemgå, hvad denne gamle praksis handler om og dens oprindelse. Du vil finde ud af, hvordan du anvender den, og hvad dens fordele og ulemper er.

Hvad er “tadelakt”?

Den er også kendt som “maling med cement-effekt” eller “mikrocement” og har en stærk inspiration fra den marokkanske fortid. Det er en belægning eller patina, der påføres på væggene og giver dem et cementlignende udseende og en meget speciel tekstur.

Udtrykket er arabisk og stammer fra verbet dalaka, som betyder “polere eller gnide”. Dette er netop grundlaget for denne teknik, som er meget udbredt i Marokko og efterhånden har spredt sig.

Oprindeligt blev den brugt til at beskytte væggene mod fugt, da den har en kraftig imprægneringseffekt. Det blev også brugt til fremstilling af keramiske og marokkanske værker.

Tadelakt er imidlertid dannet med kalk og naturlige pigmenter. Derefter poleres det med småsten for at opnå en glat overflade.

I dag tilsættes marmorstøv og andre mineralske pulvere til denne kalk. Der bruges en murske til at udjævne blandingen.

Den har en afrundet og glat overflade. Den er dekorativ og samtidig uigennemtrængelig og svampedræbende. Derfor anvendes den især i badeværelser og køkkener.

Dens mest aktuelle forgænger er kridtmaling, hvis overflade ligner fløjl. Lad os så se, hvilke anvendelsesmuligheder tadelakt har.

Krukker lavet af cement

Selv om det ligner mikrocement, er det ikke helt det samme. Det har sin egen fremstillingsteknik.

Hvordan og hvor kan “tadelakt” anvendes?

Det er en meget alsidig teknik, der kan anvendes i forskellige rum i huset, selv om de foretrukne rum er badeværelset og køkkenet. Det bruges normalt til at dække gulve, vægge og endda møbler, såsom bordplader. Ligeledes er det velegnet til indendørs og udendørs brug.

Husk, at det er en ret rustik løsning, så det uperfekte resultat ser godt ud. Oprindeligt blev det gnedet med en sten, så denne buede effekt blev opnået på en mere fremhævet måde. I dag anvendes en murske, selv om det afrundede udseende er bevaret.

Med hensyn til anvendelsen kan man sige, at det kræver faglært arbejde eller i det mindste en vis øvelse. Alt vil afhænge af det sted, du ønsker at belægge. Måske kan du begynde at gøre det selv på mindre overflader, indtil du får styr på teknikken.

Hvordan anvendes den?

Dette produkt leveres klar til brug, og du skal kun tilsætte den mængde vand, som producenten angiver. Her er nogle af de overvejelser, du bør tage hensyn til, før du anvender tadelakt:

  • Rengør overfladen grundigt før det første lag. Hvis du opdager eventuelle huller, skal du sørge for at dække dem.
  • Det anbefales at grunde overfladen, inden du påfører det første lag, så produktet hæfter godt.
  • Før du påfører selve tadelakten, skal du gøre underlaget vådt.
  • Når du påfører produktet, skal du påføre det med en spatel eller en murske med buede bevægelser. På denne måde vil du hjælpe den afrundede effekt, der søges med denne teknik.
  • Hvad angår tørretiden, er den ideelle tørretid 8 til 10 timer.
  • Det andet lag, du påfører, skal være tykkere end det første og skal tørre i lige så mange timer.
  • For at afslutte arbejdet påføres normalt et sidste lag voks eller sort olivenoliesæbe. Dette gøres for at sikre, at overfladen er vandtæt.

Den endelige behandling foretages hvert 2. år for at forny den fugtafvisende effekt.

Hvis du ønsker det, og for at sikre dig, at det dækker overfladerne godt, kan du anvende mere end to lag. Teknikken er ikke vanskelig. Den kræver blot tid og tålmodighed.

Du skal vente mindst 30 dage, før du kan fugte det område, hvor dette produkt er blevet påført. For at rengøre områderne med tadelakt må du ikke bruge rengøringsmidler eller andre slibende stoffer, da de vil beskadige det.

I denne henseende skal du kun bruge vand og neutral sæbe til at rengøre overfladerne. Glem ikke at bruge en blød svamp for at undgå at beskadige materialet.

Rengøring med en klud

Brug ikke slibende produkter til rengøring. De kan ødelægge det, du har lavet.

“Tadelakt”: Anbefales det eller ej?

Indtil videre har vi gennemgået, hvad denne indretningsteknik, der vinder popularitet, handler om. Det er dog vigtigt at kende dens fordele og ulemper.

Det positive aspekt, som vi kan påpege, er hygiejnen. Da det fungerer som en cement, har det en antibakteriel virkning og er svampedræbende på grund af dets kalkindhold.

Ligeledes er det en miljøvenlig belægning.

En anden fordel er, at det afviser fugt. Det er derfor, at det er så udbredt til badeværelser og køkkener. Du vil glemme alt om skimmelsvamp og mug på lofter og vægge. Derudover kan du anvende farvestoffer, så du får andre farver end cementgrå.

Blandt ulemperne kan vi nævne, at det kræver hjælp fra fagfolk. Desuden har det brug for en lang tørretid for at nå den ønskede hårdhed. Det er vigtigt at undgå kontakt med disse områder i et stykke tid.

Som det sidste er det ikke det mest økonomiske materiale. Måske er dette grunden til, at det normalt anvendes på små overflader.

Vi håber, at du kan bruge disse oplysninger til din fordel, og at du vil blive inspireret.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Macías, B. E. D. (2017, October). Evaluación de la permeabilidad del tadelakt aplicado sobre diferentes materiales base. In Actas del Décimo Congreso Nacional y Segundo Congreso Internacional Hispanoamericano de Historia de la Construcción: Donostia-San Sebastián(pp. 417-426).
  • Díaz Macías, B. E. (2018). Adaptación del tadelakt a la región de clima cálido de México empleando cal como material hidrófugo en vivienda de interés social(Doctoral dissertation, Universidad Autónoma de Aguascalientes).
  • Penadés Sanz, J. (2015). Análisis y estudio del microcemento(Doctoral dissertation, Universitat Politècnica de València).
  • Sebastián, D. S. de Historia de la Construcción.
  • Bozzano Ciavaglia, B. (2017). Acabados y revestimientos en el diseño de arquitectura de tierra.
  • Espuga Bellafont, J., Gibert Armengol, V., & Berasategui Berasategui, D. (1999). Revoques y estucados: teoría y práctica. Edicions UPC.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.