4 tidligere populære diæter, der ikke anbefales i dag

Udforsk grundene til, at disse fire engang så moderne diæter ikke længere anbefales. Beskyt dit velbefindende med en afbalanceret kost.

Bedømt og godkendt af ernæringsekspert Maria Patricia Pinero Corredor.

Skrevet af Editorial Team

Sidste ændring: 12 februar, 2024

Der findes utallige tidligere populære diæter, som var moderne indtil for blot få år siden. Faktisk er der den dag i dag mange, der fortsætter med at sprede ideen om, at hurtigt vægttab er muligt. Men hvorfor frarådes de fleste af disse diæter?

Ifølge en artikel, der blev delt i Frontiers in Nutrition, er mange af modediæterne ineffektive, ikke kun fordi de er restriktive, men også fordi de er svære at opretholde over tid, kan forårsage ernæringsmæssige underskud og har bivirkninger. I denne artikel tager vi et kig på fire kostplaner, der ikke anbefales i dag

Fra moderne til forældet: Udforsk disse tidligere populære diæter

Når din bedste ven er begejstret for resultaterne af sin Palæo-diæt, og din søster er engageret i en raw food-diæt, spekulerer du måske på, om du er ved at falde bagud i forhold til tendenserne. Men det er vigtigt at huske på, at det ikke altid er den bedste løsning for dit helbred blindt at følge moden.

Det er på tide at støve de kostvaner af, som tidligere har fanget manges opmærksomhed, men som nu er gået i glemmebogen. Læs videre for at finde ud af, hvorfor disse diæter ikke længere er populære, og hvorfor de ikke hjælper dig med at få en sundere og mere afbalanceret kost.

Atkins-diæten

Kardiologen Robert C. Atkins var arkitekten bag denne kostplan. I 1960’erne postulerede Atkins, at kulhydrater var hovedårsagen til helbredsproblemer og vægtøgning.

Motiveret af denne overbevisning udviklede han en diæt, der er afhængig af kulhydratbegrænsning og en præference for fødevarer med rigeligt protein og fedt for at opnå og opretholde den ønskede vægt.

Atkins-diæten er struktureret i fire faser; den første er dog den mest restriktive. Denne ‘induktionsfase’ er kendetegnet ved et meget lavt kulhydratindtag (20 gram om dagen).

For at overvåge kulhydratindtaget bruges en metode, der kaldes “nettokulhydrat”, som beregnes ved at trække mængden af fibre fra den samlede mængde kulhydrater i gram.

Hvilke risici er der ved Atkins-diæten?

Begrænsning af kulhydratindtaget kan føre til ketose. Dette sker, når kroppen ikke får nok kulhydrater til at omdanne dem til sukker til energi.

Som reaktion nedbryder kroppen lagret fedt, og ketoner opbygges i kroppen. Denne situation kan føre til bivirkninger som kvalme og dårlig ånde.

Ifølge Mayo Clinic-specialister kan en ekstrem reduktion af kulhydrater i den første fase af denne plan også føre til en række bivirkninger som f.eks. følgende:

• Hovedpine
• Svimmelhed
• Svaghed
• Træthed
• Forstoppelse

På den anden side advarer Cleveland Clinic om andre aspekter af Atkins-diæten, som er værd at huske på. Først og fremmest tillader denne diæt indtagelse af forarbejdet kød, som er rigt på fedt og natrium.

Hvad dette angår, er det vigtigt at overveje de negative virkninger, det kan have på helbredet på lang sigt. For eksempel har det vist sig at øge risikoen for hjerteproblemer og visse former for kræft.

Derudover udelukker det sunde fødevarer som frugt og nogle grøntsager for at holde sig under kulhydratgrænsen.

Disse fødevarer er en vigtig kilde til vitaminer, mineraler, sygdomsbekæmpende fytokemikalier og fibre, vigtige elementer for en afbalanceret og sund kost. Hvis man begrænser indtaget af dem, kan man fratage kroppen vigtige næringsstoffer og påvirke det generelle helbred negativt.

Tidligere populære diæter: Den palæolitiske diæt

Denne kostplan er en “moderne fortolkning” af, hvad mennesker kan have spist i den palæolitiske æra. Ifølge U.S. National Library of Medicine bestod den for 2,5 millioner år siden af bælgfrugter, rodfrugter, frø, nødder, insekter, skaldyr og honning.

I dag er den baseret på indtagelse af magert kød, fisk, lavglykæmiske frugter og grøntsager, nødder og frø. Derudover undgår den stort set indtagelse af kulhydrater, mejeriprodukter, de fleste typer tilsat sukker og visse olier, såsom rapsolie.

Den lægger ikke vægt på kalorietælling eller portionsstørrelser. Nogle planer tillader endda et par snydemåltider om ugen.

Hvilke risici er der ved den?

Den palæolitiske diæt har, som enhver anden kost, visse risici, som det er vigtigt at være opmærksom på. Her er nogle af dem:

• Forstoppelse. Der er dem, der baserer den palæolitiske kost på animalsk protein og forsømmer kulhydratkilder, der giver fibre. Denne misforståelse kan føre til problemer som forstoppelse, da manglen på fibre påvirker fordøjelsesprocessen negativt.
• Risiko for højt kolesteroltal. Som forklaret af eksperter på UC Davis Health ved University of California, har Palæo-kosten et højt indhold af mættet fedt, fordi den indebærer et højere indtag af animalske fødevarer. Hvis man følger denne diæt i lang tid, kan det derfor øge niveauet af det dårlige kolesterol og dermed risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
• Ændringer i tarmbakterier. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i European Journal of Nutrition kan folk, der følger en langvarig Palæo-diæt, opleve negative ændringer i deres mikrobiota og have højere niveauer af skadelige bakterier.
• Osteoporose og knoglebrud. Hvis man ikke indtager calcium og D-vitamin fra tilladte fødevarer eller vitamintilskud, er risikoen for knogleskørhed og knoglebrud også forhøjet.

Raw food-diæten

Den rå og uforarbejdede diæt, kendt som “raw food” var en trend tidligere, men har mistet popularitet i nyere tid. Den er baseret på at indtage maden i sin naturlige tilstand uden at udsætte den for nogen form for opvarmning, der kan ændre dens struktur.

Denne diæt omfatter forskellige tilberedningsmetoder som iblødsætning, dehydrering og juicing af fødevarer. Derudover giver den mulighed for at hakke og blende ingredienserne. Det er dog vigtigt at bemærke, at kosten udelukker alle fødevarer, der er blevet opvarmet til over 40-48 °C.

Inden for kostanbefalingerne i denne livsstil er der en række valgmuligheder:

• Rå eller dehydreret frugt og grønt.
• Frisklavet frugt- og grøntsagsjuice.
• Udblødte og spirede bønner og kerner.
• Rå nødder og frø.
• Kokosmælk.
• Mandelmælk.
• Grønne fødevarer i pulverform, såsom tørret hvedegræs eller tang.
• Fermenterede fødevarer som kimchi og sauerkraut.
• Æg, fisk og råt kød.

Det anbefales dog at undgå visse fødevarer i denne livsstil, såsom raffinerede olier, salt, sukker, kaffe, te, alkohol og pasta.

Hvad er risikoen?

Det var fristende at dykke ned i raw food-kostens verden, men det er ikke så sikkert, som du måske tror. Bag det friske og naturlige udseende gemmer maden på farlige hemmeligheder. Faktisk spiller tilberedningen en vigtig rolle i nedbrydningen af de giftige kemikalier, der findes i dem, og reducerer risikoen for forgiftning.

Ifølge Centers for Disease Control and Prevention (CDC) er de animalske produkter, der ikke har været igennem ilden, de største syndere, der ødelægger vores helbred.

Vi taler om råt og utilberedt kød, herunder kylling, upasteuriseret mælk og dets derivater og selvfølgelig fisk og skaldyr. Som nævnt i de foregående linjer anbefaler dette regime indtagelse af rå æg, men en undersøgelse offentliggjort i 2017 nævner, at denne praksis kan forårsage salmonellose.

Men pas på! Du skal ikke tro, at rå frugt og grøntsager er uden risiko. Selvom det er mindre sandsynligt, at det får konsekvenser, når du spiser dem i deres naturlige form, kan der gemme sig bakterier i dem.

Heldigvis kan du eliminere den fare ved at tilberede og vaske dem godt. På den måde kan du nyde deres smag og udnytte deres fordele uden frygt.

Tidligere populære diæter: Sondekuren

Dette er en anden diæt, der har været i vælten, og det er helt sikkert en af de mest chokerende. Den er også kendt som “K-E-diæten” og består af en ekstrem tilgang, hvor der anvendes en teknik kaldet “nasogastrisk sondeernæring”.

I dette tilfælde indsættes en sonde gennem næsen, som konstant pumper en blanding af proteiner, fedtstoffer og mikronæringsstoffer ind for at give omkring 800 kalorier om dagen.

Ifølge en rapport i TIME Magazine virker diæten ved at skubbe kroppen ind i de tidlige stadier af sult. Når kalorierne reduceres så drastisk, reagerer kroppen ved at gå ind i en tilstand af ketose, hvor den begynder at forbrænde lagret fedt.

På den anden side kan denne diæt ved at forårsage et så hurtigt vægttab få kroppen til at miste ikke kun fedt, men også muskelmasse.

På det tidspunkt var K-E-diæten en trend blandt brude, der ønskede at slanke sig før deres store dag.

Hvad er risikoen?

Forskning fra Stanford Medicine rapporterer, at nasogastrisk sondeernæring kan have nogle bivirkninger, herunder:

• Forstoppelse
• Dehydrering
• Diarré
• Hudproblemer (omkring sondeområdet)
• Problemer med ernæringssonden, såsom blokeringer (obstruktion) og ufrivillige bevægelser (forskydning)

Husk, at denne terapi kun anbefales til personer, der ikke får nok næringsstoffer på den konventionelle måde, eller psykiatriske patienter, der nægter at spise.

Erfaringer fra tidligere populære diæter: Prioritering af langsigtet sundhed

Konklusionen er, at tidligere populære diæter har afsløret deres manglende bæredygtighed og potentielle langsigtede sundhedsrisici.

Besættelse af at følge restriktive eller ekstreme diæter kan føre til ernæringsmæssige ubalancer og spiseforstyrrelser. Derfor er det vigtigt at huske på, at nøglen til sund kost ligger i en afbalanceret tilgang.

Frugt og grøntsager er rige kilder til vitaminer, mineraler og fibre, så det anbefales at inkludere dem i hvert måltid. Fuldkorn, som brune ris og quinoa, giver fibre, mens proteiner som kylling, fisk, bønner og mejeriprodukter er vigtige for vævsudvikling og -reparation.

Derudover er det vigtigt ikke at glemme sunde fedtstoffer, som dem, der findes i avocado, nødder og olivenolie, som er vigtige for hjernens funktion. Vær også opmærksom på portioner og moderat forbrug af forarbejdede fødevarer, der er rige på tilsat sukker, mættet fedt og natrium.

I stedet for at lede efter hurtige løsninger og modefænomener er det bedre at fokusere på at etablere langsigtede bæredygtige spisevaner, der fremmer generel sundhed og velvære.