Tungiasis: Symptomer og behandling

Tungiasis er en infektion, der er forårsaget af lopper. Det angriber primært fødderne. Normalt, forsvinder det af sig selv. Læs med for at lære mere!

Bedømt og godkendt af læge Diego Pereira.

Skrevet af Redaktionelt team

Sidste ændring: 22 december, 2022

Tungiasis er en ectoparasitosis. Med andre ord, er det en sygdom fra parasitter. Det er forårsaget af sandloppen, tunga penetrans. Dette er et insekt, der er mindre end 0,76 mm, der sætter sig fast på huden og producerer en intens kløe. Det angriber primært fødderne.

Sygdommen opstår i tropiske områder og jungleområder i Amerika, Afrika og Asien. Det er blevet mere og mere sjældent på grund af samfundets udvikling. Anvendelsen af fodtøj og gulve lavet af klinker og cement forhindrer spredningen af det.

Loppen, der er ansvarlig for udviklingen af tungiasis, har lav vært-specificitet. Begrebet “vært” refererer til den krop, der giver loppen mulighed for at overleve.

Foruden mennesker, kan denne tilstand også ramme fjerkræ, hunde og grise. Levestederne, hvor det er mere gængst at finde denne loppe, består af tør, sandet, skyggefuldt og tempereret jord. De bor også i gulve i skure, huse og stalde.

Symptomer på tungiasis

Sygdommen forårsager forskellige symptomer. Det rammer typisk fødderne. Der har dog været rapporteret tilfælde af infektion på ben, knæ, lår, hænder, albuer og andre dele af kroppen.

Læsionerne kan være enkle eller mange. De kan klø, gøre ondt eller i modsætning til det være helt uden symptomer. Fænomenet med indtrængen af lopper er uden symptomer. Efter 24 timer, kan den ramte person dog begynde at se en kløende eller rødlig plet.

Det sted, hvor loppen trængte ind, kan den ramte person også se hvidlige knuder med en sort prik i midten, som svarer til maven på loppen. De kan også se æg, der sidder fast på huden tæt ved såret. Når loppen dør, har såret en sort skorpe. Denne skorpe består af størknet blod, blandt andet, og svinder ind, hvorefter det efterlader et ar på huden.

Selvom tungiasis har tendens til at forsvinde spontant efter 4-6 uger, er det gængst, at det kommer igen. Patienten lider som regel også af andre samtidige infektioner, såsom:

• Infektion i huden
• Bylder
• Knoglebetændelse
• Overfladisk årebetændelse
• Betændelse i lymfekarrene
• I alvorlige tilfælde blodforgiftning og døden

Nogle eksperter lavede en klassificering kendt som Fortaleza klassifikastion til at standardisere den kliniske beskrivelse og facilitere genkendelse af læsioner, som de udvikler sig.

Fortaleza klassifikation

Denne klassifikation består af fem stadier, fra indtrængen til skrumpning af såret. Der er mindre gængse kliniske variationer med snavsede, pustuløse, mavesår-lignende og vorte-lignende, såsom fodvorter og læsioner.

I stadie 1, er tiden, der er gået siden indtrængen, 30-120 minutter. Under dette stadie, dukker en erythematøs makula op på det sted, hvor loppen trængte ind.

Stadie 2 begynder en til to dage efter infektionen. I dette tilfælde, opstår en hypokromisk makula med en sort plet (som vi har forklaret tidligere, der svarer til loppens mave), omgivet af en erythematøs glorie.

Med stadie 3, svarer det til tiden mellem 2 og 21 dage efter indtrængen. I den tid, opstår en hvidlig, smertefuld plet med en diameter på 3 til 10 mm med en sort plet i midten. Patienten kan også lide af hyperkeratose og gulligt pus. Patienten kan se æggene, der kommer fra loppen.

Når man går videre til stadie 4, svarer det til perioden mellem tre og fem uger efter indtrængen. I dette stadie, dør loppen. Derefter vil en glorie af død hud dækket af skorpe danne sig rundt om det oprindelige sår.

Til sidst, i stadie 5, der svarer til omkring 6 uger til flere måneder efter indtrængen, forsvinder såret. Med andre ord, danner det et lille ar, der forsvinder over tid.

Behandling

Det første skridt er at få loppen ud, mens man er forsigtig med ikke at ødelægge den. Til det formål, forstørrer den medicinsk professionelle som regel hullet og presser på kanterne for at fjerne parasitten. De bør gøre det under fuldstændig sterile omstændigheder.

De bør også anvende et lokalt antiseptisk middel for at forebygge andre infektioner og mindske risikoen for komplikationer. Ligeledes, skal de give en behandling af tetanusprofylaksi.