De 10 typer af tænkning og deres karakteristika

Der findes forskellige typer af tænkning, og hver person har sin egen stil, når han eller hun drager konklusioner. Lad os se på 10 forskellige måder at tænke på.

Når vi har en idé eller når frem til en konklusion, ser det ofte ud til, at “slutproduktet” er en færdig eller ensartet helhed. Men før vi når frem til det, har vi faktisk bundet løse ender sammen, analyseret variabler og sat mange forskellige typer af tænkning i spil.

Når vi kender de bagvedliggende tankeprocesser, kan vi forstå vores udgangspunkter, afgøre, om vi begår fejl, og finde de mest solide argumenter for vores idéer. Lad os se nærmere på, hvad det handler om.

Typer af tænkning og deres karakteristika

Begrebet tænkning refererer til mentale processer, der kan være frivillige eller ufrivillige, og gennem hvilke en person kan tænke over sig selv, andre og forskellige ting. Det er resultatet af intellektuel aktivitet eller fantasi.

Overordnet set er de forskellige typer af tænkning følgende:

1. Analytisk tænkning: Dette er en type tænkning, der adskiller hver enkelt data eller information, som om det var stykker. Den analyserer dem i detaljer.

2. Refleksiv tænkning: Denne type tænkning får os til at analysere de forskellige scenarier i dybden. Det er en langsom, rolig tankeproces i modsætning til mere impulsive former for tænkning.

3. Kritisk tænkning: Reflekterende tænkning, der er ordentlig, som den er, giver anledning til kritisk tænkning, som gør det muligt for os at tage afstand fra fakta, analysere situationer og afveje deres fordele og ulemper. Den adskiller sig med andre ord fra den sunde fornuft og sætter sig i spænding med det, der ofte tages for givet.

4. Konvergent tænkning: Som navnet antyder, fører denne type tænkning os til et fælles punkt i elementer eller situationer, der tilsyneladende ikke havde nogen forbindelse.

5. Kreativ tænkning: Det er den type tænkning, der bryder med de gængse former. Den søger at gå ud af de slagne stier og tænke anderledes. Derfor kaldes det også lateral tænkning. Innovative og originale løsninger opnås normalt på denne måde.

Flere typer af tænkning

6. Systemisk tænkning: Denne type tænkning leder efter relationer og forbindelser mellem de forskellige enheder af information. Her er helheden mere end summen af sine dele. Som navnet antyder, er den interesseret i at se på hele systemet, på helheden. Ikke kun på de enkelte dele.

7. Magisk tænkning: Dette er en type tænkning, der forbinder fakta, årsager og konsekvenser, som om de hænger sammen. Denne forbindelse er ofte tilsyneladende ulogisk og tilfældig. I et vist omfang betragtes den ofte som naiv, da den er stærkt forbundet med overtro eller ritualer.

8. Induktiv tænkning: Man tager udgangspunkt i særlige eller singulære tilfælde og udleder generelle konklusioner.

9. Deduktiv tænkning: I modsætning til den foregående type tænkning tager denne udgangspunkt i generelle tilfælde og udleder særlige konklusioner. Det er normalt en af de mest anvendte typer af tænkning i vores dagligdag. Hvis jeg f.eks. går ind i en butik og ser, at der er bananer, pærer og æbler, så udleder jeg, at det er en butik, hvor jeg også kan finde citroner.

10. Praktisk tænkning: Praktisk tænkning er det, der gør det muligt for os at orientere os. Med det vi er i stand til at tænke fra det abstrakte til praksis og det konkrete. Det gør det også muligt for os at handle.

Vi tænker ikke altid reflekterende. Men nogle gange har vi brug for praktiske tanker for at kunne handle i det daglige.

Vigtigheden af at identificere vores tanker

Mange mennesker vil sige, at de, hver gang de tænker, ikke identificerer, hvilken undertype af tænkning deres idéer tilhører. Selv om dette er sandt, er det vigtigt at forstå, at når vi er i en blindgyde, kan det at forstå den måde, vi opdeler information på, give os mulighed for at kaste lys over visse aspekter for at forbedre vores ræsonnement.

På den anden side giver det os også mulighed for at tilpasse værktøjet til øjeblikket. Med andre ord forhindrer meget reflekterende tænkning os i at træffe daglige beslutninger. For vi tager os mere tid til det og overvejer flere variabler.

Men hvis vi skal beslutte, om vi skal købe en sæbe af det ene eller det andet mærke, er vi meget bedre stillet med praktisk tænkning. For at gøre dette er det blot et spørgsmål om at overveje prisen, kvaliteten og ikke så meget andet.

Tanker, følelser og handling

Ifølge kognitive teorier er det vigtigt at forstå tankerne, fordi de er forbundet med vores følelser og adfærd. Når vi har en kognitiv bias – dvs. når vi begår visse fejl, når vi “læser” information – orienterer vi os i den ene eller den anden retning.

Når vores tanker f.eks. bliver til ruminative tanker, kan vi ikke undslippe en ond cirkel, der forårsager ubehag, uro og angst. Hvis vi derfor bedre kan forstå, hvordan tankerne fungerer, kan vi også gennemføre strategier, der hjælper os med at få det bedre.

At lære at tænke er også at lære at føle og handle. Det skyldes, at disse komponenter fungerer i flere retninger og ikke på en ensrettet måde. Det er nødvendigt at holde op med at tænke på os selv som væsener med kun rationel intelligens eller kun følelsesmæssig intelligens. I virkeligheden besidder vi alle begge typer af intelligens.

Afslutningsvis er det også sandt, at hver person har sin egen stil, når han eller hun analyserer situationer og omstændigheder. Det betyder, at alle vores synspunkter bliver beriget af at arbejde sammen og lære af hinanden.