De 5 mest gængse årsager til natlige svedeture

· 10. juni 2017
Du behøver ikke at bekymre dig om sjældne tilfælde af natlige svedeture. Men hvis de sker ofte, bør du tale med en læge for at finde eventuelle problemer.

Hvis man ofte vågner op badet i sved, så ved man, hvor ubehageligt det er. Men vidste du, at svedeture kan være et tegn på et sundhedsmæssigt problem?

Ofte er tilstedeværelsen af natlige svedeture en sekundær effekt fra ens omgivelser. Man kan have skruet for meget op for radiatoren, sovet med tykt nattøj på eller brugt en dyne, der er for varm.

Andre gange kan det være et tegn på et dybere problem. Hvis man har dette problem ofte, så kan det være forårsaget af en af de følgende medicinske tilstande:

1. Obstruktivt søvnapnø syndrom

Personer, som døjer med denne sygdom, sover ikke godt om natten. Dette skyldes, at deres luftveje er blokerede. Det begrænser deres vejrtrækning. En sekundær effekt af dette er dog overdrevne svedeture.

Men dette er ikke alt. Andre symptomer, man måske oplever, er:

  • At snorke
  • Træthed i løbet af dagen
  • Hovedpine
  • Dårligt humør

Hvis man bemærker en eller flere af disse symptomer sammen med natlige svedeture, så er det bedst, at man taler med sin læge.

Hvis man får diagnosen obstruktivt søvnapnø, så bør man behandle det, før det forårsager større problemer. Dette kan indebære problemer med hjertet eller diabetes.

Løsningen for de fleste personer er at anvende en maskine, som hjælper en med at trække vejret om natten. Den lader en sove bedre, så man kommer af med de relaterede symptomer.

Du vil måske synes om:

Sov bedre: 9 madråd mod søvnproblemer

2. Overgangsalderen kan være skyld i mange svedeture

Svedeture forekommer især under overgangsalderen.

Overgangsalderen og ens alder forårsager op- og nedture for ens hormoner. Dette får en til at miste kontrollen over sin krop. Disse konstante forandringer ødelægger også ens kropstemperatur.

Kvinder i overgangsalderen vågner ofte op og føler sig indelukket og meget utilpas på grund af disse natlige svedeture. Nogle vågner op flere gange i løbet af natten. Disse symptomer kommer også blandt andre:

  • Uregelmæssig menstruation
  • Tør hud
  • Dårligt humør

Den gennemsnitlige alder til at komme i overgangsalderen er omkring 51 år gammel. Man kan dog begynde at have natlige svedeture flere år, før man kommer i overgangsalderen.

Nogle kvinder begynder at døje med natlige svedeture i 30’erne.

Overgangsalderen er en almindelig del af en kvindes liv, og den behøver ikke at blive “behandlet”.

Hvis symptomerne er for generende, kan ens læge dog anbefale nogle behandlinger. Disse gør måske, at man er mere tilpas, når man går igennem denne fase i livet.

3. Angst

Stress og angst kan ofte være årsag til natlige svedeture.

Når man lider af angst eller kronisk stress i løbet af dagen, så kan det føre til natlige svedeture.

Det er en god ting at tale med en vejleder, som kan hjælpe med at lindre symptomerne på angst. Dette er især tilfældet, hvis man ikke rigtig ved, hvad der forårsager det.

Mange terapeuter udfører terapi for kognitiv opførsel. Disse lærer en at ændre sin måde at tænke på. På den måde kan man identificere og omdirigere sine tanker, som forårsager ens angst eller stress.

Terapien er dog ikke altid nok i sig selv. Hvis det er tilfældet, så kan man gå til andre eksperter indenfor mental sundhed. De kan evaluere en og anbefale en bedre behandling til at bekæmpe problemet.

Hvis man ikke ønsker at begynde på antidepressiv eller andre former for medicin, så kan man begynde med det følgende:

  • At motionere mere
  • Leve et roligere liv
  • Følge en balanceret kost

Læs også:

6 teknikker til at kontrollere stress og angst uden medikamenter

4. Nogle sygdomme

Man bør ikke automatisk gå ud fra det værste, hvis man ofte har natlige svedeture. Det er dog vigtigt at gå til en læge.

Svedeture om natten er en sekundær effekt fra mange sygdomme. Nogle kan være meget seriøse, såsom bakterielle og virale infektioner. Det kan endda være forårsaget af en form for kræft.

Når det er et mere seriøst problem, så kommer natlige svedeture som regel sammen med andre symptomer. Kun ens læge kan finde ud af, hvad der sker, gennem nogle undersøgelser.

Behandlingen varierer alt afhængig af den sygdom, man har. Typisk kan det blive behandlet med antibiotika eller andre former for terapi.

5. Lavt blodsukker

Mange sygdomme kan være årsagen til natlige svedeture. Tal med din læge, hvis du har mistanker om sygdom.

Hypoglykæmi er også kendt som lavt blodsukker. Det kan være årsagen til natlige svedeture forbundet med diabetes.

Men dette er ikke det eneste symptom. Problemet kan også få diabetikere til at svede mere i løbet af dagen.

Lavt blodsukker er som regel en sekundær effekt. Dette kan være forårsaget af problemer med insulin eller andre former for medicin, der bliver anvendt til at behandle diabetes.

Hvis du har disse problemer regelmæssigt, kan ens læge anbefale nogle forandringer af ens livsstil. Disse forandringer kan mindske sandsynligheden for at døje med for lavt blodsukker.

Dette kan indebære at spise bestemte fødevarer regelmæssigt. Det kan også betyde, at man holder mere øje med ens niveau af blodsukker.

Natlige svedeture kan være ubehageligt. Man bør dog huske, at det er et tegn, som ens krop giver en for at fortælle, at noget ikke er rigtigt.

Vær især opmærksom, hvis du ofte har natlige svedeture. Og hold øje med, om de finder sted sammen med andre symptomer.

Det kan hjælpe til at finde ud af, hvad den hovedsaglige årsag er, hvis man taler med sin læge. Dette vil hurtigt få en på rette vej til at finde en løsning.