Årsagerne til bradypnø og dens behandling

Bradypnø kan føre til træthed, svaghed, svimmelhed, forvirring og andre symptomer. I denne artikel forklarer vi dig, hvorfor det opstår og de forskellige behandlinger.

Bradypnø er det medicinske ord for en vejrtrækning, der er langsommere end normalt. Vejrtrækning er den proces, hvor lungerne udskifter gas. Kroppen frigiver kuldioxid til luften og inhalerer ilt.

Ilt er nødvendig for cellernes funktioner. Der bliver mere kuldioxid og mindre ilt, når der bliver taget færre vejrtrækninger end normalt. Det kan medføre komplekse konsekvenser.

Bradypnø kan opstå af flere årsager, og de er ikke alle dårlige. Det kan dog være alvorligt i visse situationer.

Vi forklarer dig alt, du har brug for at vide, i denne artikel.

Hvad er bradypnø?

Ordet “bradypnø” kommer fra græsk. Bradys betyder “langsomt”, og pnein betyder “vejrtrækning”. Betegnelsen bruges altså om en vejrtrækning, der er langsommere end normalt, ifølge en artikel fra Clínica Universidad de Navarra.

Vi opfatter normalen efter alder og aktivitetsniveau hos den enkelte person. Hos en voksen er det normalt at trække vejret mellem 12 og 20 gange i minuttet. Bradypnø opstår, når det falder til under 12.

Derudover opfattes det som tilstedeværende, hvis det står på i mere end to minutter. Problemet er dog, at betegnelsen har det med at blive forvekslet med andre, såsom apnø og dyspnø.

Dyspnø er problemer med vejrtrækningen eller følelsen af at mangle luft. Apnø er en mangel på vejrtrækning. Både bradypnø og apnø opstår desuden hos nogle mennesker under søvnen.

Det modsatte af bradypnø er takypnø. Her er vejrtrækningen hurtigere end normalt, og det kan også føre til problemer. En person har takypnø, når de trækker vejret mere end 25 gange på et minut.

Som det står skrevet i en artikel af Fundación Argentina del Tórax, er alkoholforgiftning en af de mest almindelige årsager til langsom vejrtrækning. Der kan dog være mange andre årsager, og vi vil forklare dem i næste afsnit.

Hvad er årsagerne til bradypnø?

Bradypnø er som sådan ikke en sygdom men et symptom, som kan opstå i mange situationer. Som vi skrev i det tidligere afsnit, er alkoholforgiftning en af de primære årsager.

Det er det, fordi alkohol påvirker vejrtrækningscentret. Det får vejrtrækningen til at ske langsommere. Det er dog ikke den eneste substans, der kan give dette problem. Mange andre stoffer, såsom opioider, har også forbindelse til det.

Faktisk er kombinationen af benzodiazepin og alkohol en af de største risikofaktorer ved langsom vejrtrækning. Benzodiazepin er angstdæmpende medicin, som indtages af mange mennesker.

Andre substanser med forbindelse til bradypnø

Bradypnø kan opstå på grund af mange substanser. Et andet af de vigtigste giftstoffer er kulilte.

Folk bruger det ret ofte i forbindelse med selvmord. Det er en gas, der kan slå ihjel, hvis den indåndes i store mængder, da den får vejrtrækningen til at falde og forgifter.

Visse medikamenter, der bruges under operationer, kan også sænke vejrtrækningen. Muskelafslappende midler (som ofte er benzodiazepiner), bedøvelsesmidler eller smertelindrende midler (opioider) er eksempler. Derfor er det vigtigt at lave en opfølgning.

Hjerneproblemer

Vejrtrækningen er en kompleks proces, som styres af forskellige dele af hjernen. Hjernen styrer bevidst vejrtrækning. Men der er også vejrtrækningscentre i hjernestammen.

Disse centre tillader vejrtrækning under visse omstændigheder, hvor hjernen bliver forstyrret. Eksempelvis når der er en tumor eller sket et traume. De sætter dog en langsom vejrtrækning i gang, hvis de overtager styringen.

Ubalance i elektrolytter og hormoner

Som vi forklarede ovenstående, kan mange ting påvirke frekvensen og dybden af vejrtrækningen. En anden grund til bradypnø kan være en ubalance af visse elektrolytter, såsom kalium eller calcium.

Det forekommer også ved visse stofskiftesygdomme, såsom hypothyreose. Hormoner i skjoldbruskkirtlen er ansvarlige for reguleringen af energiforbrug og kropstemperatur samt andre processer. Vejrtrækningsraten kan falde, når der er færre end formalt.

Risikoen ved bradypnø

En artikel fra EcuRed forklarer en række faktorer, der øger risikoen for bradypnø. Nogle af dem er fremskreden alder, rygning og hjertesygdomme. Det samme sker, når en person går i chok.

Det har også været kædet sammen med lav kropstemperatur (hypotermi) og til mennesker, der dyrker ekstreme mængder motion på en daglig basis. Det er ikke nødvendigvis alvorligt i sidstnævnte tilfælde.

Symptomer og komplikationer ved bradypnø

Bradypnø kan påvirke mængden af ilt og kuldioxid i kroppen. De fleste af symptomerne sker på grund af iltmangel. Træthed, svaghed, forvirring eller svimmelhed er almindeligt.

Derudover føler folk sig ofte svimle eller får en følelse af snart at besvime. Hovedpine og brystsmerter er også almindelige tegn, og det samme gælder for dårlig koordination og hukommelsesbesvær.

Et lavere niveau af ilt i blodet kan medføre komplikationer, kaldet hypoxi. Som det forklares i en artikel fra Bell Marra Health, øger bradypnø antallet af tilfælde med besvimelse og hjerteproblemer.

Faktisk kan organer og væv tage alvorligt skade. I de værste tilfælde kan det medføre hjertestop og endda død. Andre komplikationer kan være respiratorisk acidose og hyperkapni (høj mængde af kuldioxid i blodet).

Behandlingsformer

Bradypnø kræver ikke altid behandling. Som vi tidligere har nævnt, kommer det ofte i en godartet version – enten hos personer med stor fysisk aktivitet eller under søvnen.

Derfor er det vigtigt at adskille tilfældene fra de alvorlige af slagsen. Det afhænger af årsagen og patientens sundhedssituation.

Det er eksempelvis nødvendigt med lægehjælp, når bradypnø kommer af hjerteproblemer. Her vil man styre mængden af ilt i kroppen. Den opgave kan flere muligheder inden for kunstig vejtrækning hjælpe med.

Derudover er der også tit brug for yderligere behandling, hvis årsagen til bradypnø er forgiftning. I visse tilfælde vil der anvendes modgifter mod det stof, der har forårsaget tilstanden. Det er tilfældet ved forgiftning af benzodiazepin, som kan behandles med flumazenil.

Bradypnø er et symptom, ikke en sygdom

Det er vigtigt at lægge vægt på, at bradypnø er et fald i vejrtrækningsraten. Læger betragter det som regel som, når en person har færre end 12 vejrtrækninger på et minut i to minutter.

Pointen er, at dette symptom kan komme af flere forskellige årsager, såsom forgiftning af alkohol eller andre stoffer, eller grundet andre underliggende sygdomme. Ikke alle tilfælde er dog livstruende. En læge må derfor kende årsagen, før der vælges en behandlingsform.