Akillesseneruptur: Årsager, behandling og rehabilitering

Akillesseneruptur er en skade, der kan forårsage smerte og manglende evne til at udføre bevægelser. Hvad er årsagerne til den?

Skrevet og kontrolleret af læge Diego Pereira.

Sidste ændring: 17 juni, 2023

En akillesseneruptur er en skade på den sene, der forbinder musklerne bag på læggen med hælbenet. Det er almindeligt hos personer, der dyrker sportsaktiviteter, selv om det også er forbundet med overvægt og indtagelse af visse lægemidler.

Det sker, når senen lider en delvis eller total bristning på grund af en strækning, der overstiger dens kapacitet. Ofte er denne situation en følge af et tvunget spring, pludselige accelerationer ved løb eller for stort pres. Det kan også skyldes et fald eller et traume på området.

De vigtigste symptomer er smerter og manglende evne til at gå. Disse kan variere i intensitet afhængigt af skadens sværhedsgrad. Det kan dog oftest behandles med fysioterapi og øvelser. Vil du vide mere om det? Få mere at vide om årsagerne og om genoptræningsprocessen.

Hvad er årsagerne til en akillesseneruptur?

Akillessenen er et vævsbånd, der løber hen over bagsiden af underbenet. Den er ansvarlig for at fastgøre gastrocnemius- og soleus-musklerne til calcaneus-knoglen. Dette bånd driver foden op fra jorden og gør det muligt at gå, løbe og hoppe.

I de fleste tilfælde opstår bruddet på det punkt af senen, der ligger ca. 6 cm fra det sted, hvor den fæstner sig til hælbenet. Det er mest sandsynligt, at det sker, når benet er strakt, og lægmusklen er kontraheret.

Risikofaktorer

Som det fremgår af en artikel i Journal of Functional Morphology and Kinesiology, forekommer akillesseneruptur hyppigere under sport. Midaldrende mænd – især utrænede atleter – er mere udsatte i forhold til yngre mænd.

Andre identificerede risikofaktorer omfatter følgende

• En pludselig stigning i det tryk, der udøves på akillessenen.
• Regelmæssig udøvelse af sport, der indebærer spring.
• Snublen, fald eller ulykker.
• Behandling med steroidinjektioner.
• Længerevarende forbrug af antibiotisk medicin.
• Anatomiske afvigelser.
• Overvægt og fedme.
• Kronisk betændelse eller reumatoid arthritis.

Symptomer på akillesseneruptur

I nogle tilfælde heler akillessenerupturen sig selv asymptomatisk. På grund af dens alvor eller manglende behandling kan den dog forårsage følgende kliniske manifestationer:

• Følelsen af at have fået et slag i læggen.
• Manglende evne til at bøje foden eller stå på tæer.
• Unormal gangart.
• Manglende evne til at drive det skadede ben fremad, når man går.
• Hørelse af et knæk eller knitren, når skaden opstår.
• Vanskeligheder med at gå op ad trapper.
• Blå mærker eller hævelse i benet eller foden.

Diagnose

For at stille en diagnose af en akillesseneruptur vil lægen begynde med en fysisk undersøgelse af det berørte område. Først undersøger han eller hun benet for tegn på ømhed eller hævelse. Her kan man føle et mellemrum, hvis senen er helt bristet.

I det næste trin vil lægen bede patienten om at udføre en række bevægelser og øvelser for at bestemme bevægelsesomfang og muskelstyrke. Hvis akillessenen er bristet, vil personen have mindre evne til at trykke ned eller stille sig på tæerne.

Yderligere diagnostiske undersøgelser kan omfatte ultralyd eller MR-scanning. Disse procedurer er smertefri og har til formål at skabe billeder af kroppens væv for at få kendskab til skadens nøjagtige omfang.

Behandling af akillesseneruptur

For at udføre en passende behandling af en akillesseneruptur skal behandleren tage hensyn til vigtige faktorer som alder, livsstil og skadens alvorlighed. Nogle gange, især hvis patienterne er atleter, vælger folk operation for at reparere senen.

Men før man tyer til denne foranstaltning, er der noget pleje og vaner, der understøtter genopretningsprocessen med en gunstig prognose. Lad os se på det i detaljer.

Ikke-kirurgisk behandling

Ikke-kirurgisk behandling af akillesseneruptur undgår risici forbundet med kirurgi, såsom infektion. Ulempen er dog, at helbredelsen kan tage længere tid, og at skaden kan opstå igen. Disse foranstaltninger omfatter følgende:

• Brug af krykker. Dette er en foranstaltning foreslået af den ortopædiske fysioterapeut for at holde senen i ro.
• Placering af is på det berørte område. Anvendelse af is i 15 til 20 minutter hver 4. til 6. time hjælper med at reducere smerte og inflammation.
• Tag smertestillende og antiinflammatoriske lægemidler i håndkøb. Disse hjælper med at kontrollere smerte og hævelse.
• Hold anklen i ro i de første par uger.
• Lav genoptræningsøvelser under vejledning af en fysioterapeut.

Kirurgisk indgreb

Kirurgi til reparation af akillessenen er et indgreb, der indebærer et snit i underbenet. Herigennem bliver den revnede sene sat sammen igen ved hjælp af sting.

Som det fremgår af en undersøgelse, der er delt i Frontiers in Surgery, reducerer kirurgisk behandling nu helingstiden for en bristning, men har en højere komplikationsrate sammenlignet med konservativ behandling.

Rehabilitering

Rehabiliteringsprocessen efter en akillesseneruptur omfatter en række fysioterapi-øvelser, der har til formål at styrke musklerne i benet og naturligvis senen. I de fleste tilfælde er der fuld genopretning i løbet af en periode på 4 til 6 måneder.

Det er meget vigtigt at overholde denne plan hånd i hånd med en fagperson, da øvelserne skal gennemføres gradvist. Det vil sige, at deres intensitetsniveau vil ændre sig i takt med, at genoptræningen skrider frem.

På den anden side er der en type genoptræning, der kaldes “funktionel genoptræning”. Denne består i at udføre nogle vægtbærende øvelser med fokus på anklen, som normalt udføres i de første par uger efter skaden. Faktisk sættes de i gang, mens personen stadig bærer sin immobiliseringsanordning.

En gennemgang af undersøgelser, som Foot and Ankle Clinics har delt, rapporterede, at disse typer behandlinger kan give lignende resultater som kirurgisk behandling. Selvfølgelig skal det gøres i hænderne på en fysioterapeut. Idéen er at genvinde mobilitet og fysisk ydeevne.

Når genopretningsprocessen er afsluttet, øges risikoen for at få et nyt traume. Derfor er det vigtigt at træffe forebyggende foranstaltninger som f.eks:

• Hold dig i god form og lav opvarmnings- og udstrækningsøvelser før enhver sportsudøvelse.
• Undgå høje hæle eller sko, der er uhensigtsmæssige til sport.
• Spørg din læge, om du kan spille tennis, basketball og andre sportsgrene.
• Følg en sund kost.
• Undgå at være overvægtig.

Afsluttende bemærkning

En akillesseneruptur kan forårsage smerter og begrænset bevægelighed. Selv om det oftest rammer idrætsudøvere, kan alle lide af det, hvad enten det skyldes en ulykke, forkert sportsudøvelse eller overvægt.

I mange tilfælde forbedres det efter en periode med hvile og fysioterapi. Undertiden er det dog nødvendigt med en operation. Hvis du har mistanke om, at du kan have denne skade, er det derfor bedst at gå til lægen, så han/hun kan vejlede dig og give dig den mest hensigtsmæssige behandling.