Mit barn hader mig: Hvad kan jeg gøre?

Mit barn hader mig: Hvad kan jeg gøre? Det er naturligt at føle sig såret, men hvis du kan bevare roen, vil du kunne forstå og hjælpe dem. Her er grunden til det.
Mit barn hader mig: Hvad kan jeg gøre?
Elena Sanz

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz.

Sidste ændring: 26 august, 2022

Midt i et skænderi føler jeg, at mit barn hader mig, eller måske siger barnet det direkte. Børn kan også sige, at de ikke længere elsker dig, eller at du er den værste forælder i verden. Disse ord er ofte ødelæggende for forældre, og mange ved ikke, hvordan de skal reagere.

Du reagerer måske med vrede eller føler dig fornærmet eller såret. Hvordan kan dit barn trods alt have det på den måde? I virkeligheden er vi dog nødt til at forstå, at når dit børn siger, at de hader deres forældre, mener de det ikke rigtig.

Du skal vide, at mange børn tyer til denne slags sårende sætninger, når de interagerer med deres forældre. De gør det måske, når de er små, og denne holdning er også meget almindelig i ungdomsårene.

Under alle omstændigheder er målet at forstå, hvor det kommer fra, og tilbyde børnene bedre strategier til at håndtere det, de føler. Vi giver dig her nogle tips til, hvordan du kan gøre det.

Hvorfor siger mit barn, at hun eller han hader mig?

Når et barn siger til sine forældre, at de hader dem, er det i virkeligheden ikke det, de føler. Disse ord er blot en måde at udtrykke frustration, uenighed eller vrede på. De bruges normalt, når de får en regel eller en grænse, som de ikke bryder sig om, når de er tvunget til at adlyde, eller når de får skældud eller en konsekvens for dårlig opførsel.

Hvis vi sætter os i børnenes sted, vil vi forstå, at det ikke er let at håndtere denne type ubehagelige situationer med de begrænsede ressourcer, de har til rådighed. Måske er de lige ved at lære at bruge ord.

De ved ofte stadig ikke, hvordan de skal identificere deres følelser godt. De ved endnu mindre, hvordan de skal kanalisere dem og udtrykke dem korrekt.

Stillet over for denne følelse af hjælpeløshed ønsker de at udtrykke deres vrede, og de tyer til dette udtryk, fordi de ved, at kærlighed er godt, og had er dårligt.

De ved også, at deres forældre vil blive påvirket af at høre disse ord, og dermed sikrer de sig, at deres uenighed bliver gjort klar. De hader dig ikke. De vil bare have dig til at vide, hvor frustreret eller oprevet de er over situationen.

Dit barn kan også have lært at udtrykke sig på denne måde gennem tv eller andre medier. Det er dog mere sandsynligt, at de opfører sig på denne måde, hvis det er en fælles holdning i familien.

Har du eller en anden nær voksen nogensinde sagt til barnet: “Jeg elsker dig ikke længere, fordi du har været slem”? Hvis ja, så efterligner de bare den samme strategi, som de har observeret hos voksne.

En far skælder sit barn ud

Den måde, vi forholder os til vores familiemedlemmer på, tjener som en model, som børn kan efterligne.

Mit barn hader mig: Hvad kan jeg gøre?

Først og fremmest skal du ikke være bekymret. Dette er en almindelig situation og er en mulighed for at forstå dit barn bedre og anvende positiv opdragelse. Her er nogle vigtige tips, som du kan anvende.

Vi tror, at du vil kunne lide at læse: 10 tips til at lære et barn at håndtere drillerier

Tag det ikke personligt

Hvis dit barn siger, at hun eller han hader dig, er det logisk og naturligt at føle en stor smerte. Det er dog vigtigt at forstå, hvorfor hun eller han reagerer, og ikke at tage disse ord bogstaveligt eller personligt. Husk, at det er et udtryk for deres frustration, og at de ikke har andre bedre redskaber til at udtrykke den.

Kontrollér og regulér dine følelser

En første impuls i denne situation kan være at reagere på barnet med vrede, råbe, true eller straffe. Men det er vigtigt at bevare roen.

Du er den voksne og den, der skal være et eksempel på selvkontrol , så tag en dyb indånding, tæl til 10, og vær empatisk over for dit barn. Prøv ikke at eksplodere, og vælg dine handlinger og ord med omhu i denne situation.

Udtryk ubetinget kærlighed

Selv hvis dit barn har fortalt dig, at han eller hun hader dig, er dette et godt tidspunkt at bekræfte, at du elsker ham eller hende ubetinget.

Ja, vi ved godt, at det ville være nemmere at svare med de samme hadefuldde ord (handle på impulser og ego). Men det er skadeligt. Benyt lejligheden til at vise, at selv om der er uenighed eller et skænderi mellem jer, ændrer din kærlighed til dit barn sig ikke.

Hjælp dit barn med at identificere, hvad hun eller han føler

Dette øjeblik med tilsyneladende krise er perfekt til at arbejde med følelsesmæssig opdragelse sammen med barnet.

Forsøg ikke at argumentere, mens barnet er ked af det, da det ikke hjælper noget. Men når han eller hun er faldet til ro, så tal sammen og hjælp ham eller hende med at sætte ord på det, han eller hun føler.

Du kan sige noget som “Jeg kan godt forstå, at du blev meget vred, fordi jeg ikke lod dig se filmen færdig før sengetid”. Ved at gøre dette hjælper du ikke blot barnet med at identificere sine følelser. Du bekræfter det også, og får ham eller hende til at føle sig hørt og forstået.

Tilbyd alternativer til at udtrykke følelser

For at denne ubehagelige situation ikke skal gentage sig, er det vigtigt, at du giver barnet andre redskaber til at håndtere og udtrykke sine følelser.

Husk, at de har al mulig ret til at blive vrede, frustrerede og udtrykke deres uenighed. Målet er, at de skal gøre det på en passende og funktionel måde.

For yngre børn kan det hjælpe med at mindske vrede at tegne krusseduller eller streger på papir. Du kan også indrette et roligt hjørne derhjemme eller øve dig i vejrtrækningsteknikker. Det er også bedst at lære børnene at kommunikere assertivt.

Vi tror, du måske gerne vil læse: Enkelhed er nøglen til børneopdragelse

Del, hvad du følte, for at fremme empati

Et sidste punkt at overveje, hvis du tænker “mit barn hader mig”, er at fortælle, hvordan du har det med disse ord. Dette bør dog ikke gøres i en bebrejdende tone eller som en form for følelsesmæssig afpresning.

Tværtimod ønsker vi roligt og klart at udtrykke, at ord har konsekvenser og kan såre andres følelser. Dette er nøglen til at udvikle empati.

Mor og datter taler sammen og mor tænker: "Mit barn hader mig"

At kunne udtrykke med ord, hvad der sker, er en måde at kanalisere følelserne til assertive måder at forholde sig til andre på.

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

Ved at anvende ovenstående retningslinjer er det meget sandsynligt, at denne type hændelser vil ophøre med at ske. For barnet vil lære at udtrykke sig på andre måder. Det kan dog være nødvendigt at søge professionel hjælp, hvis du føler, at du som forælder ikke er i stand til at beherske din vrede i disse situationer og reagerer dårligt.

Det kan også være godt at søge rådgivning, hvis du føler, at der ligger en dyb negativ følelse bag dit barns ord – noget, der handler om mere end et øjebliks lejlighedsvis vrede.

Hvis du oplever, at jeres forhold ikke er positivt, er det bedste at arbejde på det hurtigst muligt med hjælp fra en ekspert. Du begår måske nogle fejl uden at være klar over det.

Hvis mit barn hader mig, vil jeg elske ham eller hende dobbelt så meget

Når vi føler, at nogen angriber eller sårer os, reagerer vores ego. Vi er såret og ønsker at forsvare os eller give igen. Men det kan vi ikke gøre med vores børn.

Når dit barn påstår, at han eller hun hader dig, så husk, at i det øjeblik har barnet brug for, at du elsker ham eller hende dobbelt så meget, så du kan forstå barnet, tilgive og vejlede til en bedre måde at udtrykke sig på.

Et barn, der opfører sig dårligt, er et barn, der lider. Hjælp dem med at styre deres følelser, så vil de i fremtiden følge dit eksempel.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Morales Chainé, S., Martínez Ruíz, M. J., Nieto, J., & Lira Mandujano, J. (2017). Crianza positiva y negativa asociada a los problemas severos de conducta infantil. Health & Addictions17(2).
  • Kerr, M. A., & Schneider, B. H. (2008). Anger expression in children and adolescents: A review of the empirical literature. Clinical psychology review28(4), 559-577.
  • Shields, L. (2016). How bad can a good enough parent be?. Canadian Journal of Philosophy46(2), 163-182.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.