Fodens anatomi og almindelige problemer

Fødderne har et stort antal knogler, muskler og led, der stabiliserer menneskekroppen og muliggør bevægelse. Vi vil forklare dem i detaljer.

Bedømt og godkendt af sygeplejerske Leidy Mora Molina.

Skrevet af Luis Rodolfo Rojas Gonzalez

Sidste ændring: 12 december, 2023

Alle organer, elementer og systemer i den menneskelige krop arbejder i fuldstændig harmoni. De nedre lemmer er afgørende for kroppens mobilisering, bevægelse og støtte. Så er du interesseret i at finde ud af alt om fodens anatomi? Gå ikke glip af det!

Fødderne er ansvarlige for at yde støtte, støddæmpning og balance, når du går, løber og udøver forskellige fysiske aktiviteter, der kræver mobilisering.

Hård hud, ligtorne og vorter er nogle af de mest almindelige fodproblemer. Alder, overvægt og forkert fodtøj er de vigtigste årsager til disse lidelser. I de fleste tilfælde kan tilstandene løses med lægehjælp.

Fodens anatomi: Lad os finde ud af, hvad fødder egentlig er!

Fødderne er de nederste ekstremiteter af de nedre lemmer, som er ansvarlige for at bære hele menneskekroppens vægt og gøre det muligt at bevæge sig. De er et komplekst og modstandsdygtigt anatomisk design, og de er det vigtigste kontaktpunkt med omgivelserne.

Dette organ arbejder i koordination og harmoni med resten af de nedre lemmers sektioner for at lette gang, løb, klatring og støtte, når man står. På trods af hvad vi måske tror, er der, selv når vi står, flere aktive muskler, ledbånd og sener, der støtter os.

Funktioner

Den menneskelige fods hovedfunktion er at fungere som støtte og balance for hele kroppen. Ligeledes er fødderne sammen med rygsøjlen og benene med til at opretholde en oprejst stilling, når man går og indtager andre stillinger, f.eks. når man sidder eller står.

Desuden sørger de for stabilitet ved at tilpasse sig forskellige gulvbelægninger. Deres dynamiske dæmpningsevne gør det muligt at udnytte stød ved gang og at genbruge den producerede energi til at koordinere en kontinuerlig bevægelse. Derfor kan unormale stillinger af foden under bevægelse føre til forskellige tilstande som f.eks. forskydninger eller brud.

Deres følsomme innervation er udformet til at give oplysninger om fordelingen af belastninger, stress og tryk i hvert skridt og hver stilling. Ligesom hænderne kan de skelne mellem genstande, teksturer og temperaturændringer.

Fodens anatomi generelt

Ud fra et anatomisk og funktionelt synspunkt er foden en mekanisk struktur, der ifølge eksperter på området består af 26 knogler, 33 led, 19 muskler og mere end 100 ledbånd og sener. Den er topografisk opdelt i 3 segmenter og har særlige kendetegn i det plantare område.

Forfod, mellemfod og bagfod er de dele, der udgør den menneskelige fods anatomi. Hvert segment består af flere knogler, muskler og særlige led, som vi vil beskrive nedenstående.

Fødderne har kontakt med det ydre miljø og har til funktion at støtte os, samt at give os mulighed for at bevæge os.

Forfod

Det er den mest distale del af foden, også kaldet forfodssektionen. På dette niveau finder vi mellemfodsknoglerne og de tåknogler, der danner tæerne.

I alt er der 5 mellemfodsknogler pr. fod og 3 tåknogler til hver tå, med undtagelse af storetåen, som kun har 2. Dens vigtigste funktion er at give impulser og dynamik, når man går.

Mellemfod

Dette er det midterste segment af fodens anatomi og består af 5 knogler af middel størrelse. De er terninge-benet, bådbenet og de 3 kileformede knogler eller kiler, som danner plantarbuen. Dens grundlæggende funktion er at polstre, og den er modtagelig for skader.

Bagfoden

Dette er den bageste del af foden, og den indeholder de 2 største knogler. På dette niveau finder vi rullebenet og hælbenet, som er ansvarlige for at danne anklen og for at forbinde foden med resten af benet. Dette segment muliggør anklens bevægelser og letter fordelingen af belastninger.

Fodsål

Dette er den overflade af foden, der har kontakt med jorden. Den består af en tykkere epidermis end resten af foden, især i støtteområderne.

I modsætning til huden i resten af kroppen har sålen en overflod af svedkirtler og næsten ingen melanocytter eller talgkirtler. Overdreven sveddannelse fremmer dårlig lugt.

Tilsvarende har denne del af fodens anatomi flere ledbånd og knogleelementer, der danner den plantare hvælving, som støttes af de mediale, laterale og tværgående hvælvinger.

Fodens anatomi: Knoglerne, der udgør foden

Knoglerne, der udgør foden, er rulleben, hælben, bådbenet, terningebenet, de 3 kileben, de 5 mellemfodsknogler og de 14 tåknogler. De har hver især særlige egenskaber og funktioner:

• Hælben: Dette er den største knogle i foden. Det er den første, der modtager stød, når man går, og den giver støddæmpning.
• Rulleben er den næststørste knogle i foden. Den artikulerer på et lavere niveau med hælbenet og højere oppe med skinnebenet og lægbenet og danner ankelleddet.
• Bådben: Dette er en knogle med en halvmåneform, der forbinder fodrodsknoglerne med mellemfodsknoglerne og giver stabilitet. Den er den eneste måde, hvorpå den bageste tibiasene kan føres ind i den.
• Terningeben: Det er en terningformet knogle, der sidder på siden af foden. Dens funktion er at overføre dynamikken fra anklen til resten af foden.
• Kileben: Dette er 3 kileformede knogler, der er ansvarlige for at danne tarsometatarsal leddet i forening med terningebenet.
• Mellemfodsknogler: Det er 5 aflange knogler, hvis hoved danner tæernes basis og kommer i direkte kontakt med jorden. Den første mellemfodsknogle er den største og er den vigtigste knogle under gang.
• Tåknogler: Den menneskelige fod har 14 tåknogler, 2 i storetåen (proximal og distal) og 3 i resten af tæerne (proximal, midterste og distal).

Fodmuskler

Fodens iboende dynamiske elementer er ifølge eksperter inddelt i dorsalmuskler og plantarmuskler. De dorsale muskler er extensor digitorum brevis og extensor digitorum brevis i storetåen. Plantarmusklerne er grupperet i 4 lag:

• Første lag: Udgøres af musklerne abductor pollicis, flexor digitorum brevis og abductor digiti minimi.
• Andet lag: Dette omfatter quadratus plantaris og lumbricus musklerne.
• Tredje lag: Dette er et ret tæt lag, der består af adductor pollicis, flexor pollicis brevis, flexor digitorum brevis i den femte tå og opponens i den femte tå.
• Fjerde lag: Dette omfatter de dorsale og plantare interosseus-muskler.

Almindelige fodproblemer

Fødderne er udsat for forskellige tilstande som følge af daglige aktiviteter, forkert fodtøj, fedme, diabetes og aldring. Nogle af de mest almindelige fodproblemer er som følger:

• Knyster: Det er hårde og smertefulde forhøjninger i tåens led.
• Hård hud er pletter af fortykket hud, der opstår som følge af friktion og tryk på foden.
• Vorter er hårde, ru læsioner, der dannes på fodsålen og hælen. Undersøgelser bekræfter, at de produceres af det humane papillomavirus (HPV) 1, 2, 4, 571-3.
• Fodsvamp: Det er en svampeinfektion i foden, som trives i fugtighed. Den opstår normalt med kløe, rødme, revner og afskalning.
• Nedgroede tånegle: Dette er en vækst af neglen ud over kanterne, der trænger ind i huden på tæerne. Denne tilstand forårsager smerte og stort ubehag.
• Hammertæer: Tæerne antager en klostilling på grund af langvarig brug af stramme sko. Det kan også skyldes sygdomme som f.eks. diabetes, leddegigt og hjerneskader.

Tæerne kan ændre form på grund af kroniske patologier som f.eks. gigt eller slidgigt.

Fodpleje

For at bevare fodens sundhed skal vi tage hensyn til 3 faktorer: Hygiejne, fodtøj og motion. Nogle anbefalinger til effektiv pleje er følgende:

• Vask dagligt med lunkent vand og neutral sæbe.
• Tør meget godt efter badning og undgå fugt.
• Massér med fugtgivende cremer.
• Eksfoliér en gang om ugen med en pimpsten.
• Klip neglene lige, uden at give dem en afrundet form.
• Brug åndbare bomuldssokker.
• Brug bløde, behagelige sko.
• Undgå langvarig brug af høje hæle eller smalle sko.

På samme måde er det tilrådeligt at lave øvelser for at holde fødderne sunde. Det gælder f.eks. at gå på sand eller græs barfodet for at forbedre fleksibiliteten. Prøv også at gå på tæer på tæer, rotere anklerne og samle genstande op med fødderne.

Fodens anatomi: En kompleks struktur og nøglen til mobilisering

Fodens anatomi omfatter en lang række knogle-, muskel- og ledsystemer, der fungerer som løftestænger under bevægelse og fordeler belastninger, mens man står. Forandringer i foden kompromitterer dens funktionalitet og påvirker gang og balance. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte en specialist.