8 fødevarer, der hjælper med at forebygge oppustethed
Fødevarer til at forebygge oppustethed kan hjælpe med at lindre dette ubehag, ud over den følelse af tyngde og fylde, der kan ledsage det. Er du interesseret i at kende dem? Hvis ja, så læs videre for at finde ud af mere.
Oppustethed er normalt relateret til at spise for meget. Det kan dog også skyldes ophobning af væsker og gasser. En anden kilde til oppustethed kan være fordøjelsesproblemer. Disse omfatter gastritis og forstoppelse. Heldigvis er der nogle fødevarer, der hjælper med at forebygge oppustethed og bekæmpe hævelser generelt.
Medtag fødevarer til at forebygge oppustethed i din kost
Fødevarer til at forebygge oppustethed er rige på både vand og fibre. Derfor letter de tarmtransitten og forbedrer ubehaget. På den anden side kan de indeholde flere sunde næringsstoffer, såsom vitaminer og mineraler.
Selv om de kan være en god støtte, skal du huske på, at du for at reducere oppustethed ikke kun skal forsøge at forbedre dine livsstilsvaner, men også være mere opmærksom på, hvad du spiser hver dag, så du ikke ender med det samme problem igen og igen.
Glem ikke, at noget så simpelt som at undgå store måltider, der er rige på simpelt sukker eller fedt, kan forbedre din fordøjelsessundhed betydeligt. Disse fødevarer kan også forårsage luft i maven. Derfor anbefaler vi at reducere forbruget af dem.
Glem selvfølgelig ikke, at hvis du har et par ekstra kilo, og fedtet er placeret på maven, er det bedst for dig at følge en specifik diæt. På den måde kan du fjerne overskydende fedt og nyde en flad og sund mave. Du bør gå til en specialist for dette.
1. Hørfrø
Fødevarer, der har omega-3 fedtsyrer og prostaglandiner er nogle af de bedste rundt omkring til at hjælpe med at reducere oppustethed. Hørfrø er en fødevare, der er rig på sunde fedtstoffer. Disse hjælper din krop med at regulere inflammation.
Den bedste måde at tilberede dem på er at lade dem ligge i blød i vand i flere timer. Når de er klar, kan du putte dem i en yoghurt, smoothie eller salat.
2. Blåbær
Blåbær er en anden fødevare, der kan afhjælpe væskeophobning og hjælpe med at forhindre oppustethed. Det skyldes, at de er rige på flavonoider. Ikke nok med det, men de har også antioxidante og antiinflammatoriske egenskaber. Disse hjælper med at kontrollere frie radikaler.
3. Kirsebær
Selv om det måske ikke ser sådan ud, kan kirsebær blive en af dine største allierede i din kamp mod oppustethed. De indeholder antioxidanter og små mængder af magnesium, jern, C-vitamin, provitamin A, thiamin og folat.
Denne artikel kan interessere dig: Tre måder til at spise yoghurt til morgenmad og fordelene
4. Karry
Karry, som et alternativ til salt og krydderier, kan krydre de fødevarer, der hjælper med at forebygge oppustethed.
5. Grøn te
Grøn te har dokumenterede vanddrivende egenskaber. Denne te er også rig på antioxidanter. Hvis du er oppustet, er det bedre at vælge en kop grøn te end at drikke sort te eller andre drikkevarer som kaffe.
6. Bananer kan forebygge oppustethed
Du bør spise bananer, hvis du har hævelse eller oppustethed forårsaget af væskeophobning. Den kalium, der er i bananer, kan være til stor hjælp.
Hvis du spiser noget salt om aftenen, er det godt at spise en banan til morgenmad. Som du ved, får salt din krop til at tilbageholde væske. Undgå derfor at bruge ekstra salt på dine fødevarer
7. Avocado
Avocado er en af de anbefalede fødevarer, hvis du ønsker at tabe dig, fordi den indeholder sunde fedtstoffer. Olivenolie, mandler og usaltede pistacienødder kan også hjælpe i denne henseende.
8. Laktosefri mælk
Mælk er en af de andre fødevarer, der kan få dig til at føle dig oppustet. Det skyldes den laktose, som den indeholder. Derfor er der ikke noget bedre end at tilføje nedbrudt laktose (f.eks. yoghurt) til din kost. Herefter kan du tilføje mælk i små mængder.
Vi anbefaler dig at læse: Forskelle mellem pasteuriseret og UHT mælk
Vedligehold sunde spisevaner for at forebygge oppustethed
For at forebygge oppustethed skal du, ud over at inkludere de ovennævnte fødevarer i din kost (altid med måde), huske, at du skal opretholde gode spisevaner, som omfatter:
- Tyg din mad langsomt ved hvert måltid.
- Spis stille og roligt og siddende (især ved dagens tre hovedmåltider).
- Hvil dig i mindst 15 minutter efter hvert hovedmåltid (aldrig liggende, men siddende eller let tilbagelænet).
- Undgå at drikke meget væske, mens du spiser, da dette bidrager til oppustethed og tung fordøjelse.
- Undgå at spise stegte fødevarer, industriprodukter og ultraforarbejdede fødevarer, da de ikke bidrager med noget godt til dit helbred og forårsager oppustethed og en følelse af tyngde i maven.
Husk, at du skal afsætte den nødvendige tid til at spise for at undgå at opleve ubehag, f.eks. oppustethed eller tyngde. Derfor skal du ikke skynde dig!
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Aguilera M, Reza M, Chew R, et al. (2011). Propiedades funcionales de las antocianinas. Revista Biotecnia. 13. 16-22. Disponible en: https://biotecnia.unison.mx/index.php/biotecnia/article/view/81
- Castro M. (2002). Ácidos grasos omega 3: beneficios y fuentes. Interciencia, 27(3), 128-136. Disponible en: https://www.redalyc.org/pdf/339/33906605.pdf
- Chandrika U, Jansz E, Wickramasinghe S, et al. (2003). Carotenoids in yellow- and red-fleshed papaya (Carica papaya L). J. Sci. Food Agric., 83: 1279-1282. Disponible en: https://www.researchgate.net/publication/229493669_Carotenoids_in_yellow-_and_red-fleshed_papaya_Carica_papaya_L
- Cosavalente K, Ganoza S, Ganoza M. (2016). Antocianinas totales y capacidad antioxidante in vitro de extractos de diferente grado etanólico del fruto de Vacciniumcorymbosum “Arándano”. UCV-Scientia, 8(1), 44–48. Disponible en: https://doi.org/10.18050/RevUcv-Scientia.v8n1a5
- Domínguez D. (2010). Nutrición y ejercicio. Endocrinología y Nutrición. Disponible en: https://www.portalesmedicos.com/publicaciones/articles/2019/1/Nutricion-y-ejercicio.html
- Meza E, Núñez B, Maldonado O. (2018). Evaluación de la composición nutricional de alimentos procesados y ultraprocesados de acuerdo al perfil de alimentos de la Organización Panamericana de la Salud, con énfasis en nutrientes críticos. Memorias del Instituto de Investigaciones de Ciencias de la Salud; Vol. 16(1). Disponible en: http://archivo.bc.una.py/index.php/RIIC/article/view/1332
- Meza L, Dicovskiy L. (2020). Uso potencial de la manzanilla matricaria chamomilla l. y experiencias en Nicaragua. Revista Ciencia Y Tecnología El Higo, 10(1), 1–8. Disponible en: https://doi.org/10.5377/elhigo.v10i1.9927
- Moreira V, López A. (2006). Intolerancia a la lactosa. Revista Española de Enfermedades Digestivas. (Madrid); Vol. 98. N.° 2, pp. 143. Disponible en: https://scielo.isciii.es/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1130-01082006000200009
- Nih.gov. (Nov 2022). Ácidos grasos omega-3. Disponible en: https://ods.od.nih.gov/factsheets/Omega3FattyAcids-DatosEnEspanol/
- Paradis M, Couture P, Gigleux I, et al. (2015). Impact of systemic enzyme supplementation on low-grade inflammation in humans. Pharma Nutrition, 3(3), 83-88. Disponible en: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2213434415000195
- Vázquez L, López P, López A, et al. (2017). Efectos del té verde y su contenido de galato de epigalocatequina (EGCG) sobre el peso corporal y la masa grasa en humanos. Una revisión sistemática. Nutrición Hospitalaria, 34(3), 731-737 Disponible en: https://scielo.isciii.es/scielo.php?pid=S0212-16112017000300731&script=sci_arttext&tlng=pt