Fordele ved stilhed som terapi

Stilhed kan nogle gange føles øredøvende, men har du nogensinde hørt om stilhed som terapi? Læs videre for at få mere at vide om fordelene ved stilhed.
Fordele ved stilhed som terapi
Isbelia Esther Farías López

Skrevet og kontrolleret af filosof Isbelia Esther Farías López.

Sidste ændring: 09 august, 2022

Stilhed kommer fra det latinske ord for fravær af støj. Stilhed som terapi kan være virkelig helbredende. Så langt tilbage som vi kan huske, har begrebet stilhed altid været vigtigt. I den klassiske filosofi foretrak flere tænkere f.eks. stilhed frem for tale. Dette var tilfældet for den stoiske skole.

Nogle gange kan det at tale om et problem slide os op. Derfor er det bedre at tie stille. Når vi er tavse, kan vi holde ting privat, som vi ikke ønsker, at andre skal vide noget om, fordi de måske dømmer os.

Det bliver dog hver dag sværere og sværere at finde et rart, stille miljø. Vi er omgivet af teknologiske apparater, støj i gaderne, støjforurening og andre ting. Alt dette forhindrer vores hjerner i at kunne hvile og tage et øjeblik for os selv.

Stilhed som terapi og farerne ved støj

Hvad er stilhed godt for? Hvorfor er den vigtig, og hvorfor strømmer så mange mennesker hver dag til byens udkanter i jagten på fred og ro?

Først er det værd at bemærke, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har anslået, at en stor del af befolkningen er udsat for potentielt skadelige støjniveauer.

De tal, WHO er nået frem til, er svimlende. I 2030 antager de, at mere end 500 millioner mennesker vil lide af høreproblemer.

For det andet er det vigtigt at nævne, at hjernen har brug for stilhed for at træffe beslutninger og føle sig rolig. Det skyldes, at støj aktiverer vores kamp- eller flugtmekanismer i hjernen, hvilket skaber stress.

Fordele ved stilhed som terapi

Kvinde i sofa nyder stilhed som terapi

Når støjen omkring os er meget høj, stiger vores kortisolniveau og blodtryk. Dette kan udløse en episode af kronisk stress. Derfor er det vigtigt at huske på de fordele, som stilhed kan medføre. Med stilhed som terapi kan vi:

Disse fordele er videnskabeligt bevist, så der er ingen tvivl om, at du bør begynde at tage et par minutter ud af din dag for at slappe af i stilhed og nyde fordelene ved at gøre det.

En undersøgelse bekræfter behovet for stilhed

I 2006 gennemførte en læge og musiker ved navn Luciano Bernardi vigtig forskning, der kastede mere lys over vigtigheden af stilhed.

I denne undersøgelse analyserede Dr. Bernardi forholdet mellem virkningerne af musik, kredsløbssystemet og hjernen. I sine resultater fandt han ud af, at hjernens stressniveau faldt i pauserne mellem sangene.

Dette bekræfter forestillingen om, at vi bør begynde at bruge stilhed som terapi som en måde at slappe af på og leve med mindre angst.

Hvordan kan stilhed hjælpe os?

Hvis du spekulerer på, hvordan du kan inkorporere mere stilhed i dit liv, kan du starte med at prøve at finde et afslappende, stille sted. Start derefter nogle rutiner, der kan hjælpe dig med at komme i kontakt med dig selv, f.eks. meditation.

Når vi mediterer, falder vores stressniveau. Der er også andre fordele på et psykologisk plan, da det bl.a. også forbedrer vores søvnkvalitet, forbedrer vores hukommelse, beroliger sindet og mindsker muskelspændinger.

Ved at meditere kan vi bl.a. opleve stilhedens terapeutiske rækkevidde. Disse omfatter regenerering af neuroner, hvilket er noget, som mange mennesker hidtil har tvivlet på.

I byerne kan det være svært at finde et minut til at slappe af, især fordi trafikken skaber støj omkring os. Der er dog andre former for flugt, der kan fungere. Derfor foretrækker så mange mennesker at holde ferie på steder langt fra byen.

Nogle anbefalinger

Kvinde ved computer mediterer

Følg disse forslag, så du kan leve dit liv med lidt mere ro i sindet:

  • Nyd morgenmaden. Det er dagens første måltid, og du fortjener at nyde det uden at skulle tænke på problemer i dit liv eller på, hvad du skal lave, når du går hjemmefra. Nyd bare øjeblikket.
  • Øv dig i åndedrætsøvelser. Du kan gøre dette på kontoret eller et hvilket som helst andet sted. Bare fokusér på din vejrtrækning, og det vil få lydene omkring dig til at blive svagere.
  • Find fredelige steder. Nogle gange kan du finde dem inde i byen, men vi lægger måske ikke mærke til dem på grund af den konstante travlhed. Prøv nogle kirker, pladser eller parker. Det er steder, hvor du kan distancere dig fra al støjen i et par minutter og lade din hjerne hvile. Prøv desuden nogle aktiviteter, der kan hjælpe dig med at føle dig rolig.
  • Afbryd forbindelsen til omverdenen for en stund. Det betyder, at du ikke skal besvare beskeder, telefonopkald eller tage dig af dine forpligtelser. Undgå den nomofobi, som så mange mennesker lider af, og sluk for din telefon. Disse minutter alene vil virkelig hjælpe dig.

Hvis du prøver disse tips, vil du kunne komme i kontakt med dig selv og nyde den sande essens af stilhed som terapi. Hav dem i baghovedet fra nu af!


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Muscar, E. (2000). El ruido nos mata en silencio. Anales de Geografia de La Universidad Complutense.
  • Pollak, M. (1989). MEMORIA, OLVIDO, SILENCIO •. Revista Estudos Históricos.
  • Münzel T, Gori T, Babisch W, Basner M. Cardiovascular effects of environmental noise exposure. Eur Heart J. 2014;35(13):829–836. doi:10.1093/eurheartj/ehu030
  • Evans, G. W., Lercher, P., Meis, M., Ising, H., & Kofler, W. W. (2001). Community noise exposure and stress in children. The Journal of the Acoustical Society of America109(3), 1023–1027. https://doi.org/10.1121/1.1340642
  • Beutel ME, Jünger C, Klein EM, et al. Noise Annoyance Is Associated with Depression and Anxiety in the General Population- The Contribution of Aircraft Noise. PLoS One. 2016;11(5):e0155357. Published 2016 May 19. doi:10.1371/journal.pone.0155357
  • Bernardi, L., Porta, C., Casucci, G., Balsamo, R., Bernardi, N. F., Fogari, R., & Sleight, P. (2009). Dynamic interactions between musical, cardiovascular, and cerebral rhythms in humans. Circulation119(25), 3171–3180. https://doi.org/10.1161/CIRCULATIONAHA.108.806174

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.