Formål med og implikationer ved laryngektomi

I dag vil vi kigge på formålet med og komplikationer ved at få foretaget en laryngektomi. Det er et kirurgisk indgreb, der involverer en komplet fjernelse af strubehovedet. Denne operation kræver en efterfølgende tilpasningsproces, der er krævende og kræver emotionel og psykisk støtte. 
Formål med og implikationer ved laryngektomi

Sidste ændring: 24 juni, 2021

I den følgende artikel vil vi diskutere formålet med og implikationer ved at få foretaget en laryngektomi. Det er et kirurgisk indgreb, der involverer en komplet fjernelse af strubehovedet.

Denne form for kirurgi skaber store ændringer hos dem, der får det gjort. De mest relevante er tabet af faryngal stemme, ændringer i lugtesansen og ændringer i den personlige fremtoning.

Dem, der får foretaget en laryngektomi, er nødt til at have en trakeostomi for livet. Det er en åbning i luftrøret, hvor der sættes en tube ind, som faciliterer en passage af luft til lungerne. Dette indebærer et behov for permanent pleje.

Effekterne af en laryngektomi er utrolig forskelligartet og involverer adskillige daglige begrænsninger. Disse patienter er nødt til at genoptræne deres stemme og kan være nødt til at skulle håndtere problemer med at synke mad

Hvem bør få foretaget en laryngektomi?

Ved en laryngektomi fjerner læger hele strubehovedet.

Inde i strubehovedet er der to forskellige veje: En, der fører til maven (spiserøret), og en, der fører til lungerne (strubehovedet og luftrøret). Strubehovedet deler et fælles område med spiserøret, der kaldes svælget. En laryngektomi fjerner strubehovedet og afskærer dermed forbindelsen mellem munden og lungerne.

Fjernelsen af strubehovedet er en meget alvorlig operation, som læger kun udfører, hvis der ikke er noget alternativ. Hvornår opstår dette? I de følgende tilfælde:

  • Der er et alvorligt traume på strubehovedet: Det vil sige bemærkelsesværdig skade på grund af et skudsår eller en lignende faktor.
  • Patienten har kræft i strubehovedet.
  • Der er strålingsnekrose. Med andre ord alvorlig skade på dette område på grund af stråleterapi.

Hvad består denne procedure af?

Laryngektomi kræver generel anæstesi. Kirurgen foretager snit i halsen, og gennem disse fjerner han eller hun strubehovedet. I nogle tilfælde kan lægen også fjerne dele af svælget og/eller lymfeknuder.

Efter at have fjernet strubehovedet vil lægen lave et hul forrest i luftrøret. Dette kaldes et stoma, og det er omkring 20 mm diameter. Dernæst vil lægen indsætte en tube eller en kanyle for at forbinde lungerne med ydersiden.

Til sidst laver kirurgen en sutur med kirurgiske sting. Lægen placerer som regel drænrør i halsen til at fjerne væske og blod fra det opererede område. Når lægen er færdig, bliver patienten ført til en stue, hvor han eller hun kan komme sig.

Læs også: Symptomer på grenblok og behandling

Nogle gange udfører læger også transesofageal perforering (TEP) under en laryngektomi. Det er et lille hul i luftrøret og spiserøret. Lægen placerer også en klap, så hullet forbliver åbent. Målet er at holde mad væk fra luftrøret uden at blokere luftpassagen.

Mulige risici

Al kirurgi involverer risici. Blandt de mest almindelige er blødning, infektion, allergiske reaktioner overfor medicin, vejrtrækningsproblemer og hjerteproblemer. Særligt ved en laryngektomi er der andre risici såsom følgende:

  • Hæmatom eller blodansamling på grund af en overrivning af arterierne i skjoldbruskkirtlen.
  • Forekomst af fistler. Det vil sige mavekanaler eller forbindelser mellem svælget og huden.
  • Anastomotisk stenose. Det er en tilstand, hvor åbningen til stomaet er for lille.
  • Lækage. Opstår mellem trakeotomiprotesen og den transesofageale perforation (TEP).
  • Skade på svælget eller spiserøret.
  • Problemer med at tale.
  • Problemer med at synke mad.

Hvad man bør overveje før en laryngektomi

Før en laryngektomi er læger først nødt til at udføre en række tests og undersøgelser. De bestiller som regel blodprøver og nogle gange også billeddannende undersøgelser. Lægen vil også foretage en komplet fysisk undersøgelse.

Patienten bør konsultere med en synkeekspert og en taleterapeut. Det vil gøre det muligt for patienten at forberede sig på implikationerne ved en laryngektomi. Man bør også søge råd hos en ernæringsekspert. Hvis man ryger, bør man stoppe med at ryge og sørge for at få støtte og information til at hjælpe med at stoppe.

Man bør informere sin læge om den medicin, man tager. Man bør også fortælle sin læge, om man regelmæssigt konsumerer alkohol. Hvis man er kvinde, skal man også fortælle, om man er gravid, eller om der er mulighed herfor.

  • Man skal undgå enhver form for medicin, der forhindrer blodpropper. Dette forbehold træder i kraft en uge for operationen.
  • Patienten bør ikke indtage mad eller drikke 12 timer før operationen.
  • Hvis patienten har skæg eller overskæg, skal dette barberes af.
  • Man skal desuden følge enhver anden instruktion fra sin læge.

Konsekvenser ved en laryngektomi

Efter en laryngektomi vil patienten formentlig bruge adskillige dage på intensivafdelingen. Patienten vil være nødt til at få mad gennem en tube, der løber fra næsen til maven. Patienten vil også få ilt gennem stomaet og smertestillende medicin.

Når tilstanden stabiliserer sig, vil man blive flyttet til en anden stue, hvor man vil opholde sig i omkring 10 dage. I løbet af denne tid vil man lære at tale og spise igen. Man vil også få hjælp til at blive vant til den nye måde at trække vejret på. 

Efter opholdet på hospitalet vil man være nødt til at fortsætte med rehabiliteringsbehandlingen. Dette indebærer to basale aspekter, som vi vil beskrive nedenstående.

Stomapleje

En af de primære implikationer ved en laryngektomi er pleje af stomaet, da vira og bakterier kan trænge ind og være en potentiel årsag til infektion. Derfor er det essentielt at lære, hvordan man plejer den. Kanterne af stomaet skal rengøres med vand, mild sæbe og gaze.

Det er vigtigt at have en luftfugter derhjemme, da det forhindrer skorpedannelse i stomaet. Nogle gange kan brugen af en speciel maske, der forsyner med befugtet luftet, også ordineres. Brugen af denne er midlertidig.

Implikationer ved en laryngektomi: Talerehabilitering

En anden af de vigtigste implikationer er, at det får stemmelyden til at ændre sig markant. Luften cirkulerer ikke længere på samme måde, og det skaber store ændringer i den måde, lydene udsendes på. Det er vigtigt at udvikle nye måder at kommunikere på og at genlære, hvordan man taler.

  • Spiserørstale. Dette involverer at fange luften fra munden i den øvre del af spiserøret og halsen. Selvom det er svært at lære, kan denne teknik skabe tale.
  • Elektrolaryngal tale. Dette involverer at påsætte et apparat, der producerer stemme og sprog. Lyden vil lyde robotagtig, men det er nemt at bruge og løser problemet på kort og lang sigt.
  • TEP-tale. Dette involverer at forbinde en stemmeprotese med TEP-klappen (den fra den transesofageale perforation). Denne placeres over stomaet og gør tale muligt.

Implikationerne ved en laryngektomi

Den største risiko er blokering af stomaet, da det afskærer vejrtrækningen. Med passende træning kan dette forebygges. En person med en laryngektomi kræver psykisk støtte, da vedkommende vil være nødt til at imødekomme mange psykosociale ændringer.

Det kan interessere dig ...
Risiciene ved blødning efter en operation
Bedre Livsstil
Læs den på Bedre Livsstil
Risiciene ved blødning efter en operation

Kirurgiske indgreb er forbundet med en risiko for venøs og arteriel tromboembolisme. Læs med for at lære alt om risiciene ved blødning efter en ope...



  • González-García, J. Á., & Aguirregaviria, J. I. (2010). Incarceración total de prótesis fonatoria en la mucosa traqueoesofágica. Informe de una nueva complicación con el uso de prótesis fonatorias. Acta Otorrinolaringológica Española, 61(3), 220-224.
  • Martínez-Ordaz, J. L., Luque-de-León, E., Suárez-Moreno, R. M., & Blanco-Benavides, R. (2003). Fístulas enterocutáneas postoperatorias. Gaceta Médica de México, 139(2).
  • Morejón, E. A., Rodríguez, G. L., Juan, I. D., & Vásquez, J. F. (2012). Laringectomía subtotal supracricoidea. Experiencia del Hospital Docente Clínico-Quirúrgico “10 de octubre”. Revista Cubana de Otorrinolaringología y Cirugía de Cabeza y Cuello, 1(1).