Fravænning af baby: Sådan opstartes på mad

19 november, 2020
Fravænning af baby er en stor oplevelse i din babys liv. Processen skal udføres med tålmodighed, og man skal have i baghovedet, at de kan afvise nye madvarer, i det mindste til at starte med.

Fravænning af baby er tiden i en babys liv, hvor de stopper med at blive ammet eller få flaske. Dette trin kan komme i forskellige aldre, og hver familie vil begynde processen på forskellige måder og på forskellige tidspunkter. Hvordan det end bliver gjort, bør det være en gradvis oplevelse, der bliver udført med kærlighed.

Biologiske, sociale og kulturelle aspekter påvirker, hvordan og hvornår processen finder sted. Videnskaben har ikke fastslået det bedste tidspunkt til, hvornår fravænning bør ske. De har heller ikke besluttet den bedste måde at gøre det på.

Det, vi ved om det, er, at udelukkende amning (hvis muligt) er meget nødvendigt de første seks måneder. Verdenssundhedsorganisationen mener dog, at det ikke bør fortsætte efter et barns anden fødselsdag.

Fravænning af baby: En varierende proces

Hver kultur er forskellig, når det kommer til at fravænne babyer.

Hos inuitter bliver børn for eksempel ammet indtil omkring 7-års alderen. I den vestlige kultur er så langvarig amning dog slet ikke gængs. Hvornår og hvordan man afslutter det, er en beslutning, som handler om forskellige sociale faktorer og selvfølgelig hver enkelt mor og barn.

Internationale organisationer er dog enige om, at amning ikke bør foregå efter to-års alderen. De anbefaler også, at indtil babyer er seks måneder, bør de udelukkende modtage modermælk. For den væske har alle de nødvendige næringsstoffer til dette stadie i livet.

Kvinde ammer baby

Læs også: Betydningen af kost under graviditet

Typer af fravænning

Fravænning af baby kan blive udført på mange forskellige måder. Nogle gange har moren ikke noget valg. Det kan være på grund af medicinske årsager eller andre gunde, som afholder hende fra at amme mere, såsom adskillelse mellem mor og barn eller smitsomme sygdomme.

Frivillig fravænning er, når enten barnet eller moren beslutter, at det er tid til at stoppe med at amme. Hvis det er barnets “beslutning”, så kan de simpelthen miste interessen og ønsker ikke at fortsætte – det kan ske pludseligt eller gradvist.

Moren kan også beslutte, at det er det rigtige tidspunkt til at stoppe med at amme enten af personlige eller arbejdsmæssige årsager.

Vi bør pointere, at babyen kan udtrykke utilfredshed, hvis moren beslutter af fravænne fra modermælk. Hvis det ikke er barnets initiativ, så kan det ofte ske. Det er en proces, som kræver en indsats, og vi anbefaler, at man udfører det gradvist og med meget tålmodighed.

Sådan introducerer man den første mad

Det tidspunkt, hvor et barn begynder at få fast føde – og hvad den mad skal bestå af – er holdninger, som har ændret sig gennem årene. Generelt anbefaler børnelæger, at en baby begynder at spise fast føde, når de kan holde hovedet og åbner munden, når de ser mad kommer. Det er som regel mellem 4- og 6-måneders alderen.

En baby, som ikke har spist fast føde før, kan have svært ved at spise demt. De kan endda nægte de første måltider. Det er derfor en god idé at give dem en halv skefuld af gangen. Det vil hjælpe dem med at flytte maden fra den foreste del af munden og tilbage, så de kan sluge det.

Hvis du vil, kan du give dem et par skefulde mælk før måltidet. Så vil maden måske ikke smage så underligt for dem.

Det er ikke godt at tvinge en baby til at spise. I stedet er det en god idé at bruge sange og lege til at hjælpe dem med at lære at spise gradvistHvis du mener, de ikke har spist nok, så kan du altid tilbyde noget modermælk eller en flaske til dem.

Der er to måder at introducere de første typer fast føde i en babys kost. Den første er den traditionelle måde, som indebærer babymos til at starte med, og derefter mad med andre konsistenser.

Den anden er den, som selv reguleres af babyen. Der giver forælderen dem mulighed for selv at tage stykker af mad med hænderne. Så kan de komme dem i munden, og smage på dem for at vænne sig til fast føde gradvist.

Sutteflasker på bord symboliserer fravænning af baby

Måske du også vil være interesseret i at læse: Tips til at rejse langt med en baby

Tips til fravænning af baby

Fravænning af baby bør ske gradvist. Denne proces med at stoppe med at give modermælk som babyens primære kilde til mad er ikke den samme for alle babyer. Før 12-måneders alderen vil moren gradvist mindske antallet af amninger. Derimod har forældre til babyer, der er over et år, tendens til at bruge distraheringer såsom at lege eller gå en tur.

Vi anbefaler, at du aldrig giver din baby et hårdt “nej”, når de ønsker at amme. Du kan fortælle dem, at de kan amme, når de kommer hjem. Du kan også distrahere dem med legetøj for at prøve at få dem til at glemme deres lyst til at amme i et stykke tid.

Når dit barn kan forstå, så kan du begynde at “forhandle” og fortælle dem, at amning kun er til sengetid for eksempel.

Det er vigtigt at have i baghovedet, at fravænning af baby ikke bør begynde på et særligt begivenhedsrigt tidspunkt i deres liv. For eksempel skal man ikke gøre det, når de lige er begyndt i institution, hvis man for nylig er flyttet eller hvis man venter et nyt barn i familien. Man bør heller ikke gøre det under de såkaldte tigerspring.

Du bliver nødt til at huske, at fravænning er en stressende tid for barnet. På grund af det er det en god idé at tilbringe mere tid med dem for at kompensere for, at man stopper amningen.

  • Odent, M., Cisneros, M. V., & Balbás, M. J. (2007). El bebé es un mamífero. Ob Stare.
  • Oribe, M., Lertxundi, A., Basterrechea, M., Begiristain, H., Santa Marina, L., Villar, M., … & Ibarluzea, J. (2015). Prevalencia y factores asociados con la duración de la lactancia materna exclusiva durante los 6 primeros meses en la cohorte INMA de Guipúzcoa. Gaceta Sanitaria, 29(1), 4-9.
  • International Baby Food Action Network, and UNICEF. “Lactancia materna: una estrategia para mejorar la salud, el crecimiento y la nutrición del lactante y del niño pequeño.” (2004).
  • Castillo Belén, Juan Ramón, et al. “Lactancia materna e inmunidad: Impacto social.” Medisan 13.4 (2009): 0-0.
  • Roy, M. R. (2006). El destete natural. Medicina naturista, (10), 161-167.
  • Díaz-Gómez, N. M. “¿ En qué situaciones está contraindicada la lactancia materna.” Acta Pediatr Esp 63.8 (2005): 321-327.
  • Vidal, A. Viñas. “La lactancia materna: técnica, contraindicaciones e interacciones con medicamentos.” Pediatría Integral 15.4 (2011): 317-328.
  • Díaz-Gomez, M. “Contraindicaciones y falsas contraindicaciones para la lactancia materna.” J. Maldonado, J. Ansótegui, M. Gómez, A. Papí, M. Aguilar, L. Rivera,… & D. Gómez de La Torre (Eds.), Lactancia materna: Guía para profesionales 5 (2004): 107-118.
  • Romero-Velarde, Enrique, et al. “Consenso para las prácticas de alimentación complementaria en lactantes sanos.” Boletín médico del Hospital Infantil de México 73.5 (2016): 338-356.
  • Garibay, Edgar M. Vásquez, et al. “Recomendaciones para la alimentación del niño durante los primeros 23 meses de vida.” Pediatría de México 14.1 (2012): 25-42.