Hjemmepleje til en person med senil demens

Når vi bliver ældre, reduceres nogle af vores evner, hvilket påvirker vores fysiske og mentale funktion. Det er en udfordring at tage sig af en person med senil demens.
Hjemmepleje til en person med senil demens
Leidy Mora Molina

Bedømt og godkendt af sygeplejerske Leidy Mora Molina.

Sidste ændring: 12 oktober, 2022

Der er meget opmærksomhed og pleje, som en person med senil demens har brug for i hjemmet. Derfor kan familiemedlemmer nogle gange føle sig overvældet eller forvirrede.

Der er så mange spørgsmål og problemer at tage stilling til, f.eks. vedrørende medicinering, måltider, mobilitet og badetid.

Hvad nu, hvis han/hun ikke vil spise eller falder om? Hvad skal man gøre, hvis han/hun ikke kan sove?

Hvis du har en forælder eller et andet familiemedlem i denne situation, giver denne artikel tips og anbefalinger til pleje af personer med senil demens, så du kan hjælpe dem så meget som muligt. Denne situation er også vanskelig for patienten selv.

Senil demens: Årsager og symptomer

Selv om begrebet senil demens ikke længere bruges inden for lægevidenskaben, er det stadig i almindelig sprogbrug. Det henviser til en generel tilstand af kognitiv tilbagegang i forbindelse med aldring.

Ifølge forskningen er det mere almindeligt, at symptomerne begynder i 65-årsalderen. Nogle risikofaktorer kan betinge dets indtræden, f.eks. vitaminmangel, problemer med hjerte-kar- eller nervesystemet og andre kroniske sygdomme.

Der er nogle tegn, der indikerer, at personen befinder sig i denne situation:

  • Tab af appetit.
  • Mangel på personlig renlighed.
  • Uhæmmet adfærd.
  • Tendens til isolation.
  • Vanskeligheder med at kommunikere.
  • Glemsomhed og konstante distraktioner.
  • Vanskeligheder med at opretholde koncentrationen.
  • Nedsat evne til at ræsonnere.
  • Irritabilitet og pludselige humørsvingninger.
  • Gradvis øget afhængighed af andre.

Hvis du opfatter, at flere af disse tegn er til stede hos en ældre slægtning, er det tilrådeligt at gå til lægen for en generel vurdering.

Hjemmepleje for en person med senil demens

Når diagnosen er bekræftet, er der flere tiltag, der skal iværksættes med henblik på at etablere en hjemmeplejerutine for en person med senil demens. Dette gøres både for at forebygge ulykker og sundhedsproblemer og for at sikre en god livskvalitet.

I den forbindelse bør der gribes ind i visse daglige rutiner, men man skal forsøge at opretholde en balance med hensyn til autonomi og uden at påvirke selvværdet. I den forbindelse giver vi dig nogle anbefalinger.

Mand ved lægen

Diagnosen bør stilles af en fagperson, der vurderer, at der er kognitiv svækkelse.

Informér de nærmeste

For at søge samarbejde og finde accept og forståelse skal du informere om situationen til dem, der bor i nærheden og kan blive påvirket. Selv om det kan være pinligt for nogle mennesker at indrømme, at et familiemedlem har fået stillet diagnosen senil demens, er det bedre at tale sammen og forebygge gener.

Tilpas rummet

Selv om ældre voksne måske er tilbageholdende med at ændre rummene i de hjem, de har boet i hele deres liv, er det ofte nødvendigt:

  • Døre og vinduer, der er svære at åbne, skal repareres, da muskelstyrken går tabt med alderen.
  • En anden vigtig detalje, hvis du bor i en lejlighed, og der er altaner, er at lukke dem af.

Vaner, skemaer og aktiviteter for personer med senil demens

Et struktureret aktivitetsskema er ønskeligt af flere forskellige årsager. Det hjælper den ældre person til at passe på sig selv og koncentrere sig, så han/hun kan holde fokus. Ideelt set er det dog bedst at undgå at ændre hans eller hendes rutiner for meget, da det kan være forstyrrende.

Det, man bør gøre, er at sætte en opslagstavle op et synligt sted, så personen husker, hvad han eller hun skal gøre. F.eks. at tage medicin på bestemte tidspunkter eller vande planterne.

Det er vigtigt for ældre voksne, der bor alene.

Et velkendt miljø

Noget, der hjælper dem meget, så de ikke føler sig fortabte, er at have familiefotos på væggene. I tilfælde af glemsomhed, når de vågner, kan velkendte ansigter lette deres uro. Ligeledes bør de have lov til at beholde deres genstande, f.eks. en yndlingsstol.

Morgenrutine til en person med senil demens

For dem, der bor alene og allerede har svært ved at klare sig selv, omfatter hjemmepleje til en person med senil demens hjælp til at komme rundt.

Hvis mobiliteten er begrænset, bør en stok, krykker eller en kørestol være inden for rækkevidde. Hvis han eller hun er i stand til at rejse sig selv, vil det være nyttigt at have en hospitalsseng eller et håndtag i nærheden til at støtte sig til, så han eller hun ikke behøver at anstrenge sig så meget.

Du kan også have en lydtransmitterende enhed i nærheden af sengen, så du kan høre personen, hvis han eller hun har brug for eller beder om hjælp, f.eks. alarmer, som bruges til spædbørn.

Bevægelse

Hvis personen ikke har mobilitetsproblemer og bevæger sig rundt i huset, er det praktisk at holde gangene fri for forhindringer, da han/hun måske ikke ser dem eller er opmærksom på dem.

Der bør også være lys tændt, hvis han/hun står op om natten. Husk, at hoftebrud hos ældre voksne er ret almindelige.

Rutine for badning

Det er også muligt, at den ældre voksne har brug for hjælp, når han/hun skal i bad. Badeværelset er et andet sted, hvor der kan ske fald. Her kan det være nødvendigt at anbringe gribehåndtag, placere gummimåtter og endda fjerne trin.

Kost til personer med senil demens

Ernæring er et af de mest komplicerede aspekter af hjemmeplejen for personer med senil demens. På den ene side oplever nogle ældre voksne tab af appetit, mens andre, når de bor alene, glemmer at spise eller drikke vand.

I nogle tilfælde kan der opstå dehydrering. I denne henseende tyder nogle undersøgelser på, at risikoen for underernæring er høj i denne aldersgruppe.

Derfor foreslås det, at man opstiller en tidsplan med overvågede måltider for at sikre, at de spiser, og at de er velernærede og hydrerede.

Medicinering

Pleje af personen med senil demens kræver særlig opmærksomhed på medicinering, især hos dem, der lider af en vis sygdom og er under behandling. Hvis de bor alene, bør der være mekanismer til at minde dem om at tage medicin på bestemte tidspunkter samt om doserne.

Ligeledes anbefales det at give dem et etui til at fylde hver dags piller i, så de ikke har flasken ved hånden. Dette mindsker risikoen for overdosering.

Farlige produkter og genstande

Ligesom med børn skal der med nogle ældre voksne, hvor der er tale om fremskredne kognitive svækkelser, træffes forholdsregler med hensyn til farlige genstande. Det gælder bl.a. knive, sakse, barbermaskiner og andre skarpe genstande.

Ligeledes med lightere og tændstikker. Rengøringsmidler, der indeholder giftige stoffer, bør også opbevares på et sikkert sted.

Fysisk aktivitet

Det er godt at gå regelmæssigt ture, hvis konditionen og vejret tillader det. Du bør helst gøre det sammen med en plejer. Dette er gavnligt for både deres helbred og kognitive funktion.

Socialisering

Personen med senil demens bør ikke isolere sig selv, da dette bidrager til yderligere mental forringelse. I den forbindelse er det godt at tale med dem, deltage i familieaktiviteter, få venner på besøg eller besøge dem.

En ældre kvinde maler

Deltagelse i workshops og møder med andre mennesker bremser kognitiv forringelse og stimulerer det sociale område.

At gå ud alene

Uanset ovenstående anbefalinger bør patienten, hvis han/hun ikke er i stand til at gå ud alene, fordi han/hun ikke kan bevæge sig rundt eller ikke kan se særlig godt, ledsages for at undgå, at han/hun snubler, kommer ud for et uheld eller endda farer vild.

Stimulerende hobbyer

Nogle aktiviteter er positive for at stimulere den kognitive funktion, idet de træner hukommelse og koncentration. Der findes f.eks. spil, der hjælper med at stimulere hjernen:

  • Skak.
  • Dam.
  • Sudoku.
  • Kortspil.
  • Mandalas.
  • Puslespil.
  • Krydsord.

Håndtering af aggressiv adfærd

Det er muligt, at patienten til tider kan udvise en vanskelig, aggressiv eller irriterende adfærd. Du må ikke miste besindelsen. Undgå at reagere vredt.

Husk, at dette er noget, du ofte vil opleve, hvis du plejer en person med senil demens. Med hensyn til håndtering af denne adfærd giver vi dig følgende anbefalinger:

  • Foretag ikke pludselige ændringer i deres rutine.
  • Prøv at identificere, hvad der generer eller skræmmer personen.
  • Når han eller hun bliver involveret i diskussionen, skal du forsøge at rette opmærksomheden mod et andet emne.
  • Tal først og fremmest roligt, undgå konfrontationer og bliv ikke oprevet. Det er ikke noget personligt.

Andre generelle sikkerhedsforanstaltninger

Hvis personen bor alene, bør han eller hun have en telefon, der er let at betjene, og hvor de vigtigste numre er gemt. Der bør så vidt muligt installeres røgalarmer. Det er også tilrådeligt at fjerne låse fra badeværelser og soveværelser for at forhindre, at personen bliver låst inde.

Bed om professionel hjælp til pleje af en person med senil demens

Hvis episoder med aggressioner er meget hyppige eller vanskelige at håndtere, bør en sundhedsprofessionel konsulteres for at anbefale foranstaltninger, der skal følges, f.eks. brug af noget medicin eller indtagelse af afslappende urtete.

Hvis du derimod er alene om at passe en person med senil demens, men du føler, at situationen overgår dig, eller at den kompliceres af arbejdet, så tøv ikke med at bede om hjælp. Der findes fagfolk, som tager ud til hjem, bosteder og plejecentre. Dette er at foretrække frem for at være alene.

Det kan interessere dig ...
8 tegn på demens, som alle burde kende
Bedre Livsstil
Læs den på Bedre Livsstil
8 tegn på demens, som alle burde kende

Selvom nogle af de første tegn på demens kan virke normale, bør vi handle rettidigt, hvis de forekommer ofte. Læs om dem her.



  • Aquino Fernández J, Apaza Paucara J, Huaynoca N. Demencia Senil. Rev. Act. Clin. Med. 2012; 17: 846-850.
  • Budson A, Solomon P. Memory Loss, Alzheimer’s Disease, and Dementia. Philadelphia: Elsevier: 2022.
  • Collazo Álvarez H, Pérez Nápoles H, Boada Sala N. La fractura de cadera en la comunidad. MEDICIEGO. 2005; 11(Supl. 2). Disponible en: http://www.revmediciego.sld.cu/index.php/mediciego/article/view/2550/2748
  • Gonzalo L. Cuidadores y cuidados para los enfermos con demencia tipo Alzheimer. Rev Med Univ Navarra. 1997; 4(1): 67-70.
  • Guerrero Ballester Y. La demencia senil. Un acercamiento a su manejo y tratamiento. Primera Jornada Virtual de Psiquiatría 2020. Disponible en: http://jvirtualpsiquiatria2020.sld.cu/index.php/jvpsq/2020/paper/viewPaper/126
  • Pacurucu Ávila N, Rodríguez Sánchez D, Puente Arroyo A, et al. Factores asociados a la desnutrición en un grupo de adultos mayores en zonas rurales ecuatorianas. Archivos Venezolanos de Farmacología y Terapéutica. 2019; 38(6). Disponible en: https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=55964142004