Hvad er anvendelsesområderne for et antibiogram?
Et antibiogram giver oplysninger til lægen, så han eller hun ved, hvilket lægemiddel der skal ordineres. Dette skyldes, at de forskellige bakterietyper ikke reagerer lige godt på de samme antibiotika. På samme måde er lægemidlerne forskellige og angriber kun en bestemt type smitsomt stof.
Men hvorfor er det, at ikke alle mikroorganismer kan behandles med det samme antibiotikum? Dette er et almindeligt spørgsmål, og svaret ligger i begrebet evolution. Det skyldes, at mikroorganismer har udviklet sig til at have mekanismer for at undgå stoffer, der forhindrer dem i at overleve.
Vi skal kende disse resistenser på forhånd for at kunne anvende den rette behandling på den smittede person. Til dette formål afslører antibiogrammet en given bakteries følsomhed over for visse antibiotika.
Resistens over for antimikrobielle stoffer
Bakterier bliver resistente over tid baseret på deres behov for at overleve. Lægemiddelresistens, som vi kan observere i antibiogrammer, har to kategorier:
- Medfødte mekanismer, som en bakteriefamilie naturligt har skrevet ind i sin genetiske kode (de havde det allerede langt før anvendelsen af antibiotika).
- Erhvervede mekanismer, da visse bakterier har skabt metoder til at modstå eller bekæmpe antibiotika (de gik fra at være følsomme over for disse lægemidler til at være resistente).
Et eksempel på erhvervet resistens
Et eksempel på erhvervet resistens er det, der skete efter Alexander Flemings opdagelse af penicillin. Penicillin var det vigtigste antimikrobielle middel i 1940’erne, men en bakterie kaldet Staphylococcus aureus udviklede hurtigt resistens.
Penicillin er et antibiotikum, der binder sig til et enzym, som dannes af bakterievæggen. Med andre ord hæmmer dette stof syntesen af bakterievæggen, hvilket gør mikroorganismen ubeskyttet og fører til dens død. Staphylococcus aureus genererede imidlertid enzymer kaldet penicillinaser til at nedbryde penicillinmolekylet.
Farer ved antimikrobiel resistens
Centers for Disease Control and Prevention (CDC) skrev en rapport for 2019 om truslen fra antibiotikaresistens i USA, der viser, at antallet af resistente bakterier fortsat er højt. I øjeblikket er der 2,8 millioner antibiotikaresistente infektioner.
Når man ser på alle disse data, er truslen fra antibiotikaresistens foruroligende og skræmmende. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har brugen og misbruget af antimikrobielle stoffer øget antallet og typerne af resistente mikroorganismer i de seneste år.
Hvad er et antibiogram?
Det er en test, der hjælper os med at bestemme det mest hensigtsmæssige antibiotikum til specifik behandling af den inficerende bakterie. En læge udtager en prøve fra infektionens brændpunkt for at isolere den forårsagende mikroorganisme, når en person har en infektion.
Derefter vokser mikroorganismen i et kontrolleret medium, en kultur, for at bestemme, hvilken type bakterie det er, og hvilken familie den tilhører. Når dette trin er gennemført, dyrker laboratorieteknikere den i et andet medium med antibiotikafrigivende tabletter.
Bakterierne vokser i denne nye kultur, men de bakterier, der er følsomme over for antibiotika, efterlader en halo omkring tabletten. Denne halo viser, at bakterien ikke kunne formere sig, fordi antibiotikaet forhindrede det.
Find ud af: 5 genstande i dit hjem, der samler bakterier
Behandling i henhold til et antibiogram
En meget alvorlig infektion giver ikke tid til at vente på resultaterne fra et antibiogram. På baggrund af patientens karakteristika, infektionens fokus, og om infektionen blev pådraget uden for eller på hospitalet, behandles patienten med bredspektret antibiotika.
Disse bredspektrede lægemidler kan ikke bevidst anvendes til alle, der har en infektion. Det skyldes, at deres indikation indebærer en risiko for resistens. Der er naturligvis ikke noget problem, hvis de bliver resistente, da vi ikke ville kunne anvende det samme antibiotikum ved alvorlige infektioner.
På den anden side er målrettet behandling den behandling, der er skræddersyet til den pågældende bakterie. Den bestemmes af antibiogrammet, som angiver, hvilket antibiotikum der skal anvendes.
Undgå bakteriel resistens
Det er nødvendigt og afgørende for menneskeheden at forebygge bakteriel resistens. Desuden vil terapien være ineffektiv og konsekvenserne alvorlige, hvis mikroorganismer bliver for resistente.
Det vigtigste råd er at tage den rigtige dosis af det ordinerede antibiotikum i henhold til lægens anvisninger. Man må ikke holde op med at tage medicinen, selv om man får det bedre, og man må heller ikke ændre mængden efter egne ønsker.
Brugen af et antibiogram vil være normen, hvis man støder på en resistent bakterie, på trods af de forholdsregler man måtte tage. Det er et stærkt biokemisk værktøj til behandling af alvorlige infektionstilfælde.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Eugenia Cabrera, C., Fabián Gómez, R., & Edmundo Zúñiga, A. (2007). La resistencia de bacterias a antibióticos, antisépticos y desinfectantes una manifestación de los mecanismos de supervivencia y adaptación. In Colomb Med (Vol. 38). Abril-Junio. http://www.foxitsoftware.comforevaluationonly.
- La resistencia a los antibióticos y la seguridad de los alimentos | CDC. (n.d.). Retrieved May 24, 2020, from https://www.cdc.gov/foodsafety/es/challenges/antibiotic-resistance.html
- Martins, M. Á., Pérez, M. G., Reynaga, E., Ané, L. C., & Deltell, J. M. M. (2020). Novedades en la duración recomendada de los tratamientos antibióticos. FMC – Formación Médica Continuada En Atención Primaria, 27(5), 247–253. https://doi.org/10.1016/j.fmc.2019.09.015
- OMS | 10 datos sobre la resistencia a los antimicrobianos. (2017). WHO.
- La resistencia a los antibióticos: un problema muy serio. (n.d.). Retrieved May 24, 2020, from http://www.scielo.org.pe/scielo.php?pid=S1728-59172019000200011&script=sci_arttext&tlng=en