Hvad er de forskellige risikofaktorer for knogleskørhed?

21 januar, 2021
Knogleskørhed kan være en begrænsende sygdom, men det kan delvist forebygges. Hvad er de forskellige risikofaktorer, og hvordan kan man ændre udviklingen? Læs med for at finde ud af mere om det.

De forskellige risikofaktorer for knogleskørhed forklarer dets forekomst i bestemte befolkningsgrupper. Det er derudover en gængs sygdom, som kan ramme både mænd og kvinder.

De primære karaktertræk for denne lidelse er reducering af knogletætheden og øget skrøbelighed i knoglerne, som fører til en øget risiko for knoglebrud. Knogleskørhed svækker dermed knogler og eksponerer dem for skader, som ikke ville finde sted i normale knoglevæv.

De mest gængse knoglebrud finder sted i rygraden (i form af kompressionsbrud), hoften og håndled. Skøn indikerer, at mere end 53 millioner mennesker alene i USA allerede har denne sygdom eller har en høj risiko for knogleskørhed på grund af deres lave knogletæthed ifølge the National Institutes of Health (NIH).

Risikofaktorer for knogleskørhed

Et fald fra stående stilling, at støde ind i noget eller endda et mildt slag kan føre til knoglebrud hos en person med en reduceret knogletæthed. Ikke alle når den ekstreme tilstand for dette underskud, men der er nogle risikofaktorer, som prædisponerer for knogleskørhed. Lad os se på, hvad de er.

En kost fattig på calcium

Kostvaner kan øge risikoen for udviklingen af knogleskørhed. En kost, der mangler calcium og D-vitamin, vil dermed føre til svage knogler. Det skyldes, at calcium opbygger knoglestruktur, og D-vitamin hjælper med at opretholde dets styrke.

Mejeriprodukter er rige på calcium, og nogle ikke-mejeriprodukter indeholder tilsat calcium. Men du kan også få det fra kosttilskud. Ideelt skal det meste af dit indtag af dette mineral komme fra naturlige kilder, hvilket vil sige fødevarer.

Med hensyn til D-vitamin er det tilgængeligt i fed fisk såsom laks og tun, og det er også en del af mælk og fuldkorn. Vores hud producerer også dette vitamin fra sollys. I ethvert tilfælde skal man undgå overeksponering for solen i de varmeste timer.

Fødevarer med D-vitamin

D-vitamin er nøglen til udvikling og vedligeholdelse af knogler.

Læs også: Ernæring og knogleudviklingen i den tidlige barndom

En stillesiddende livsstil

En inaktiv livsstil med længerevarende hvile har tendens til at svække knoglerne. Det samme sker for dem, der er tvunget til at bruge lang tid i sengen på grund af sygdom eller efter en operation.

Det er vigtigt at vide, at knogler bliver stærkere med motion. Det er derfor, vægtløft og modstandsøvelser er bedst. De bedste er at gå, løbe, gå op af trapper, spille tennis, danse og bodybuilding.

Rygning

Rygning er skidt for dine knogler samt dit hjerte og dine lunger. Kvinder, der ryger, har lavere niveauer af østrogen sammenlignet med ikke-rygere, og de går ofte gennem overgangsalderen tidligere.

Rygere optager også mindre calcium fra deres kost. Når lave niveauer af østrogen kombineres med et underskud af calcium, bliver det umuligt for knoglen at genopbygge enhver skade forårsaget af aldringRygning er dermed en kendt risikofaktor for knogleskørhed.

Alkoholindtag

Et stort alkoholindtag øger risikoen for knogletab og knoglebrud hos unge kvinder og mænd. Det kan med tiden føre til dårlig ernæring og en øget risiko for at falde, for ikke at nævne dets overordnede indvirkning på ens helbred.

Alkoholikere er sårbare overfor leversvigt, hjertekarsygdomme og lidelser i det centrale og perifere nervesystem.

Anvendelse af medicin

Langvarig anvendelse af bestemte lægemidler, såsom glukokortikoider, antacida med aluminium, visse kræftbehandlinger, overdoseret skjoldbruskkirtelhormon og nogle typer krampestillende, kan føre til tab af knogletæthed og brud.

Ikke alle lægemidler er risikofaktorer for knogleskørhed, men det er essentielt, at de er ordineret af en læge efter at have vurderet den individuelle interaktion og patientens tilstand. De bør ikke ordinere lægemidler, som eliminerer calcium som en bivirkning. De bør være forsigtige, når de ordinerer det til kvinder i overgangsalderen.

Andre risikofaktorer for knogleskørhed

Kvinder har en øget sandsynlighed for at udvikle knogleskørhed blot på grund af deres køn. Det skyldes, at de har mindre knoglevæv i forhold til deres kroppe og dermed mister der hurtigere end mænd på grund af deres ændringer i kroppen i overgangsalderen.

Risikoen for knogleskørhed øges, som vi ældes. Alle kropsvæv mister naturligt tæthed og bliver tyndere og svagere. Det er mere bemærkelsesværdigt hos personer med en lille kropsbygning.

Ligeledes er en familiehistorisk for tidlige eller uforklarlige knoglebrud en risikofaktor. Man kan sige, at det er en familiesygdom, fordi nogle genetiske forbindelser forklarer dets forekomst hos bestemte personer.

Illustration af knogleskørhed

Personer med en lille knoglestruktur er mere eksponeret for knogleskørhed i en ældre alder.

Måske du også vil være interesseret i at læse: Plej dine knogler med disse 5 øvelser

Man kan ændre risikofaktorer for at forbeygge knogleskørhed

Knogleskørhed er en tilstand, som påvirker en persons livskvalitet meget. Det er umuligt at forudsige den fremtidige udvikling af sygdommen, men man kan identificere nogle risikofaktorer, som man kan forebygge det med.

Man kan ikke ændre nogen af sine naturlige træk såsom køn og alder. Man kan dog helt sikkert tilpasse mange andre risikofaktorer. Man kan for eksempel spise en sundere kost, motionere, blive eksponeret for sollys og reducere sit forbrug af tobak og alkohol.

  • Osteoporosis Overview, retrieved on 16 June 2020, NIH Osteoporosis and related bone diseases. A service provided by the National Institutes of Health. https://www.bones.nih.gov/health-info/bone/osteoporosis/overview
  • Cheraghi, Zahra, et al. “The effect of alcohol on osteoporosis; a systematic review and meta-analysis.” Drug and alcohol dependence (2019).
  • Balk, E. M., et al. “Global dietary calcium intake among adults: a systematic review.” Osteoporosis International 28.12 (2017): 3315-3324.
  • García-Gomariz, C., et al. “Efectos de un programa de ejercicio combinado de impacto, fuerza y resistencia en la prevención de osteoporosis de mujeres posmenopáusicas.” Fisioterapia 41.1 (2019): 4-11.
  • Blanch, Meritxell Aivar, et al. “¿ Las pacientes con osteoporosis ingieren suficiente cantidad de calcio y vitamina D?.” RECIEN: Revista Electrónica Científica de Enfermería 12 (2016): 18.
  • Ríos, Patricia Bolaños. “Metabolismo óseo y nutrición: Osteopenia y osteoporosis.” Trastornos de la conducta alimentaria 27 (2018): 2979-2991.
  • Valdés-Flores, Margarita, et al. “Aspectos genéticos de la osteoporosis.” Revista de Investigación Clínica 64.3 (2012): 294-307.