Hvad er Ganzfeld-effekten?

Er vi virkelig i stand til at kommunikere telepatisk? Ganzfeld-effekten undersøger dette. Lær alt om det i denne artikel!

Hvad ville der ske, hvis vi på en eller anden måde gjorde perceptionen tavs og rettede den mod bestemte interessepunkter? Hvad ville vi opnå? Ganzfeld-effekten forsøger at forklare dette.

Vi er vant til at modtage information konstant. Vi sidder i bilen, og vi er i stand til at være opmærksomme på andre køretøjer og til at forudse bevægelsen af en pige, der løber efter sin bold. Vi er også i stand til at opdage, at der kommer en dårlig lugt fra en taske, der har ligget på bagsædet i flere dage, mens vi lytter til vores yndlingssang.

Ganzfeld-effekten søger at forklare, hvad der sker, når hjernen står over for et homogent opmærksomheds- og stimuleringsfelt. Hypotesen er, at den vil forsøge at kompensere for det, den opfatter som en mangel, da den er vant til konstant stimulus.

Hvad betyder denne effekt?

Denne effekt er også kendt som totalfelt eller ensartet og ustruktureret stimuleringsfelt, da det handler om at mindske input af information gennem sanserne. Dette giver mulighed for, at personen kan opfatte andre informationer på en ekstrasensorisk måde. Sidstnævnte kaldes ekstrasensorisk perception (ESP).

I betragtning af denne ekstraordinære situation mener de personer, der beskæftiger sig med parapsykologi, at der er tale om en atmosfære, der er befordrende for at kunne forbinde sig med og opfatte tanker eller signaler fra de mennesker, der befinder sig omkring en. Dermed ville det være et miljø, der ville være befordrende for overnaturlige fænomener.

Ganzfeld-effekten hævder, at det også ville gøre det muligt at nå frem til en situation med visuelle eller auditive hallucinationer. F.eks. ville en konstant, monokordisk lyd, som f.eks. hvid støj, virke som en facilitator for tilstanden.

Ganzfeld-effektens oprindelse

En af de første forskere, der gennemførte forsøg med ganzfeld-effekten, var Charles Honorton. Dette blev efterfulgt af en metaanalyse af Ray Hyman, som foreslog nogle korrektioner efter at have opdaget uoverensstemmelser.

Honorton og Hyman udsendte en erklæring, der opfordrede andre forskere til at fortsætte med at foretage forsøg for at opnå flere resultater. Samtidig indledte de en ny fase af eksperimenterne, der var orienteret mod et automatiseret ganzfeld med en vis teknologisk støtte, idet de fulgte anbefalingerne og forsøgte ikke at begå de samme fejl som tidligere.

Ifølge Dalton blev der opnået forbedringer, og visse betingelser for validiteten af resultaterne blev opnået.

Hvad består eksperimentet om ganzfeld-effekten af?

Syntetisk set er eksperimentet udviklet i forskellige faser:

1. Det første af disse indebærer, at man placerer en person, kaldet modtageren, i et rum, som kun bør have en sofa eller møbler, hvor han/hun kan sidde behageligt og slappe af. Rummet bør være blottet for enhver anden form for stimuli. I denne fase er målet, at modtageren skal nå en fuldstændig afslappet tilstand.
2. Efter et stykke tid er det nødvendigt at kontrollere, at modtageren er afslappet, men ikke sover. Dette kan gøres ved forsigtigt at spørge, hvordan han/hun har det.
3. I den anden fase udsættes den anden deltager (afsenderen) for visse billeder, som skal sendes eller overføres telepatisk til modtageren. Den, der leder undersøgelsen, skal registrere, hvad der sker med begge personer.
4. Til sidst, når afsenderen er færdig med at sende det, han/hun så, skal modtageren forsøge at reagere og visualisere, hvad de modtagne billeder var. Han/hun kan få hjælp af nogle spørgsmål.

Bemærkninger om ganzfeld-effekten

Ud over den interesse, den vækker, har ganzfeld-effekten også sine modstandere. Nogle hævder, at det er et uvidenskabeligt eksperiment, at det mangler stringens og en pålidelig metode.

Desuden påpeger de, at det på grund af den type fænomener, som de er interesseret i, hører mere hjemme inden for parapsykologien og esoterisme end inden for psykologien. De forstærker yderligere deres kritik ved at henvise til, at det er meget vanskeligt at opnå visse tilstande, selv under eksperimentelle forhold og uden brug af stoffer.

Afslutningsvis advarer de om de forholdsregler, der skal tages i betragtning, samt om de betingelser, hvorunder det udføres, da der er tale om en eksperimentel situation.

Hvad siger tilhængerne af ganzfeld-effekten?

Aficionados fastholder imidlertid, at ganzfeld-effekten har meget at bidrage med til den videnskabelige revolution. Det vil sige til andre måder at forstå og udføre videnskab på.

Der er f.eks. dem, der påpeger, at dens bidrag er meget vigtige for den transpersonlige psykologi. Denne er kendetegnet ved at søge at overvinde eller transcendere det materialistiske paradigme, som den anser for utilstrækkeligt til at forklare virkeligheden.

De personer, der går ind for ganzfeld-effekten og dens postulater, påpeger, at vi ikke bør begrænse os til at tro, at der kun er én måde at tænke, fortolke, modtage eller kommunikere information på.

Derfor finder de det acceptabelt og endog fascinerende, at sådanne oplysninger kommer ind ad andre kanaler end de traditionelle. Det er det, de kalder anomal kognition eller anomal overførsel.

Kathy Dalton (1997) tilføjer i den forbindelse, at mange af disse myter om ganzfeld-effekten er ved at blive aflivet. Det sker, efter at man har opnået lignende resultater ved at gentage eksperimenterne. Dette er en betingelse eller et krav for alle videnskabelige metoder.

Der er stadig meget at forske i

Hjernens tilstand vækker stadig forventninger hos forskerne, da hjernen altid har vist sin rigdom og kompleksitet. Derfor er det ikke overraskende, at forskellige discipliner og områder (videnskabelige og ikke-videnskabelige) er interesseret i at opdage alt dette potentiale.