Hvornår og hvordan skal man starte en eliminationsdiæt?

Vi vil vise dig, hvad en eliminationsdiæt består af, og hvordan den kan anvendes til at opdage intolerancer over for fødevaregrupper eller næringsstoffer. Du vil også lære om dens risici.
Hvornår og hvordan skal man starte en eliminationsdiæt?
Saúl Sánchez Arias

Skrevet og kontrolleret af ernæringsekspert Saúl Sánchez Arias.

Sidste ændring: 26 august, 2022

En eliminationsdiæt er indført for at opdage fødevareintolerancer. Der findes en række tests på markedet, som lover at teste for disse lidelser, men de er ikke pålidelige.

Der er ingen dokumentation for dem. Derfor er der i mange tilfælde intet andet valg end at fjerne en bestemt fødevare fra kosten for at se, om der sker en forbedring.

Inden man går i gang, skal man være opmærksom på, at der er fødevareintolerancer, der er forbigående. Det betyder, at kroppen mister evnen til at fordøje eller optage et bestemt næringsstof i en vis periode. Der kan endda være en specifik ændring eller intervention for at forbedre symptomerne og fremskynde processen.

Hvordan virker en eliminationsdiæt?

Når vi taler om en eliminationsdiæt, refererer vi til en meget restriktiv plan, der ikke er holdbar eller sund på mellemlang sigt. Den skal gennemføres i en periode på højst tre uger.

Ellers kan der opstå alvorlige ernæringsmæssige underskud. Nogle af disse kan betinge den korrekte iltforsyning gennem blodet, som det er tilfældet med anæmi. Dette fremgår af forskning offentliggjort i tidsskriftet The Medical Clinics of North America.

Det første, man skal gøre i forbindelse med eliminationsdiæten, er at undgå fødevaregrupper, der kan være ansvarlige for at fremkalde intolerancer. Disse omfatter citrusfrugter, nødder, bælgfrugter, glutenholdige fødevarer, mejeriprodukter, æg og krydderier. I to uger anbefales en diæt med frugt, grøntsager (ikke fra natskyggefamilien) og ris.

Denne del er den mest komplicerede. Faktisk taler vi om en kost, der indebærer et utilstrækkeligt proteinindtag, hvilket kan påvirke tilstanden af mager masse. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i Annals of Nutrition & Metabolism er det nødvendigt at indtage mindst 0,8 gram protein pr. kg kropsvægt om dagen, for at kroppen kan fungere korrekt.

Efter to uger indføres de mistænkelige fødevaregrupper en efter en, og der holdes øje med symptomerne. Der kan forekomme tarmforandringer, hovedpine eller endog dermatitis.

Nødder og tørrede frugter

Nødder er en del af de fødevarer, der er begrænset i denne kostplan, i det mindste i de første to uger.

Er det sikkert at gennemføre en eliminationsdiæt?

Eliminationsdiæten anvendes, når der er tarmproblemer, og oprindelsen er ukendt. Man antager, at årsagen er en bestemt type fødevarer eller i værste fald en gruppe af dem.

Målet er derfor at opdage fødevaren for at kunne eliminere den fra kosten. Anvendelsen af denne metode har imidlertid sine risici, som vi allerede har nævnt. Utilstrækkelig tilførsel af næringsstoffer vil føre til ineffektivitet i kroppens fysiologiske mekanismer.

Det skal bemærkes, at mange af tarmsymptomerne skyldes problemer i mikrobiotaen. Derfor kan det være en god mulighed at forsøge at forbedre sammensætningen af mikrobiotaen i stedet for at gennemgå forskellige typer kostplaner, som kan være skadelige for helbredet. En passende fremgangsmåde ville være tilskud med probiotika.

Ifølge en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Critical Reviews in Food Science and Nutrition kan disse mikroorganismer hjælpe med at reducere symptomatologien ved bl.a. laktoseintolerance. Faktisk er mange fordøjelses- og tarmproblemer betinget af dysbiose. Dette ville kræve en direkte intervention for at genoprette balancen i kroppen.

Du er måske også interesseret i: 10 symptomer på glutenintolerance, du ikke må overse

Irritabel tyktarm og intolerancer

Før vi slutter, er det vigtigt at bemærke, at mange fordøjelsesproblemer kan være forårsaget af inflammatoriske patologier i tarmene. Et sådant eksempel er irritabel tarmsyndrom.

Det kan føre til, at der senere opstår intolerancer, men i virkeligheden vil årsagen være denne autoimmune sygdom. Derfor ville løsningen ikke ligge i en total begrænsning af fødevaregrupper, men i en tilgang, der reducerer inflammationsniveauet.

Der er dog stadig meget ukendt om disse sundhedsproblemer. De betragtes som kroniske og har ingen kur.

De kan kun håndteres gennem ernæring, hvor probiotika også anvendes med positive resultater. Selv i nogle situationer vil det være nok at begrænse fiberindtaget for at opleve forbedringer.

Mikrobiota i tarmen

Der kommer mere og mere frem i lyset om mikrobiotaen, og derfor sigter mange nuværende behandlinger mod at ændre den for at reducere fordøjelsessymptomer.

Pas på eliminationsdiæten

Eliminationsdiæten er meget restriktiv med hensyn til essentielle næringsstoffer, så den er ikke holdbar på mellemlang sigt. Det er en metode, der kan hjælpe med at lokalisere en intolerance, men det er ikke nødvendigvis løsningen på problemet.

Før du begynder på en sådan metode, er det tilrådeligt at gå til en specialist. Der er andre alternativer, der kan gennemføres for at udelukke patologier.

Gode spisevaner kan ofte rette op på problemerne. Det er godt at sikre tilstedeværelsen af fermenterede fødevarer i kosten på regelmæssig basis og at sikre et indtag af mindst 25 gram fibre hver dag.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Massey A. C. (1992). Microcytic anemia. Differential diagnosis and management of iron deficiency anemia. The Medical clinics of North America76(3), 549–566. https://doi.org/10.1016/s0025-7125(16)30339-x
  • Richter, M., Baerlocher, K., Bauer, J. M., Elmadfa, I., Heseker, H., Leschik-Bonnet, E., Stangl, G., Volkert, D., Stehle, P., & on behalf of the German Nutrition Society (DGE) (2019). Revised Reference Values for the Intake of Protein. Annals of nutrition & metabolism74(3), 242–250. https://doi.org/10.1159/000499374
  • Oak, S. J., & Jha, R. (2019). The effects of probiotics in lactose intolerance: A systematic review. Critical reviews in food science and nutrition59(11), 1675–1683. https://doi.org/10.1080/10408398.2018.1425977

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.