Johannesbrødkernemel: Ernæringsværdi og fordele

Johannesbrødkernemel har vigtige sundhedsmæssige fordele. Vi fortæller dig, hvad de er, og hvordan det kan bidrage til dit velvære.
Johannesbrødkernemel: Ernæringsværdi og fordele
Maria Patricia Pinero Corredor

Skrevet og kontrolleret af ernæringsekspert Maria Patricia Pinero Corredor.

Sidste ændring: 07 februar, 2023

Johannesbrødkernemel, som navnet antyder, kommer fra frøene fra johannesbrødtræet ( Ceratonia siliqua). Det er et fødevaretilsætningsstof af naturlig oprindelse, der bruges som fortyknings- og stabiliseringsmiddel i fødevarer som is, yoghurt og flødeost.

Selv om det ikke er så kendt, blandes det ofte med xanthangummi eller carrageenan for at opnå en tykkere fødevare. I sødede produkter forstærker det dets virkning, og i frosne produkter er det desuden med til at forsinke dannelsen af iskrystaller. Hvad er næringsværdierne? Hvilke fordele er der ved det? Find ud af det her!

Næringsværdi af johannesbrødkernemel

Det amerikanske landbrugsministerium (USDA) oplyser, at johannesbrødkernemel indeholder følgende:

  • Kalorier: 94,1 kcal.
  • Fedt: 0,135 g.
  • Natrium: 35,4 milligram.
  • Protein: 1,3 g.
  • Fibre: 21,9 gram.
  • Sukkerstoffer: Ingen.

Disse målinger er for 28 gram. De er udtrykt på denne måde, fordi det, der normalt bruges, er en eller to spiseskefulde, endda tre, hvis det anvendes til en kold madvare som f.eks. is.

En chokolademuffin

Grundet sine fortykkende egenskaber indgår johannesbrødkernemel i en lang række spiselige produkter.

Fordele ved johannesbrødkernemel

Man ved, at johannesbrødkernemel har en fortykkende effekt, men kun få kender til dets sundhedsmæssige fordele. Vi fortæller dig mere om, hvad videnskaben siger om det.

Det kan regulere blodlipider

Dette produkt indeholder et stof kaldet “galactomannan polysaccharider”, som er en type opløselige fibre. Det er det, der gør det muligt for produkterne at tykne og gelere, når det tilsættes dem. Desuden er det en fiber, der er forbundet med at sænke det dårlige kolesterol i blodet (LDL).

  • Undersøgelser på mennesker

I denne henseende blev det i forskning hos voksne med højt kolesterol observeret, at det daglige indtag af 15 gram johannesbrødfibre i 6 uger reducerede det “dårlige” kolesterol eller LDL med 12 procent og det samlede kolesterol med 7 procent.

Der er to mekanismer, der forklarer denne effekt. Den ene er, at den opstår direkte, når de slimhindeagtige fibre i johannesbrødkernemel danner en gel i tarmen, som fanger det kolesterol, der produceres i kroppen selv. Det udskilles derefter med afføringen.

Den indirekte form opstår, når produktet udskiller de galdesalte, der frigøres ved fordøjelsen af fedtstoffer. Disse produceres af kolesterol i leveren. Så jo mere galde der udskilles, jo mere kolesterol er der brug for til at producere dem igen, hvilket skaber en cyklus mellem tarmen og leveren. I sidste ende reduceres også LDL-kolesterol i blodet.

  • Dyreforsøg

Forsøg med dyr synes også at understøtte disse resultater. En undersøgelse, der analyserede effekten af johannesbrødfibre på fedtfordøjelsen hos raske rotter, fastslog, at dette stof fremmer reduktionen af blodlipider. Denne effekt blev observeret, efter at fedtstofferne var fordøjet og absorberet.

En anden test udført på kaniner viste, at de uopløselige kostfibre i johannesbrød, der er rige på polyfenoler, kunne reducere udviklingen af åreforkalkning.

Resultaterne tyder på, at johannesbrødfibre er i stand til at mindske blandet dyslipidæmi ved at øge niveauet af leverenzymer, der er involveret i kolesterol- og triglyceridmetabolismen. Der er behov for flere undersøgelser på mennesker for at bekræfte effekten af johannesbrødkernemel på sygdomme relateret til blodlipidforstyrrelser.

Beskytter og nærer tarmen

Johannesbrødkernemel indeholder galactomannaner. Det er en type opløselige fibre, der fremmer væksten af tarmens mikroflora. En gruppe eksperter har bekræftet dette (artikel på spansk). Denne fiber mindsker væksten af sygdomsfremkaldende bakterier og øger samtidig de gavnlige bakterier, kaldet lactobaciller.

I det spanske tidsskrift NutriNews forklarer de, at galactomannaner binder sig til tarmbakterier og forhindrer dem i at klæbe til tarmvæggene og dermed blokerer for deres overvækst. Bakterier som Salmonella og E. coli reducerer risikoen for infektioner, mens resten af mikrofloraen holder tarmfunktionerne intakte.

Desuden har denne opløselige fiber en præbiotisk virkning, der nærer lactobaciller og fremmer deres vækst. På denne måde virker de direkte på tarmbarrierens funktion under normale forhold og under eksponering for skadelige bakterier for kroppen.

Den har antirefluks aktivitet

Johannesbrødkernemels fortykkende virkning er blevet rapporteret til at forbedre tilstanden hos spædbørn med refluksproblemer.

I den forbindelse har man fundet ud af, at ved at reducere den sædvanlige koncentration af dette produkt i modermælkserstatningen har det samme virkning som ved anvendelse af standardkoncentrationen. Spædbørn oplevede en reducering af sure opstød med mindst 50 %.

En anden undersøgelse sammenlignede effekten af modermælkserstatning med og uden johannesbrød. Navnlig 56 spædbørn på mellem 1 og 6 måneder blev tilfældigt fordelt til at modtage modermælkserstatning med forskellige koncentrationer af galactomannan i to uger.

Det viste sig, at kun de spædbørn, der fik modermælkserstatning med 0,33 gram galactomannan pr. 100 milliliter, fortyndet mens de var kolde, oplevede mindre refluks, tog på i vægt og forbedrede tolerancen. Mens andele på 0,45 gram pr. 100 milliliter modermælkserstatning, fortyndet både koldt og varmt, ikke forbedrede symptomerne.

For at være mere præcis var 0,33 gram pr. 100 milliliter koldt galactomannan effektivt til at reducere refluksraten. Desuden blev de godt tolereret af spædbørn.

Yderligere undersøgelser af spædbørn, der indtog modermælkserstatning med 0,350 gram johannesbrødkernemel, en anden med 0,450 gram og en tredje gruppe uden produktet, rapporterede, at kun de, der indtog johannesbrødkernemel, havde en forbedring med hensyn til opkastning.

Mulig antidiabetisk virkning

I 2015 viste en undersøgelse af produkter fremstillet med johannesbrødkernemel, at alle havde et lavt glykæmisk indeks og en lav glykæmisk belastning. Det høje indhold af uopløselige fibre i dette mel nedsætter tarmtransittiden, øger den fækale bolus og bremser sukkeroptagelsen og stivelsesnedbrydningen. På denne måde optages sukkeret gradvist i blodet.

På den anden side har man i forskning på rotter observeret, at johannesbrødkernemel kan reducere glukoseniveauet i blodet og i øvrigt øge leverens glykogenindhold. En anden lignende undersøgelse viste, at dette produkt er i stand til at reducere sult og blodsukker.

Der er dog ikke mange undersøgelser på mennesker til at bekræfte disse virkninger.

Blanding lavet med johannesbrødkernemel

Kontraindikationer for brug af Johannesbrødkernemel

Indtil videre anses Johannesbrødkernemel for at være sikkert for de fleste raske voksne. Eksperter anbefaler kun, at man undgår kontakt med dette stof i tilfælde af allergi. Der er dog ikke rapporteret om tilfælde af allergi som følge af indtagelse af det. Indtagelse af store mængder bør undgås, da det har en tendens til at forårsage luft i maven.

Opsummering

Johannesbrødkernemel er ikke bare et simpelt fødevaretilsætningsstof. Ud over den konsistens, det kan give opskrifter, ser det også ud til at have en positiv virkning ved at lindre refluks og sænke kolesterol og blodsukker.

Et meget interessant aspekt er, at der kun kræves små mængder for at opnå virkningerne. For eksempel er kun en portion på 0,35 gram i stand til at have antirefluks effekter hos spædbørn.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Macho-Gonzalez A, Garcimartin A, Naes F, Lopez-Oliva ME, Amores-Arrojo A, Gonzalez-Munoz MJ, et al. Efectos del extracto purificado de fibra de algarrobo sobre la digestión de grasas y la lipemia posprandial en ratas sanas. J Química alimentaria agrícola. 2018;66(26):6734–41.
  • Valero-Munoz M, Ballesteros S, Ruiz-Roso B, Perez-Olleros L, Martin-Fernandez B, Lahera V, et al. La suplementación con una fibra insoluble obtenida de la algarroba ( Ceratonia siliqua L.) rica en polifenoles previene la dislipemia en conejos a través de la vía SIRT1/PGC-1alfa. Eur J Nutr. 2017;58(1):357–66.
  • Wang LH, Zhang J, Yang YL, Chun LI, Da-Li XU, Chen WL. Efecto de la goma de algarrobo sobre el glicometabolismo en ratones. Acta Nutrimenta Sínica. 2009.
  • USDA. Locous beam gum. https://fdc.nal.usda.gov/fdc-app.html#/food-details/169045/nutrients
  • Forestieri AM, Galati EM, Trovato A, Tumino G. Efectos de las gomas de guar y algarrobo sobre los niveles plasmáticos de glucosa, insulina y colesterol en ratas. Phytother Res. 2010;3(1):1–4.
  • Zavoral JH, Hannan P, Fields DJ, Hanson MN, Frantz ID, Kuba K, et al. El efecto hipolipidémico de los productos alimenticios de goma de algarrobo en adultos y niños con hipercolesterolemia familiar. Soy J Clin Nutr. 1983;38(2):285–94.
  • HABER, B.. Fibra de Algarroba: mucho más que fibra alimentaria. En: Alimentación Equipos y tec-nología. Vol 22, N° 183, (2003); p. 95-99
  • Alzate Tamayo, Luz María;Arteaga González, Diana María;Jaramillo Garcés, Yamilé. Propiedades farmacológicas del Algarrobo (Hymenaea courbaril Linneaus) de interés para la industria de alimentos. Revista Lasallista de Investigación, Vol. 5, Núm. 2, julio-diciembre, 2008, pp. 100-111
  • Efectos protectores de los β-galactomananos vegetales sobre la función barrera intestinal. Revista NutriNews Junio 2016. Disponible en: https://nutrinews.com/efectos-protectores-de-los-%CE%B2-galactomananos-vegetales-sobre-la-funcion-barrera-intestinal/
  • Luciana Milek dos Santos, Lindamir Tomzack Tulio , Leticia Fuganti Campos , Marcelo Ramos Dorneles and Cláudia Carneiro Hecke Krüger. Glycemic response to Carob (Ceratonia siliqua L) in healthy subjects and with the in vitro hydrolysis index. Nutr Hosp. 2015;31(1):482-487.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.