Kan jeg indtage natron under graviditet?

Gravide kvinder er ofte i tvivl om, hvilke fødevarer de kan indtage. Find ud af, om du kan tage natron under graviditet.
Kan jeg indtage natron under graviditet?
Leonardo Biolatto

Bedømt og godkendt af læge Leonardo Biolatto.

Skrevet af Daniela Andarcia

Sidste ændring: 17 november, 2023

Gravide kvinder har ofte spørgsmål om de fødevarer og lægemidler, de kan indtage, især når de oplever almindelige ubehageligheder som halsbrand og refluks. Natriumbikarbonat er på den anden side kendt som et naturligt alternativ til at berolige mavesyren, men kan man tage natron under graviditet?

En undersøgelse offentliggjort i Journal of Medical Toxicology viste, at natron er et syreneutraliserende middel, der er i stand til at neutralisere mavesaftens surhedsgrad og dermed forbedre symptomer på halsbrand. Vi viser dig, hvad det er, hvilke fordele det har, og om der er nogen risiko ved at bruge det under graviditeten.

Hvad er natriumbikarbonat?

Natriumbikarbonat er en hvid krystallinsk forbindelse, der har en let basisk smag. Det findes i naturen, opløst i mineralske kilder, og dets anvendelsesmuligheder er så forskelligartede, at de spænder fra madlavning til rengøring og personlig hygiejne.

Natron kan virke som et syreneutraliserende middel, som et antiseptisk middel, der behandler sår i munden, og som et smertestillende middel, der mindsker lette halsbetændelse. Ligeledes er det meget brugt af atleter, der ønsker at forbedre deres præstationer under intens træning.

Dette produkt er vandopløseligt, hvilket gør det meget let at bruge. Folk behøver kun at fortynde en teskefuld i et halvt glas vand. Ideelt set skal man vente, indtil bruset forsvinder, før man drikker det. Det anbefales dog altid at konsultere en specialist, selv om du ikke er gravid.

En stor mængde natron

Fordele ved at bruge det

Ifølge forskning offentliggjort i Journal of Maternal-Fetal and Neonatal Medicine øger indtagelse af natron under fødslen chancerne for at få en vaginal fødsel. Dette er i forhold til sandsynligheden for at ende i et uplanlagt kejsersnit, enten af kroniske eller akutte obstetriske årsager.

Undersøgelsen blev gennemført på 300 kvinder, og 200 af dem fik oxytocin for at fremskynde veerne. De andre 100 fik oxytocin og natriumbikarbonat.

De sidstnævnte havde 17 % større sandsynlighed for at få en vaginal fødsel. Det skyldes, at bikarbonat kan kontrollere surhedsgraden i livmoderen og dermed lette en naturlig fødsel. De iboende mekanismer i denne proces er ikke klare, men det er interessant at bemærke, at kirurgiske indgreb er inkluderet.

Anbefaler fagfolk natron under graviditet?

På trods af ovenstående anbefaler fagfolk ikke at tage natron under graviditet eller amning. Årsagen er, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig dokumentation til at udelukke dets mulige risici for moderens og barnets sundhed.

Dette omfatter indtagelse af midler med bicarbonat, da de kan forårsage væskeophobning og kan øge blodtrykket på grund af deres høje natriumindhold. Lad os huske på, at forhøjet blodtryk i forbindelse med graviditet er alvorligt og kan udløse præeklampsi, en tilstand, der sætter fosterets liv på spil.

En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Best Practice and Research Clinical Gastroenterology fastslår for sin del, at natriumbikarbonat ikke bør anvendes som middel under graviditet. Dette skyldes de mulige teratogene virkninger, det har, så det kan forårsage fostermisdannelser.

Ulemper ved at bruge det under graviditet

Som vi har set, er natriumbikarbonat ikke en anbefalet mulighed under graviditet. Faktisk har det en række ulemper eller bivirkninger, som nævnes nedenstående:

  • Forhøjer blodtrykket og fremmer væskeophobning: Natron indeholder salt, som kan øge blodtrykket og forårsage en række sundhedsproblemer for barnet og moderen. Salt kan bl.a. forårsage væskeophobning i ben, fødder og hænder. Der er tale om ødemer, der kan bremse blodcirkulationen og reducere iltforsyningen til vævene.
  • Mavesmerter: Denne forbindelse er også kendt for at forårsage ubehag i maven, såsom smerter, luft og kramper. Det kan også forårsage øget tørst. Desuden kan det skabe en rebound-effekt, der øger surhedsgraden.
  • Lægemiddelinteraktion: Natron kan være skadeligt, hvis det tages sammen med visse lægemidler. Dette er tilfældet med svampebekæmpende midler, calciumpræparater og lithiumsalte. Det bør også tages i betragtning, at reduktionen af mavesyreindholdet, hvis den ikke kontrolleres, fører til mindre indarbejdelse af visse aktive ingredienser og næringsstoffer på fordøjelsestidspunktet.
  • Systemisk alkalose: Længerevarende og overdreven indtagelse af natriumbikarbonat kan øge kroppens pH-værdi og generere alkalose. Dette er en systemisk ændring, der kan føre til multiorgansvigt og endog døden.
Kvinde på sofa har mavesmerter

Hvad skal man huske på vedrørende indtagelse af natron under graviditet?

Selvom natron er et almindeligt anvendt stof, bør du begrænse bruget af det under graviditet og amning. Eksperter siger, at der ikke er nok beviser til at støtte forbruget og udelukke dets risici, som omfatter øget blodtryk, ubehag i maven og interferens med en række vigtige medikamenter.

En undersøgelse forbandt dog forbruget med en øget chance for at få en vaginal fødsel. På trods af dette bør indtagelsen altid kontrolleres af en læge. Tilsvarende gælder, hvis du ønsker at bruge medicin, der indeholder alginat natriumbikarbonat calciumkarbonat.

Denne mulighed anvendes som behandling af refluks, for at reducere symptomerne og forhindre mavesyre i at nå op i spiserøret. Hvis din læge godkender det, er det stadig tilrådeligt at tjekke indlægssedlen og ikke at tage det i en længere periode.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Al-Abri, S. A. & Olson, K. R. (2013). Baking soda can settle the stomach but upset the heart: case files of the Medical Toxicology Fellowship at the University of California, San Francisco. Journal of Medical Toxicology9(3), 255-258. Disponible en: https://link.springer.com/article/10.1007/s13181-013-0300-4
  • Mahadevan, U. (2007). Gastrointestinal medications in pregnancy. Best practice & research Clinical gastroenterology21(5), 849-877. Disponible en: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17889812/
  • Wiberg-Itzel, E., Wray, S. & Åkerud, H. (2018). A randomized controlled trial of a new treatment for labor dystocia. The Journal of Maternal-Fetal & Neonatal Medicine31(17), 2237-2244. Disponible en: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28587493/

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.