Lazarus-effekten: At komme tilbage til livet

Der er kun dokumenteret 100 til 200 tilfælde af Lazarus-effekten, og de fleste af dem er endt med personens død.
Lazarus-effekten: At komme tilbage til livet

Sidste ændring: 05 juni, 2022

Lazarus-effekten er et sjældent og virkelig forbløffende fænomen, der har været vist i serier, film og endda bøger. Det er også kendt som Lazarus-syndromet eller selvgenoplivning.

Denne effekt består i “genoplivning” af en person, efter at forsøget på hjerte-lunge-genoplivning er mislykkedes. Det vil sige, at en person, der er død, og som er blevet genoplivet uden held, efter et stykke tid kommer tilbage til livet.

Lazarus-effekten er så sjælden, at den altid er blevet betragtet som en myte eller fiktion. I dag er der dog mange dokumenterede og undersøgte tilfælde. I denne artikel vil vi forklare, hvad det handler om.

Hvor kommer Lazarus-effekten fra?

Navnet Lazarus-effekten stammer fra den kristne religion. Det Nye Testamente i Bibelen fortæller historien om Lazarus, en ven af Jesus Kristus. Lazarus var syg og døde, men ifølge episoden lykkedes det Jesus at vække ham fra de døde.

Denne historie indeholder den berømte sætning “Lazarus, kom frem”. Denne virkning er blevet brugt gennem hele historien i litteraturen. Det var dog først i det 20. århundrede, at man begyndte at foretage egentlig forskning og dokumentere faktiske tilfælde.

Lazarus-effekten bar dette navn, indtil en læge i Wales i 1982 beskrev den som selvgenoplivning. Denne mand begyndte at undersøge det og opdagede, at der var 38 dokumenterede tilfælde af denne hændelse.

Det, der var sket i de fleste tilfælde, var, at patienterne kom tilbage til livet efter ca. 7-8 minutter efter, at genoplivningsforsøget var ophørt. Der var dog andre tilfælde, hvor “døden” havde varet mere end en halv time.

En person giver hjertemassage

Måske du også har lyst til at læse: Førstehjælp til slagtilfælde

Hvad er Lazarus-effekten?

Som vi allerede har nævnt, er Lazarus-effekten faktisk et medicinsk fænomen, der kaldes selvgenoplivning. Ifølge lægevidenskaben består den af en reaktivering af hjernen, efter at der er gået et stykke tid efter forsøget på hjertelungeredning.

Alle de tilfælde, der er blevet rapporteret om emnet, har dette til fælles: Alle patienterne havde gennemgået hjertelungeredning. Kardiopulmonal genoplivning består i at foretage hjertemassage og puste luft ind i en person, der har fået hjertestop.

Sandheden er, at forskerne stadig ikke ved, hvorfor denne effekt opstår. En hypotese er, at hjertet holder op med at slå, fordi der er opbygget for meget tryk i brystkassen. Tanken er, at når genoplivningen stoppes, slipper dette tryk, og hjertet genaktiveres.

En anden hypotese har at gøre med mængden af kalium i blodet, som falder efter døden og gør det muligt for hjertet at fungere igen. Virkeligheden er, at de fleste mennesker, der oplever Lazarus-effekten, dør definitivt kort tid efter eller får hjerneskader.

Hvad mener man med Lazarus-tegnet?

Den nyeste forskning forklarer, at Lazarus-tegnet er en motorisk reaktion fra musklerne efter hjernedøden. Hjernedød er, når centralnervesystemet uigenkaldeligt mister sine funktioner.

I tilfælde af hjernedød har personen ingen reflekser og er i apnø. I nogle tilfælde er der dog personer i denne tilstand, der udviser spontane muskelsammentrækninger.

Disse sammentrækninger er det, vi kalder Lazarus-tegnet. I virkeligheden skaber Lazarus-tegnet stor forvirring hos læger og familiemedlemmer. At stå over for døden er en kompliceret situation, og når det sker, er der en tendens til at tro, at der er håb.

Det, vi skal huske, er, at Lazarus-effekten er meget sjælden. Desuden er de fleste mennesker, der har oplevet den, som vi nævnte tidligere, døde kort tid efter.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.