Mennesket som superorganisme

Mennesket kan betragtes som superorganisme, fordi vi består af en kompleks struktur, der omfatter milliarder af bakterier. Få mere at vide i denne artikel!

Kun få mennesker forstår, at mennesket grundlæggende er en superorganisme. Faktisk ved vi alle, at der er levende væsener inde i vores kroppe – bl.a. tarmmikrobiota og vira. Disse mikroorganismer kommer og går, og deres koncentrationer og tilstedeværelse varierer over tid.

Hvad mener vi for det første med “superorganisme”? Jo, det hele er en kompleks struktur, summen af alle de små partikler, som den består af.

Læs videre for at få en udførlig forklaring!

Hvad er en superorganisme?

Ordet superorganisme bruges i biologi og økologi til at sammenfatte en måde at se på samfundets natur på. Det anvendes normalt på dyrisk genererede strukturer, f.eks. hos nogle eusociale insekter.

En myretue er f.eks. en enhed i sig selv, fordi den har nogle elementer i sig selv, f.eks:

• En fælles reguleret temperatur.
• Tunnellerne og de genererede strukturer danner et skelet.
• En analogi til et centralnervesystem: Hvert signal, der sendes af myrer.

I dette tilfælde udgør de levende væsener, der bebor myretuen, og det fysiske rum, som de indtager, en superorganisme. Som du kan se, er dette begreb lidt uklart, men det kan forstås godt gennem nogle eksempler direkte fra naturen. Alligevel bliver tingene komplicerede, når vi forsøger at anvende definitionen på mennesker.

Er vi summen af alle vores dele?

Vi vil tage udgangspunkt i en undersøgelse, der er offentliggjort i tidsskriftet Medical Hypotheses for at behandle denne komplekse idé. Denne undersøgelse indeholder flere væsentlige idéer til at forstå jordens forskellige bestanddele:

• For det første udgør bakterier mere end 50% af den samlede biomasse på planeten.
• Til gengæld udgør mennesket knap 0,1%.

Gør det dig svimmel at forestille dig alle de bakterier, der er spredt over hele kloden for at generere så meget stof? Tja, dataene er endnu mere utrolige, når du kvantificerer tilstedeværelsen af mikroorganismer i din egen krop:

• Ifølge et BBC-interview med Ed Yong, forfatter til bogen I Contain Multitudes: The Microbes Within Us and a Grander View of Life“, har vi omkring 39 millioner bakterier gemt i vores krop (ca. 900 til 1800 gram af vores samlede kropsvægt).
• Vores mikrobielle bestande, både interne og eksterne, udgør i alt 10 gange flere celler end dem, der udgør vores kropssystem.

Disse tal er mildest talt imponerende. Lad os tage et kig på bakteriernes betydning med et casestudie nedenstående.

Bakterier og mavetarmsystemet

Tarmen illustrerer perfekt det klareste eksempel på, at mennesker er superorganismer, der indeholder milliarder af bakterier, som udfører alle mulige opgaver.

Den menneskelige tyndtarm er det mest befolkede mikrobielle økosystem. Faktisk rummer den de fleste af de bakterier, der findes i hele kroppen. Vores mavetarmsystem er således et virtuelt organ, der sjældent holdes tilbage af sine egne fysiologiske grænser:

• Tarmbakterier giver mulighed for en mere effektiv assimilation af fødevarer, da de maksimerer den energi, vi får fra maden.
• De kan syntetisere essentielle vitaminer, som vi ikke selv kunne generere.
• Desuden nedbryder de komplekse polysaccharider, der stammer fra planter.
• Alene denne idé får os til at indse, at vi er summen af de levende væsener, der lever i os; i hvert fald delvist (noget så grundlæggende som mad, som vi kender det i dag, ville ikke være muligt uden vores mikrobielle populationer).

Superorganisme: Et spørgsmål om gener

Som du kan se, indeholder vi mennesker ikke kun vores eget individuelle genom, som vi har arvet fra vores forældre. DNA’et fra hver enkelt af de mikroorganismer, der lever sammen med os, er også en stor del af os. Dette udsagn giver anledning til den udfordring, der foreslås af en nyere gren af videnskaben kaldet metagenomik.

Denne disciplin er ansvarlig for at identificere, forstå og genetisk sekventere de bakterier, der lever i vores kroppe og gør det muligt for os at udføre så vigtige funktioner. Derfor er det vigtigt at få oplysninger om disse levende væsener for bedre at forstå, hvem vi er.

Som det sidste kan mennesket være en superorganisme, fordi vi er summen af vores fysiske strukturer og identitet. Vi skal også huske på, at livet, som vi kender det, ikke ville være muligt uden de mikrobielle populationer, der lever i os.