Lær om psykologien bag sladder og rygter

Sladder og rygter spreder falske eller ufuldstændige oplysninger. De kan være skadelige, men de kan også underholde og forene os. Vi fortæller dig mere om det her!

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz.

Sidste ændring: 26 august, 2022

Sladder og rygter gennemsyrer vores dagligdag. Lige fra tvivlsomme nyheder, som vi læser på sociale netværk, til samtaler med venner, hvor vi taler om tredjeparter, spiller disse typer interaktioner en vigtig rolle for vores socialitet.

Deres virkning kan dog være både positiv og negativ. Det er nyttigt at kende psykologien bag disse dynamikker, så vi ikke lader os rive med af dem.

Det er let at indse, at nogle mennesker er mere tilbøjelige til at dele og sprede rygter end andre, men vi deltager alle i en vis grad. Nogle gange er denne sladder neutral eller endog positiv, og dens eneste formål er at underholde os og dele oplysninger.

Men i andre tilfælde er den negativ og ondsindet. De spredes med et meget specifikt formål. Men hvorfor interesserer de os så meget? Vi udforsker svaret her.

Psykologien bag sladder og rygter

Hvis vi taler om rygternes psykologi, er det uundgåeligt at nævne Allport og Postmans arbejde. Disse prestigefyldte psykologer definerede rygter og forklarede nøglerne til deres sociale udbredelse. Således forstås et rygte som en udtalelse eller et udsagn, der udsendes som sandt uden beviser til støtte for det, og som videregives fra person til person.

Denne overførsel sker hovedsagelig mundtligt, selv om de sociale netværks fremkomst har skabt et nyt paradigme i denne henseende, hvis maksimale udtryk er viralt indhold.

Det er dog ikke alle oplysninger, der bliver til et rygte. For at det kan blive det, skal visse betingelser være opfyldt. På den ene side skal der være tale om relevante oplysninger, som anses for at være vigtige for et bestemt fællesskab på grund af deres konsekvenser eller fordi de henviser til nogle af de mest dybt forankrede principper og værdier i denne gruppe.

Et rygte om, at der vil blive foretaget en omfattende afskedigelse i en virksomhed, spredes således langt lettere end et rygte om, at væggenes farve vil blive ændret. På samme måde spredes sladder om utroskab hurtigt, fordi det går imod en af samfundets moralske grundpiller.

En anden betingelse, der skal være opfyldt, er, at oplysningerne skal være tvetydige og ufuldstændige. Ved ikke at tilbyde alle de nødvendige detaljer eller beviser inviterer det til fantasi, mistænksomhed og eftertanke. Det får folk til at ønske at udfylde hullerne med deres egne bidrag.

I en arbejdsgruppe er de mest relevante rygter ikke de samme som i en anden social gruppe. Hvert miljø har sin egen dynamik omkring sladder.

Hvordan spredes sladder og rygter?

Når vi har oplysninger, der opfylder ovenstående betingelser, er der en hel proces, der fremmer en hurtig spredning af dem. De mennesker, der modtager den, behandler disse oplysninger på en bestemt måde, der fører til, at oplysningerne spredes mere og mere.

De gør det gennem tre love:

1. Lov om reduktion: Sladder og rygter bliver kortere og kortere. Historien reduceres for at fokusere på de mest interessante eller saftige detaljer.
2. Lov om fremhævelse: Hver gang en person fortæller rygtet, har han eller hun en tendens til at overdrive det og fremhæve det mest morbide og gøre det mere spektakulært. Og det skyldes, at han eller hun også har opfattet og bevaret de prangende oplysninger i sin hukommelse.
3. Lov om assimilering: Forklarer, hvordan hver person omorganiserer indholdet i overensstemmelse med sine interesser og ideologier og giver det den ene eller den anden form, når han eller hun fortolker og videreformidler det.

Vi ser således, at information muterer, mens den spredes, og at den ikke forbliver statisk. Sladder og rygter udgør således falske eller ufuldstændige oplysninger, som ikke er verificeret og gennemgår en hel proces af transformation fra mund til mund.

Hvad er deres funktion, og hvordan påvirker de os?

Sladder og rygter har været en del af den menneskelige socialisering siden oldtiden. Selv i dag udgør de stadig en stor del af vores daglige samtaler.

Udveksling af social information er en grundpille i interaktioner. Men sladder er ikke nødvendigvis negativt, modsat hvad mange måske tror.

Faktisk er de oplysninger, der deles, i de fleste tilfælde neutrale. Vi kan f.eks. tale om, hvor meget en person kan lide musik.

Ved andre lejligheder er det endda positivt. F.eks. når vi nævner gunstige eller vellykkede begivenheder, der er sket i en andens liv. Men selv når de er negative, tjener rygter flere funktioner:

• På den ene side begunstiger de socialisering og gør det muligt at skabe netværk mellem mennesker. I små grupper er de tegn på tillid og følelsesmæssig nærhed. Hvis vi taler på et globalt plan, giver de os mulighed for at indgå i diskussioner om sociale spørgsmål, der former vores værdier og kultur.
• På den anden side udøver de en social regulerende rolle. Ved at tale med andre om andre, om deres handlinger og konsekvenser, lærer vi af deres erfaringer og forstår, hvad der er socialt acceptabelt, og hvad der ikke er det.

Når der udveksles oplysninger mellem mennesker, tilskynder det til at flytte detaljer og overdrive sladderhistorier.

De er ikke altid negative, men de kræver forsigtighed

Sladder og rygter er ikke så negative, som vi nogle gange opfatter dem som. Men det kan være meget skadeligt at sprede (eller tro på) falske nyheder, skrøner og skadelige oplysninger om andre.

Lad os forsøge at være kritiske, gå til kilderne og ikke samarbejde om udveksling af negative oplysninger, der kan skade os selv eller andre.