Sådan kan man indtage baldrian korrekt
At indtage baldrian kan fungere som et hjælpemiddel til at berolige nerverne og forbedre søvnkvaliteten. Denne plante, hvis videnskabelige navn er Valeriana officinalis, er blevet populær verden over som et naturligt beroligende middel, da det reducerer episoder af angst og stress.
Det anslås, at det indeholder mere end 120 kemiske komponenter, blandt hvilke antioxidanter, valerianesyre og isovaleresyre skiller sig ud.
Desuden fremgår det af en gennemgang af undersøgelser offentliggjort i Neuroscience, Neurology & Psychiatry, at roden af planten er grundlaget for ca. 11 plantelægemidler mod søvnløshed. Ved du, hvordan du indtager det korrekt?
Hvad er baldrian?
Valeriana officinalis, bedre kendt som “baldrian”, er en lægeplante, der er hjemmehørende i Asien og Europa. I dag dyrkes den også i andre lande i verden, og den er faktisk grundlaget for mange farmaceutiske produkter med beroligende egenskaber.
Dens blomster anvendes til fremstilling af parfume og æteriske olier. Det er imidlertid dens rod, der normalt fremstilles til medicinske formål. Den har en stærk jordisk lugt, da den indeholder flygtige olier og andre forbindelser, der giver den dens egenskaber.
Egenskaber ved baldrian
Baldrian udmærker sig ved sine beroligende egenskaber, da det hjælper med at berolige nervesystemet og hjernen. På grund af dette er det et af de mest populære midler til at lindre virkningerne af stress, angst, søvnløshed og nervøsitet.
En artikel offentliggjort i Farmacia Profesional tilskriver disse virkninger til dens koncentration af stoffer som f.eks:
- Sesquiterpener.
- Iridoider
- Kulhydrater.
- Stivelse.
- Fedtsyrer.
- Fenoliske syrer.
- GABA.
- Glutamin.
- Arginin.
- Spor af alkaloider.
- Harpiks.
- Flavonoider.
- Triterpener.
- Æterisk olie med et højt indhold af monoterpener.
Hvordan virker baldrian?
Stoffer som valeriannsyre, isovalerinsyre og antioxidanter giver baldrian beroligende virkninger. Således hjælper dens tilberedning i ekstrakter og teer med at kontrollere søvnforstyrrelser og reducere angst.
Vi tror, at du vil finde dette interessant: Man kan tjekke angstniveau med denne test
Især roden af planten er blevet undersøgt for dens interaktion med gamma-aminosmørsyre (GABA), en kemisk komponent, der er ansvarlig for at regulere nerveimpulser i hjernen og nervesystemet. Ifølge en udgivelse i Neuropharmacology mindsker valeriansyre nedbrydningen af GABA i hjernen, hvilket resulterer i en følelse af ro.
Andre stoffer, såsom hesperidin og linarin, er blevet positivt relateret til plantens beroligende og anxiolytiske evne. På grund af dette tilskrives den følgende fordele:
- Kontrol af stresstilstande.
- Reduktion af nervøsitet og rastløshed.
- Regulering af hjerterytme.
- Reduktion af muskel- og ledsmerter.
- Lindring af menstruationssmerter.
- Reduktion af kronisk træthedssyndrom.
- Bedre søvnkvalitet.
- Reduktion af afholdenhedssyndromet hos dem, der ønsker at holde op med at ryge.
Sådan kan man indtage baldrian
Selv om det er et produkt af naturlig oprindelse, bør baldrian indtages med forsigtighed og i de anbefalede doser for hvert enkelt tilfælde. Som med andre planter kan et overdrevet indtag føre til uønskede bivirkninger. I dag kan du finde det i følgende præsentationer:
- I kapsler: Den dosis, der anbefales af en specialist, bør tages i overensstemmelse med den enkelte patients karakteristika og behov. For at kunne sove bør det tages en halv time før sengetid og højst to timer.
- Som æterisk olie: Det er den mest populære og anbefalede mulighed, fordi den kommer fra plantens rod. Den kan også bruges gennem en aromatisk diffuser i soveværelset eller ved siden af puden. Konsultér en professionel for at vurdere eventuelle respiratoriske allergier over for dens forbindelser.
- I infusion: Det er den mest naturlige mulighed, da du kan tage nogle blade af baldrian, som vi har i haven eller i gården. De tilsættes til en kop varmt vand, som skal trække i mindst fem minutter. Generelt anbefales det ikke at drikke mere end tre kopper om dagen, men lægen kan reducere denne dosis endnu mere.
- I tørekstrakt og væske: I tilfælde af væsken kommer den i form af dråber.
Vi ved, at du vil kunne lide at læse: Fordelene ved at meditere før sengetid, og hvordan man gør det korrekt
Baldrianforbrug efter alder og type af symptomer
Den sikre dosis af baldrian er ikke klart fastlagt. Alligevel er det i de forskellige præsentationer gjort klart, hvor meget man skal tage for at undgå bivirkninger.
For eksempel ifølge Online Information Center of Authorized Medicines (CIMA af AEMPS) er måden til at indtage baldrian i flydende ekstrakt som følger:
- Angst: 2 til 6 ml, højst tre gange om dagen.
- For at fremkalde søvn: En enkelt dosis mellem 30 minutter til en time før sengetid.
Dette er det, der er angivet til voksne, ældre mennesker og børn fra 12 år og derover.
Kontraindikationer ved at indtage baldrian
Ved at indtage baldrian er det vigtigt at tage hensyn til nogle kontraindikationer. For eksempel kan det ikke blandes med alkohol, fordi det forstærker virkningen af døsighed. Det bør heller ikke kombineres med lægemidler mod depression eller beroligende midler.
På den anden side anbefales det ikke at indtage det under graviditet, amning eller hos børn under tre år. Baldrianolie er ikke indiceret til børn under 10 år eller til dem, der lider af luftvejsallergi. Desuden kan denne urt nedsætte virkningshastigheden af visse midler i leveren.
Det er vigtigt at huske på, at det ikke bør indtages kontinuerligt i mere end ti dage i træk, da det kan forårsage afhængighed. Det ideelle er at indtage det i et passende tidsrum med pauser på 15 til 20 dage mellem indtagningerne. Kontakt din læge, hvis du er i tvivl om andet.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Baek, J., Nierenberg, A. & Kinrys, G. (2014). Clinical applications of herbal medicines for anxiety and insomnia; targeting patients with bipolar disorder. Australian & New Zealand Journal of Psychiatry, 48(8), 705-715. Disponible en: https://journals.sagepub.com/doi/10.1177/0004867414539198
- Benke, D., Barberis, A., Kopp, S., et al. (2009). GABA A receptors as in vivo substrate for the anxiolytic action of valerenic acid, a major constituent of valerian root extracts. Neuropharmacology, 56(1), 174–181. Disponible en: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18602406/
- Centro de Información online de Medicamentos Autorizados [CIMA]. (s.f.). Prospecto extracto de valeriana. Soria natural. Gotas orales. Consultado el 7 de febrero 2023. Disponible en: https://cima.aemps.es/cima/dochtml/p/62889/Prospecto_62889.html#
- Chen, H., Wei, B., He, X., et al. (2015). Chemical components and cardiovascular activities of Valeriana spp. Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine, 2015, 1-15 Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4695638/
- Cuellar, N. G. & Ratcliffe, S. J. (2009). Does valerian improve sleepiness and symptom severity in people with restless legs syndrome? Alternative Therapies in Health & Medicine, 15(2), 22-28. Disponible en: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19284179/
- European Medicines Agency (2016). Assessment report on Valeriana officinalis L., radix and Valeriana officinalis L., aetheroleum. EMA/HMPC/150846/2015. Committee on Herbal Medicinal Products (HMPC). https://www.ema.europa.eu/en/documents/herbal-report/final-assessment-report-valeriana-officinalis-l-radix-valeriana-officinalis-l-aetheroleum_en.pdf
- Fernández, S., Wasowski, C., Paladini, A. & Marder, M. (2004). Sedative and sleep-enhancing properties of linarin, a flavonoid-isolated from Valeriana officinalis. Pharmacology Biochemistry and Behavior, 77(2), 399-404. Disponible en: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S009130570300368X
- Gromball, J., Beschorner, F., Wantzen, C., et al. (2014). Hyperactivity, concentration difficulties and impulsiveness improve during seven weeks’ treatment with valerian root and lemon balm extracts in primary school children. Phytomedicine, 21(8-9), 1098-1103. Disponible en: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24837472/
-
Hadley, S. & Petry, J. J. (2003). Valerian. American family physician, 67(8), 1755–1758. Disponible en: https://www.aafp.org/pubs/afp/issues/2003/0415/p1755.html
- Hubner, R., van Haselen, R. & Klein, P. (2009). Effectiveness of the homeopathic preparation Neurexan® compared with that of commonly used valerian-based preparations for the treatment of nervousness/restlessness–an observational study. The Scientific World Journal, 9, 733-745. Disponible en: https://www.hindawi.com/journals/tswj/2009/563750/
- Jenabi, E., Shobeiri, F., Hazavehei, S. & Roshanaei, G. (2018). The effect of Valerian on the severity and frequency of hot flashes: a triple-blind randomized clinical trial. Women & health, 58(3), 297-304. Disponible en: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28278010/
- Kelber, O., Nieber, K., & Kraft, K. (2014). Valerian: no evidence for clinically relevant interactions. Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine, 2014, 1-8. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4100259/
- Mirabi, P. & Mojab, F. (2013). The effects of valerian root on hot flashes in menopausal women. Iranian journal of pharmaceutical research, 12(1), 217-222. Disponible en: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24250592/
- Moghadam, Z. B., Rezaei, E., Gholami, R. S., Kheirkhah, M., & Haghani, H. (2016). The effect of Valerian root extract on the severity of pre menstrual syndrome symptoms. Journal of traditional and complementary medicine, 6(3), 309-315. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4936757/
- National Institute of Child Health and Human Development. (2006). Drugs and Lactation Database. Consultado el 7 de febrero de 2023. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK501815/
- National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases. (2012). LiverTox: Clinical and Research Information on Drug-Induced Liver Injury. Consultado el 7 de febrero de 2023. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK548255/
- Pakseresht, S., Boostani, H., & Sayyah, M. (2011). Extract of valerian root (Valeriana officinalis L.) vs. placebo in treatment of obsessive-compulsive disorder: a randomized double-blind study. Journal of complementary & integrative medicine, 8(1), 1-11. Disponible en: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22718671/
- Shinjyo, N., Waddell, G. & Green, J. (2020). Valerian root in treating sleep problems and associated disorders—A systematic review and meta-analysis. Journal of Evidence-Based Integrative Medicine, 25, 1-31. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7585905/
- Tammadon, M. R., Nobahar, M., Hydarinia, Z., et al. (2021). The effects of valerian on sleep quality, depression, and state anxiety in hemodialysis patients: a randomized, double-blind, crossover clinical trial. Oman Medical Journal, 36(2), 1-9. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8077445/
- Villar, A. y Carretero, M. (2001). Fitoquímica, farmacología y terapéutica. Farmacia profesional, 15(6), 86-90. Disponible en: https://www.elsevier.es/es-revista-farmacia-profesional-3-articulo-valeriana-officinalis-fitoquimica-farmacologia-terapeutica-13019927