Skader i baglåret: Årsager og behandling
Skader i baglåret er meget almindelige. Selv om de sjældent er alvorlige, forårsager de ubehagelige symptomer og begrænser bevægelsen i et stykke tid. Det er dog kun i sjældne tilfælde, at de kræver operation.
Skaden skyldes som regel overstrækning eller overspænding. Musklerne i baglåret er en gruppe af tre muskler, der løber langs bagsiden af låret. De løber fra hoften til lige under knæet.
Personer, der dyrker sport som fodbold, basketball, tennis og andre sportsgrene, der kræver løb i høj hastighed og pludselige stop, er mere udsat for skader på musklerne i baglåret, og det samme gælder dansere.
Hvad er skader på musklerne i baglåret?
Skader på musklerne i baglåret kan være af forskellig sværhedsgrad, og de forårsager stærke smerter på bagsiden af låret. De kan ramme alle, men de er mere almindelige hos dem, der dyrker sportsgrene, der involverer hastighed eller hurtige bevægelser.
Som nævnt er der tre muskler i baglåret: Biceps femoris, semitendinosus og semimembranosus. De er placeret i den bageste del af låret og er med til at strække hoften og bøje knæet.
Disse muskler bruges ikke meget, når man står eller går. I stedet bliver de meget aktive, når en person laver en øvelse, der kræver, at knæet bøjes, f.eks. klatring, spring eller løb.
Denne skade klassificeres i forskellige grader:
- Grad 1: Dette er en forstrækning af en muskel.
- Grad 2: Der er tale om en delvis overrivning af musklen.
- Grad 3: Musklen er helt revet over.
I fodbold er det almindeligt med skader i baglåret. I første omgang kan problemet forveksles med knæproblemer.
Årsager
Skader på musklerne i baglåret opstår næsten altid ved en pludselig intens bevægelse, som kræver en betydelig udstrækning. Det kan dog også opstå gradvist ved langsommere bevægelser. Risikofaktorer omfatter følgende:
- Aktiviteter, der kræver betydelig udstrækning. Det gælder bl.a. dans og sport, der indebærer løb eller hop.
- Lav fleksibilitet. En person med dårlig fleksibilitet har sværere ved at udføre pludselige, intense bevægelser.
- Ubalance i musklerne. Selv om dette kan diskuteres, er den generelle opfattelse, at personer med mere udvikled muskler foran på låret har større risiko for skader.
- Svage baldemuskler. Baldemusklerne arbejder sammen med musklerne i baglåret. Hvis førstnævnte er meget svage, skaber de en overbelastning og medfører stress for sidstnævnte.
- Utilstrækkelig opvarmning. Hvis der ikke er nogen opvarmning eller en meget utilstrækkelig opvarmning, øges risikoen for skader.
Læs mere: Rafael Nadals tilbagevendende skader
Symptomer og diagnose
Det vigtigste symptom på skader i baglåret er smerter i området. Dette er normalt pludseligt og ofte ledsaget af en knækkende eller poppende fornemmelse.
Det er også almindeligt at opleve smerter i den nederste del af balderne, når man går, bøjer sig forover eller retter benet ud. Der er normalt ømhed i området og blå mærker.
Symptomerne varierer dog afhængigt af sværhedsgraden:
- Grad 1: Der opstår pludselig smerte, som normalt kommer igen, når man bevæger benet. Muskelstyrken er dog ikke påvirket.
- Grad 2: Smerten er mere intens og er næsten altid ledsaget af hævelse i området og blå mærker. Der går en vis styrke tabt.
- Grad 3: Der er ret kraftige smerter, med ømhed i området, hævelse og blå mærker. Der er en tydelig poppende fornemmelse på skadestidspunktet. Der er også problemer med at stå og gå.
Diagnosen af en skade i baglåret stilles ved en samtale med specialisten og en fysisk undersøgelse. Nogle gange bestilles billeddannende undersøgelser, såsom røntgenbilleder, ultralyd eller MR-scanning, for at bestemme skadens omfang.
Du er måske også interesseret i: Dembelé: Hans mange skader hos FC Barcelona
Behandling af skader i baglåret
Hvis skaden er let til moderat, vil den normalt gå over af sig selv. For at fremskynde helingen og undgå komplikationer vil din læge dog højst sandsynligt anbefale nogle foranstaltninger:
- Undgå anstrengende aktiviteter.
- Brug en stok eller krykker.
- Påfør isposer på området.
- Brug en kompressionsbandage.
- Løft benet op.
- Tag smertestillende og antiinflammatorisk medicin i håndkøb.
Når den indledende smerte og hævelse er aftaget, kan det anbefales at planlægge en tid hos en fysioterapeut til specifikke øvelser. Disse vil hjælpe med at øge fleksibiliteten og styrken.
Hvis skaden er alvorlig, vil det være nødvendigt med en operation for at rette op på problemet. Generelt udføres dette indgreb, når musklen er løsnet fra det område, der fastgør den til bækkenet eller skinnebenet.
Fysioterapeutisk arbejde er vigtigt ved disse skader. Dette vil forkorte genoptræningstiden.
Kan det forebygges?
For at forebygge en skade i baglåret er det bedst med regelmæssige styrke- og udstrækningsøvelser. Fysiske konditionsprogrammer, især når man dyrker sport, anbefales.
Det er også meget vigtigt at varme op, før man laver fysisk aktivitet, og strække ud bagefter. Træningsintensiteten bør øges gradvist. Hvis man mærker smerter i bagsiden af låret, bør man stoppe aktiviteten.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Espinoza-Navarro, O., & Valle, S. (2014). Composición corporal y el efecto de un programa de fuerza auxiliar para prevenir lesiones en músculos cuádriceps femoral, isquiotibiales y bíceps femoral en jóvenes universitarios futbolistas. International Journal of morphology, 32(3), 1095-1100.
- Cardona Botero, A. M. (2018). La efectividad del método pilates en la distensión muscular crónica.
- De Hoyo, M., Naranjo-Orellana, J., Carrasco, L., Sañudo, B., Jiménez-Barroca, J. J., & Domínguez-Cobo, S. (2013). Revisión sobre la lesión de la musculatura isquiotibial en el deporte: factores de riesgo y estrategias para su prevención. Revista Andaluza de Medicina del Deporte, 6(1), 30-37.
- Gutiérrez Villar, R. (2013). Prevención de lesiones de isquiotibiales en futbolistas.
- Hilario, A. P., Muñoz, J. J. G. R., & Calderón, A. G. (2015). Plan preventivo de isquiotibiales en futbolistas de categoría infantil. riccafd: Revista Iberoamericana de Ciencias de la Actividad Física y el Deporte, 4(2), 26-44.
