12 tips til at forberede sig før et lægebesøg

For at forberede dig på en lægekonsultation er det bedst at være så præcis som muligt med hensyn til årsagerne til konsultationen. Få mere at vide her!
12 tips til at forberede sig før et lægebesøg

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 09 august, 2022

Det er en klog beslutning at forberede sig før et lægebesøg. Det hjælper dig ikke blot med at få mest muligt ud af dit møde med lægen, men det hjælper dig også med at undgå at udelade vigtige oplysninger eller detaljer.

Det hjælper dig også med at undgå at lave fejl eller unøjagtigheder. Du ankommer til konsultationen med dine tanker i orden og med et klart billede i hovedet. På den måde får lægen flere og bedre elementer til at vide, hvordan han eller hun bedst kan gå videre.

Det er især nødvendigt at identificere årsagerne til konsultationen klart og tydeligt. Det er også afgørende at være klar over, hvilke spørgsmål du skal stille, og at give specifikke oplysninger om medicin eller igangværende behandlinger.

Tips til at forberede sig før et lægebesøg

At forberede sig før et lægebesøg betyder at samle de oplysninger, du skal give lægen, og at være klar over, hvad du ønsker at få ud af det. For at gøre denne proces lettere er følgende tips nyttige.

1. Hovedårsagen til konsultationen

Det første, du skal overveje, når du vil forberede dig til et lægebesøg, er årsagen til aftalen. Generelt set er der tre typer aftaler: Første besøg eller ny læge, symptomer og generel kontrol.

Ved et første besøg eller en ny læge er hovedformålet at opdatere dig om din sundhedstilstand og at kommunikere en bestemt begivenhed. Ved en opfølgende aftale er formålet at fortælle dig, hvilke ændringer eller nye udviklinger der er sket siden den sidste aftale.

En aftale om almindelig kontrol er beregnet til at være rutinekontrol. Det er også her, du bør opdatere din læge om din sundhedstilstand og om begivenheder, der er sket i det seneste år, selv om de ikke synes relevante.

2. Prioritér din liste over bekymringer før et lægebesøg

Når der er specifikke bekymringer vedrørende helbred, medicin, udviklingen af en allerede eksisterende tilstand eller en bestemt begivenhed, er det ideelt at lave en liste. Denne bør indeholde alle de spørgsmål, der giver anledning til bekymring.

Denne opgørelse vil være meget nyttig, så de vigtigste spørgsmål bliver gennemgået i konsultationen. Hvis det ikke er nok til at gennemgå alt, vil du også have en klar registrering af, hvad der er uafklaret til din næste aftale.

Læge udfylder et dokument

3. Medicinsk historie eller helbredshistorie

Et af de dokumenter, du skal medbringe til den første aftale eller kontrolundersøgelse, er din sygehistorie.

I de fleste tilfælde vil lægen sandsynligvis allerede have den digitaliseret og online. Patienten bør dog have læst den på forhånd.

4. Oplysninger om den medicinske historie

Ved første besøg eller kontrolbesøg bør lægen få oplyst den relevante historie. Det er derfor nødvendigt at have den klar og nedskrevet.

Desuden er det også meget vigtigt at fortælle lægen, hvilke behandlinger patienten er i gang med i øjeblikket. Det er tilrådeligt at angive, om han/hun også har gennemgået æstetiske behandlinger inden for det seneste år.

5. Oplysninger om medicinering

Dette er et andet grundlæggende aspekt af at forberede sig til et lægebesøg. Det er afgørende at føre en liste over den medicin, du tager.

Du bør skrive de nøjagtige navne, doser, hvor længe du har taget dem, og for hvilken tilstand de er blevet ordineret. Denne liste bør også omfatte kosttilskud, alternativ eller naturmedicin, husråd og alt andet, der tages eller anvendes til terapeutiske formål.

6. Hav alle relevante dokumenter ved hånden

Ud over de dokumenter, der beviser sundhedssystemet, bør patienten medbringe eventuelle nylige undersøgelser eller tests, som lægen ikke har gennemgået, eller som anses for væsentlige.

7. Indberet sundhedshændelser så grundigt som muligt

Hvis du ønsker at få mest muligt ud af lægebesøget, er det bedst at rapportere helbredsbegivenheder så nøjagtigt som muligt.

Da det mest almindelige er at konsultere for smerter, findes der en metode kaldet OPQRST (for dens engelske akronym), som gør det muligt at lave en meget fuldkommen rapport.

Sådan bruger du den:

  • O: Oprindelse af hændelsen: Hvad lavede du, da smerterne begyndte? Er smerterne pludselige, gradvise eller kroniske?
  • P: Provokation af problemet: Er smerten bedre eller værre ved aktivitet, stilling eller hjælpemiddel?
  • Q: Kvaliteten af smerten (quality): Er smerten stødende, stump eller skarp?
  • R: Smerteregion og smerteudstråling: Hvor er smerten lokaliseret i kroppen? Kommer den også fra andre dele af kroppen?
  • S: Sværhedsgrad af smerten: Vurder smerten fra 1 til 10.
  • T: Tidspunkt for hændelsen: Hvornår begyndte smerten? Er det blevet bedre eller værre?

8. Før symptomregistre

Uanset om der er tale om smerter eller en anden form for abnormitet, er det bedst at registrere symptomerne meget detaljeret. Forberedelse før et lægebesøg betyder, at du skal have følgende oplysninger klar:

  • Er der smerter? Hvis ja, anvend OPQRST-metoden.
  • I hvilket område af kroppen har du opdaget en abnormitet?
  • Hvad er kendetegnene ved den påviste abnormitet?
  • Kend den dato, hvor den blev opdaget.
  • Notér eventuelle andre symptomer i forbindelse med hovedsymptomet.
  • Optegn eventuelle andre foranstaltninger, der blev truffet for at rette op på problemet.

9. Vær klar til at dele livsstilsoplysninger ved et lægebesøg

Du skal give lægen nogle generelle, relevante livsstilsoplysninger. Det omfatter bl.a:

  • type af diæt, der følges
  • enhver fysisk aktivitet, du udøver
  • om du ryger eller ej, og i hvilket omfang. Det samme gælder for alkohol og psykoaktive stoffer
  • søvnmønstre
  • aktuelle begivenheder eller situationer, der kan være årsag til stress.

Du vil helt sikkert kunne lide denne artikel: Grin din vej til sundhed og lykke

10. Forbered dine spørgsmål i forvejen

Forberedelse før en lægeaftale indebærer også, at du laver en liste over relevante spørgsmål, som du kan stille lægen. Det er tilrådeligt at prioritere dem og forsøge at gøre dem så konkrete som muligt.

11. Organisér alt på forhånd

Det er bedst at lægge alle dokumenter og noter klar dagen før aftalen. Tiden bør arrangeres, så du ankommer til lægen i god tid.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, eller hvis du har brug for hjælp, er det altid en god idé at tage en ledsager med.

12. Tag noter ved et lægebesøg

En lægekonsultation indebærer nogle gange en masse information. Derfor er det en god idé at tage noter om det, der er vigtigt.

Mand ved et lægebesøg

Nyttige spørgsmål til lægen ved et lægebesøg

God kommunikation med lægen er meget vigtigt for at få tingene til at gå strygende. En del af denne kommunikation er de spørgsmål, som patienten bør stille.

Det er bedst at tage hensyn til følgende variabler og specificere de spørgsmål, du ønsker at stille til fagpersonen:

  • Sygdomme eller symptomer: Dette har at gøre med betydningen af tegnene og arten af den sygdom, du lider af. Det er også med til at afklare forventninger og prognose.
  • Medicinering: Kend til, hvad hver enkelt medicin er til, dens fordele og risici, de forholdsregler, der skal tages, alternative navne, og om der findes generiske versioner.
  • Test: Kend til, hvad hver test er til, om den kræver særlige forberedelser eller indebærer risici.
  • Behandling: Kend formålet, varighed, fordele og ulemper, effektivitet og alternative muligheder.

Ærlighed er det bedste ved et lægebesøg

Ud over at forberede sig før et lægebesøg er det vigtigt at være opmærksom på, at lægen ikke skal holdes i uvidenhed. Ærlighed er afgørende, både for at skabe tillid og for at løse problemet korrekt.

Selv om lægeaftalerne er tidsbegrænsede, bør dette ikke være en hindring for at stille spørgsmål efter behov. Patienten har al mulig ret til at søge klarhed over, hvad der sker med ham/hende, og til at forstå, hvad lægen gør for ham/hende.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Wahren, C. G., & De Cunto, C. (2004). Medicinas alternativas: un tema que no puede ser ignorado. Arch Argent Pediatr, 102(2), 85-7.
  • Eloge, J., Napier, T. C., & Dantz, B. (2018). OPQRST (U): Integrating substance use disorders or “Use” into the medical history. Substance abuse, 39(4), 505-508.
  • Bustos, R. E. (2019). Aproximaciones antropológicas de la biomedicina desde un enfoque intercultural de la cita médica. Antropología: Cuadernos de Investigación, (22), 74-84.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.