Socialdarwinisme: En idé, der aldrig burde have eksisteret?

Socialdarwinisme er en teori, der opstod i det 19. århundrede, og som havde indflydelse på etableringen af sociale dominansstrukturer.

Socialdarwinisme er en teoretisk holdning, der opstod i slutningen af det 19. århundrede, og som udvidede Darwins evolutionsteori til at omfatte sociologi, økonomi og politik. Med andre ord anvendte den de biologiske begreber om naturlig udvælgelse og kampen for tilværelsen til at forklare lovene for den sociale udvikling og forholdet mellem mennesker.

I denne forstand forsvarer socialdarwinisterne, at de bedst begavede og stærkeste mennesker er dem, der forbliver ved magten. De dominerer over de svageste.

Denne teori er blevet brugt til at retfærdiggøre imperialisme, racisme, erobring af territorier og undertrykkelse af befolkningen. Den retfærdiggør idéen om, at nogle overlegne etniciteter eller racer bør sejre og dominere i samfundet. Lad os dykke dybere ned i det.

Darwins evolutionsteori

Charles Robert Darwin (1809-1882) var en engelsk naturvidenskabsmand, der bidrog på flere måder til evolutionsbiologien. I sit mest berømte værk, The Origin of Species (1859), teoretiserede han organismers udvikling som en funktion af to processer:

1. Kampen for eksistens.
2. Naturlig udvælgelse (eller den stærkestes overlevelse).

På den ene side forsvarer kampen for eksistens, at levende organismer i naturen er i konstant konflikt for at overleve i miljøet.

I dette tilfælde tvinger afhængigheden af specifikke faktorer dem til at konkurrere og ødelægge hinanden om de begrænsede ressourcer, der er til rådighed. Et eksempel herpå er kampen mellem dyr om føde eller om at parre sig.

Naturlig udvælgelse er den proces, hvorved bedre tilpassede organismer fortrænger mindre tilpassede organismer gennem en langsom ophobning af gunstige genetiske ændringer over generationer. I denne forstand henviser naturlig udvælgelse til de fordele, som nogle har i forhold til andre.

Disse to begreber er indbyrdes afhængige af hinanden i Darwins evolutionsteori. I dette tilfælde afhænger den naturlige udvælgelse af kampen for eksistens, som ville være evolutionens motor.

Socialdarwinismens oprindelse

Socialdarwinismens oprindelse tilskrives filosoffen og sociologen Herbert Spencer (1820 – 1903), som tilpassede Darwins evolutionære begreber til menneskelige samfund. I sit værk The First Principles (1862) kvalificerer Spencer menneskelige sociale grupper som organismer, der styres af naturlovene inden for en evolutionær ramme.

I denne forstand definerer forfatteren social evolutionisme således:

Med dette udsagn argumenterede Spencer for, at menneskelige sociale grupper forvandles fra en udifferentieret og horisontal befolkning (usammenhængende homogenitet) til en organisation stratificeret af herskere og herskede (sammenhængende heterogenitet).

En sådan social transformation, hvor de herskende påtvinger sig selv og eliminerer de “mindre egnede” herskende, begrunder han med naturlige og biologiske processer – kampen for eksistens og naturlig udvælgelse.

Darwin og socialdarwinisme

I dag er der uenighed om, hvorvidt Darwin støttede den sociale evolutionisme. Forsvarere af naturvidenskabsmanden hævder, at han selv erklærede sig tvivlende over for forslaget. Han modsatte sig anvendelsen af den naturlige udvælgelsesmekanisme på menneskelige samfund.

Forskellige kritikere er imidlertid af den modsatte opfattelse. De hævder, at Darwin aldrig har skelnet mellem “biologisk evolution” og “social evolution”.

Det er sandt, at Darwin postulerede, at mennesker blev opdelt i “civiliserede” og “vilde” racer på grundlag af kranieforskelle. Altså på en formodet asymmetri i intelligens. Således beskrev han europæere som dem med den største intellektuelle kapacitet, mens asiater og australske aboriginals ville være dem med den mindste kapacitet.

Desuden behandlede han i sit værk The Origin of Man (1871) den måde, hvorpå han mente, at naturlig udvælgelse påvirkede de såkaldte “civiliserede nationer”. Der bruger han begreberne “inferior race” og “superior race”. Han argumenterer for, at udbredelsen af mindreværdige racer påvirker den numeriske forøgelse af de “mænd med overlegne kvaliteter”.

Konsekvenser af postulaterne om social evolution

Selv om socialdarwinisme oprindeligt opstod som en sociologisk teori, tjente dens postulater som inspiration for en række politiske og sociale bevægelser, der retfærdiggjorde dominansstrukturerne og det kapitalistiske økonomiske system.

Nazismen er et af de tydeligste eksempler på tilegnelsen af socialdarwinismens idéer. Postulaterne om en races overlegenhed over for en anden race og idéen om, at den menneskelige udvikling er givet ved, at den stærkeste overlever, inspirerede Hitler og hans tilhængere til deres grusomme handlinger.

I sit essay Min kamp (1925) understregede Hitler betydningen af blodets renhed. Han fremførte argumenter parallelt med Spencers. Han forsvarede behovet for et samfund baseret på et system med elitedominans.

Dette førte ham til masseudryddelse af det, han betragtede som “mindreværdige racer”. Det var bl.a. jøder, sorte og homoseksuelle. Det førte ham også til at udvikle moderskabs- og eugenikprogrammer. De havde til formål at reproducere ariske gener og danne piger og drenge med partiets ideologi.

Til gengæld er det muligt at identificere, hvordan Darwins idéer har påvirket kønskonstruktioner og uddybet det mandlige køns dominans over det kvindelige. For eksempel skelner Darwin i The Origin of Man (1871) mellem følgende:

Denne idé gennemsyrede socialdarwinismen og fremmede en social struktur med mænds dominans over kvinder. Førstnævnte anses for at være stærkere, større og mere intelligente.

Socialdarwinisme i dag

Socialdarwinisme mistede sin status som videnskabelig teori efter 1. verdenskrig og blev fuldstændig miskrediteret ved afslutningen af 2. verdenskrig. Det skyldtes dens forbindelse med nazismen og den voksende videnskabelige konsensus om, at den var ubegrundet.

Biologer og historikere har faktisk hævdet, at den er en naturalistisk fejlslutning. Teorien om naturlig udvælgelse foregiver kun at beskrive et biologisk fænomen, som ikke kan udvides til at omfatte det menneskelige samfund.