Symptomer og årsager til hyperkaliæmi

Hyperkaliæmi er en tilstand, der er kendetegnet ved et højt kaliumniveau. Det skyldes ofte nyresvigt. Der er dog også andre faktorer involveret. Læs med for at finde ud af mere om det!
Symptomer og årsager til hyperkaliæmi
Diego Pereira

Bedømt og godkendt af læge Diego Pereira.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Hyperkaliæmi er en tilstand, der er kendetegnet ved højere kaliumniveauer end normalt. I modsætning hertil opstår hypokaliæmi, når disse niveauer er under normalen.

Undersøgelsernes intervaller angiver normalt, at det normale niveau af denne elektrolyt bør være 5,5 mmol/L. Desuden har patienter med niveauer over dette tal højst sandsynligt hyperkaliæmi.

For bedre at kende og forstå denne tilstand er det vigtigt at gennemgå begreberne om kalium, den pågældende elektrolyt.

Kalium og dets funktioner i kroppen

En illustration af kalium i kroppen
Det er et makromineral og en elektrolyt, der er afgørende for balancen mellem koncentrationen af stoffer i og uden for cellerne.

Kalium er et mineral, der deltager i flere reaktioner i kroppen, fra musklerne til hjernen.

Det er både et makromineral og en elektrolyt. Sidstnævnte, som f.eks. klor eller natrium, har en vigtig funktion i kroppen. Det er at deltage i balanceringen af trykket og koncentrationen af stoffer i og uden for cellerne.

De udfører også andre funktioner som f.eks:

Symptomer

Normalt er en person med et højt kaliumniveau asymptomatisk. Derfor går de fleste tilfælde af hyperkaliæmi ubemærket hen.

Der er dog forskellige symptomer hos nogle personer med høje kaliumniveauer. Om de optræder eller ej, afhænger af hyperkaliæmiens sværhedsgrad og hastigheden, hvormed den opstår. De første er normalt relateret til muskelaktivitet.

I denne henseende kan en patient føle prikken, muskelsvaghed eller rysten i ekstremiteterne. Det er også almindeligt at udvikle paræstesi i fingre og tæer. Paræstesi er en unormal fornemmelse af prikken, varme eller kulde på huden.

I de mest alvorlige tilfælde kan en patient opleve andre symptomer, der påvirker hjertets aktivitet, såsom hjertearytmier. Årsagen til dette er, at kalium også er nødvendigt for en korrekt hjertefunktion. Kort sagt vil hyperkaliæmi altså påvirke mange af kroppens systemer og kan være usundt.

Årsager til hyperkaliæmi

Blodprøve viser hyperkaliæmi
Metabolisk acidose er en af årsagerne til hyperkaliæmi. Den mest almindelige årsag er dog nyresvigt.

Nyresvigt er den mest almindelige årsag til hyperkaliæmi. I denne situation udskiller nyrerne ikke korrekt kalium, og elektrolytten stiger i blodet.

Andre faktorer bidrager dog til udviklingen af denne tilstand, f.eks.:

  • Øget indtagelse af kaliumrige fødevarer (kun sjældent vil et overskud føre til hyperkaliæmi).
  • Bivirkninger fra lægemidler, der påvirker nyrefunktionen.
  • Metabolisk acidose.

Behandling af hyperkaliæmi

Piller til behandling af hyperkaliæmi
Behandlingen omfatter vanddrivende midler, når stigningen i kaliumniveauet er moderat.

Din læge vil ordinere behandling for at sænke dit kaliumniveau. Desuden vil lægen fokusere på at behandle årsagen.

Lægen kan ordinere forskellige behandlinger alt efter sværhedsgraden af hyperkaliæmi. I denne henseende vil de også ordinere kaliumbindende lægemidler eller diuretika hos patienter med en moderat stigning i kaliumniveauet. De kan også kræve dialyse.

Salbutamol og natron er to stoffer, der effektivt forbedrer situationen, når værdien af hyperkaliæmi, er over 6,5 mmol/L — uden ændringer i elektrokardiogrammet.

Som det sidste skal lægen ordinere medicin, der beskytter hjertet, såsom calciumklorid, når den foregående situation opstår sammen med et ændret elektrokardiogram.

Andre data om hyperkaliæmi

Som navnet antyder, er denne tilstand grundlæggende en stigning i blodets kaliumniveau over de normale 5,5 mmol/L. Den påvirker for det meste nyrerne.

Lægerne ordinerer derfor normalt vanddrivende midler for at forbedre disse organers funktion. I de mest alvorlige tilfælde, der også påvirker hjertet, vil de sandsynligvis også anbefale indgivelse af myokardiebeskyttende lægemidler som f.eks. calciumklorid.

Kontakt din læge, hvis du har tegn på denne tilstand, så han eller hun kan diagnosticere og anbefale en passende behandling i dit særlige tilfælde.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Melgar, Á., & Muley, R. (2012). Trastornos del potasio. In Nefrología al día.
  • Laborde, K. (2003). Trastornos del agua y de los electrólitos. EMC – Pediatría. https://doi.org/10.1016/s1245-1789(03)72053-8.
  • Alfonso, D. A. G. (2002). Desequilibrio Hidroelectrolítico. In Temas de Guardia Clínicos y Quirúrgicos.
  • Simon LV, Farrell MW. Hyperkalemia. [Updated 2019 Feb 16]. In: StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2019 Jan-. Available from: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK470284/.
  • Lehnhardt A, Kemper MJ. Pathogenesis, diagnosis and management of hyperkalemia. Pediatr Nephrol. 2011;26(3):377–384. doi:10.1007/s00467-010-1699-3.
  • Abuelo JG. Treatment of Severe Hyperkalemia: Confronting 4 Fallacies. Kidney Int Rep. 2017;3(1):47–55. Published 2017 Oct 7. doi:10.1016/j.ekir.2017.10.001.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.