Vaginal pessar: Typer, pleje og risici

Har du nogensinde hørt om et vaginal pessar? Find ud af, hvad det bruges til her.

Bedømt og godkendt af læge Diego Pereira.

Skrevet af Carmen Martín

Sidste ændring: 04 februar, 2023

Vaginal pessar er en anordning, der længe har været anvendt i gynækologien. Det er beregnet til at behandle prolaps af bækkenorganer gennem skeden. For eksempel livmoderprolaps, blæreprolaps, rektal prolaps osv.

Disse tilstande opstår, når de muskler og ledbånd, der støtter disse organer, svækkes. Dette sker ofte efter at have født flere børn eller efter at have gennemgået operationer i bækkenet. Og selv om det vaginale pessar er en meget nyttig behandlingsform, kræver det visse overvejelser, før det anvendes. Læs videre!

Hvad er et vaginal pessar?

Et vaginal pessar er en anordning, der anbringes i skeden. Dens funktion er at støtte de bækkenorganer, der prolapser i den. For at forstå det er det vigtigt at forklare, hvad bækkenbunden er.

Bækkenbunden består af tre rum. Det øverste omfatter blæren og urinrøret. Begge organer kan prolapses ind i skeden, hvilket kaldes henholdsvis “cystocele” og “urethrocele”.

Det midterste rum består af skeden og livmoderen. I dette tilfælde kan der forekomme prolaps af selve livmoderen eller endog af skedevæggen. Som det sidste kan endetarmen også prolapses ind i skeden, hvilket resulterer i en “rectocele”.

Prolaps er en meget almindelig forekomst hos kvinder. Årsagen er, at bækkenbunden kan være svækket af mange årsager. F.eks. på grund af langvarige eller instrumentelle fødsler, bækkenoperationer, flere fødsler osv.

Andre aspekter som f.eks. fedme, alder eller endog genetisk disposition spiller også en rolle. Et vaginal pessar helbreder ikke prolaps som sådan. Det hjælper dog med at kontrollere den og bremse dens udvikling.

De fungerer, som om de var en støtte for selve vagina. De øger således fastheden af bækkenbundens muskler og væv. Hvis de anvendes korrekt, kan de være en god behandlingsmulighed for mange kvinder. De kan dog også forårsage komplikationer.

Hvad bruges et vaginal pessar til?

Et vaginal pessar er en anordning, der gør det muligt at behandle bækkenorganprolaps uden at ty til kirurgi. Ifølge en artikel i Trials anvendes de, når symptomerne på prolaps er milde. Også hos de kvinder, der stadig har et ønske om at få børn, eller under graviditet.

Idéen med at bruge dette element under graviditet er at forsøge at holde livmoderen i en korrekt position. Nogle gange får udvidelsen af dette organ det til at bevæge sig ind i skeden. Dette kan føre til indespærring af livmoderen og komplicere graviditeten.

Pessarer anbefales til kvinder, der er i høj risiko for enhver kirurgisk procedure. F.eks. hvis de lider af kroniske sygdomme, f.eks. hjertesygdomme.

På den anden side kan de bruges til at kontrollere, om en operation er indiceret eller ej. Prolaps fører ofte til urininkontinens. Ved at anbringe et pessar skulle dette forsvinde.

Det er dog muligt, at inkontinens skyldes andre årsager. Hvis det er tilfældet, vil anbringelse af pessar ikke afhjælpe det. Derfor tjener det til at skelne, hvilke tilfælde af inkontinens der kan opereres, og hvilke der ikke kan. Dette kaldes “pessarprøven”.

Forskellige typer

De fleste pessarer er fremstillet af silikone. Størrelsen varierer afhængigt af alder og vaginal længde. Normalt har yngre kvinder brug for andre størrelser pessarer end ældre kvinder af hensyn til komforten.

Ifølge specialister fra Mayo Clinic findes der forskellige typer pessarer afhængigt af deres form og egenskaber. For det første er der det ringformede vaginale pessar. Det er den mest almindeligt anvendte til kvinder, der lider af let prolaps.

På den anden side er der doughnut-typen. De er indiceret, når prolapsen er mere alvorlig. Der findes også inkontinenspessaret, som bruges ved stressinkontinens (når man hoster, griner eller bøjer sig forover).

Hvordan indsættes et vaginal pessar?

Før der indsættes et vaginal pessar, skal der foretages en fysisk undersøgelse af kvinden. Ifølge eksperter er det vigtigt at foretage en gynækologisk undersøgelse, hvor typen af prolaps vurderes.

Under undersøgelsen skal skeden måles for at bestemme den mest hensigtsmæssige størrelse af elementet. Det skal være så nøjagtigt som muligt og bør ikke indføres, hvis det er for stort.

Når det er underdimensioneret, kan det komme ud under vandladning eller afføring. Det kan være nødvendigt at prøve flere forskellige størrelser for at finde det mest passende vaginalpessar.

For at indsætte det skal du helst bære handsker eller have rene og desinficerede hænder. Anordningen bør også desinficeres. Desuden bør den udskiftes og tjekkes ofte.

Det anbefales, at kvinden mindst hver tredje til sjette måned bør gennemgå en kontrolundersøgelse hos sin gynækolog. I nogle tilfælde kan udskiftningen af pessaret foretages af kvinden selv.

Der findes dog andre, som har en særlig placering eller ikke er beregnet til lange perioder. Derfor bør det være lægen, der anbefaler, hvad der er bedst i hvert enkelt tilfælde.

Mulige risici og bivirkninger

Det er vigtigt at stille gynækologen alle de spørgsmål, du har, inden pessaret anbringes.

På trods af fordelene er disse anordninger ikke uden risici og komplikationer. Som det fremgår af en undersøgelse offentliggjort i Clinical and Research in Gynecology and Obstetrics, kan pessarer forårsage skader på skedevæggen.

Dette kan forårsage smerter og blødning. Vaginalvæggen kan gradvist slides væk, hvorved der kan opstå en unormal kommunikation mellem skeden og endetarmen. Dette kaldes “rektovaginal fistel”. De kan endda opstå mellem blæren og skeden (vesikovaginale fistler).

Da der er tale om et fremmedlegeme i skeden, er det sandsynligt, at det øger sekretionen i dette område. Ligeledes er risikoen for infektioner øget. F.eks. af Actinomyces. Den inflammatoriske proces kan føre til celleforandringer med malignt potentiale.

I nogle tilfælde, om end meget sjældent, har vaginalpessaret været forbundet med peritonitis og andre tarmkomplikationer. Det er også set, at det har sat sig fast i vagina.

Pleje og anbefalinger

At bære et vaginal pessar kræver, at der tages hensyn til visse aspekter. Først og fremmest vil en kvinde sandsynligvis være nødt til at prøve flere forskellige typer og størrelser, indtil hun finder den rigtige. Desuden skal de ofte selv fjerne, rengøre og genindsætte pessaret.

Hvis der er vanskeligheder med at udføre disse manøvrer, kan de dog udføres af en læge. På den anden side kan det, afhængigt af hvilken type vaginal pessar der anvendes, være nødvendigt at lade det sidde under samleje.

Dette kan forstyrre komforten og valget af præventionsmetode. Hvis der opstår komplikationer, f.eks. sår eller slid på skedevæggen, anbefales det at fjerne anordningen. Ideelt set er det bedst at gå uden i to til tre uger.

Desuden ordineres der ofte østrogener og glidecreme til påføring på området. Østrogener hjælper det vaginale epitel til at forblive stærkt og genopbygge sig selv. De kan gives i form af cremer, ringe eller tabletter.

Når det gælder rengøring af vaginal pessaret, skal man følge alle lægens og mærkets anvisninger. Dette mindsker risikoen for vaginale infektioner.

Aspekter, man bør huske på

Et vaginal pessar er en anordning, der bruges til at behandle bækkenorganprolaps. F.eks. når livmoderen, blæren eller endetarmen trykker sig gennem skeden. Det er en god behandlingsmulighed hos kvinder, hos hvem operation er kontraindiceret. De findes i forskellige størrelser og typer.

De kan dog forårsage skade, ubehag og andre komplikationer. Derfor bør lægens anvisninger altid følges. Det er også vigtigt at få hyppige gynækologiske undersøgelser.