Dine angstrelaterede vaner: Sådan bryder du cyklussen

Angst kan forårsage problemer med dit helbred. Det er derfor, det er så vigtigt at bryde den cyklus, som dine angstrelaterede vaner udgør.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Maria Fatima Seppi Vinuales.

Sidste ændring: 11 september, 2023

De fleste mennesker oplever et vist niveau af angst i deres dagligdag, så dine angstrelaterede vaner er måske normale. Når alt kommer til alt, giver det mening, at vi konstant tænker på fremtiden.

Specialister beskriver angst som en defensiv og forberedende reaktion. Det er, fordi den giver dig mulighed for at se fremad og øve scenarier.

Men når din angst forårsager konstant bekymring eller andre problemer i dit liv, kan den være overvældende. Uanset din situation er det vigtigt at kende til nogle øvelser, der kan hjælpe dig med at håndtere dine angstrelaterede vaner.

Læs videre for at lære mere!

Vaner, der kan udløse din angst

Nogle gange er det svært at indse, hvilke vaner der udløser din angst. Vi har en tendens til at analysere, hvad vi føler, i stedet for hvad der fik os til at føle sådan.

Så hvilke vaner kan forårsage angst?

Der er mange.

I dag vil vi dele nogle af de mest almindelige.

Usund adfærd

Angst har en fysiologisk komponent. Derfor kan det at tage vare på dit fysiske helbred hjælpe med at mindske din angst.

Derudover er det bedst at:

• Få nok søvn.
• At opretholde en sund kost.
• Undgå stimulanser som koffein, alkohol og psykofarmaka.
• Gå mindst 15 minutter om dagen.
• Dyrke enhver anden form for fysisk træning.

Retfærdiggørelse af dine bekymringer

En af grundene til, at folk udvikler angstrelaterede vaner, er, at de tror, at deres bekymringer er berettigede. For eksempel er folk med angst “fanget” i en cyklus, fordi de tror, at det at bekymre sig om dette problem vil hjælpe dem med at undgå det eller kontrollere situationen.

Derudover tror de, at ved at visualisere fremtidige scenarier, vil de være bedre forberedt på at møde dem. De forsøger også at retfærdiggøre deres bekymring ved at sige, at den motiverer dem. De tror, at det at bekymre sig om fremtiden vil motivere dem til at gøre det rigtige.

Men det er alt sammen vaner, der kan udløse din angst. I stedet for at hjælpe, ender de med at give personen konstant stress.

At påtage sig for stort ansvar

En af dine angstrelaterede vaner kan være at planlægge dagen, som om der var mere end 24 timer til at få alting gjort. Du skal huske, at din krop ikke kan nå så mange ting på så kort tid. Hver dag har et bestemt antal timer, og din krop vil begynde at føle sig stresset.

Det er alt for meget at sige ja til alt, gå til alle sociale sammenkomster, du bliver inviteret til, tilmelde dig så mange kurser, du kan, og gøre alt dit huslige arbejde. Ingen person kan gøre alle disse ting uden at føle sig overvældet.

Derfor giver det god mening, at vores stress- og angstniveau stiger, når vi står over for en dag fyldt med opgaver, hvor der ikke engang er tid til at tage en pause. Det er vigtigt at sætte grænser og give kroppen tid til at hvile.

Dine angstrelaterede vaner kan gøre dig utilpas

Ligesom det at påtage sig for mange forpligtelser, kan det at udskyde til sidste øjeblik også forårsage angst. Her er nogle andre angstrelaterede vaner, der er skadelige for dit velbefindende:

• Rygning og indtagelse af alkohol
• Springe måltider over
• Blive inden døre hele dagen
• Konstant at tjekke din telefon

Dine angstrelaterede vaner: Sådan bryder du cyklussen

Noget af det værste ved angst er, at den skaber mere angst.

I starten er du måske bare bekymret for en situation (som at klare sig dårligt til en prøve). Men senere kan det vokse til et punkt, hvor du er bekymret for at være bekymret (meta-bekymring), eller du er angst for at føle dig angst (meta-angst). Det vil kun øge din stress og anspændthed.

Vi ser det, når folk siger ting som: “Mine tanker vil gøre mig syg.” Det er derfor, det er så vigtigt at bryde cyklussen af dine angstrelaterede vaner. Her er nogle strategier, du kan bruge:

Sæt spørgsmålstegn ved dine tanker og prøv at ændre dem

Det hjælper ikke på din angst at retfærdiggøre dine bekymringer. I stedet vil det forankre dig i den. Så en af de første ting, du bør gøre, er at lære at “kortlægge din angst”.

Hvad forårsager den? Hvordan har du det? Du er nødt til at lære mere om din angst for at opdage den i tide og forebygge den. Med andre ord skal du sætte spørgsmålstegn ved dine grunde til at bekymre dig og minde dig selv om, at det ikke hjælper på situationen.

Skab nye vaner

Denne strategi går hånd i hånd med den foregående. Det er vigtigt at udvikle nye vaner, der er venligere og mere respektfulde over for dit velbefindende. Det vil være en udfordring, især for dem, der har en tendens til at komme med undskyldninger, men du er nødt til at presse dig selv.

Kan du ikke træne hver dag? Tag trapperne i stedet for elevatoren, eller stå af et busstoppested tidligere og gå et stykke for at komme på arbejde. Husk, at der altid er en måde at få det bedre på, du skal bare vide, hvordan du finder den.

Øv dig i mindfulness og afslapning

En af de teknikker, der i øjeblikket er meget populære blandt folk, der forsøger at ændre deres angstrelaterede vaner, er mindfulness og afslapning. Den er baseret på at fokusere på “her og nu”, så du kan afbryde dine ængstelige, fremtidsorienterede tanker. Derudover giver afslapning ressourcer, der hjælper dig med at kontrollere din vejrtrækning og lære at falde til ro.

Hvornår du skal søge professionel hjælp til dine angstrelaterede vaner

Husk, at moderat angst hjælper os med at fungere og tilpasse os vores skiftende omgivelser. Det får vores hjerner til at bevæge sig sundt, så vi kan løse de problemer, vi står over for.

Men når det kommer til et vist punkt, kan angst forårsage ubehag. Når vi er nødt til at håndtere dette ubehag i lange perioder, er angsten dysfunktionel og usund. Hvis din angst når det punkt, bør du konsultere en fagperson.

Nogle mennesker oplever pludselige panikanfald med intens angst i løbet af meget kort tid. De plejer ikke at vare særlig længe. Men for den person, der oplever det, kan anfaldet føles, som om det varer evigt. De kan føle, at de er ved at dø eller er i overhængende fare.

I mange tilfælde forstærker disse anfald angsten, fordi personen begynder at bekymre sig om, at han/hun vil få endnu en episode. Det kan føre til isolation og undgåelse af sociale situationer. En fagperson vil afgøre, hvilke strategier du skal bruge til at kontrollere denne bekymring. Her er nogle af de mest almindelige:

• Psykoedukation
• Afslapning
• Kognitiv adfærdsterapi lærer personer at sætte spørgsmålstegn ved deres tanker
• Receptpligtig medicin

Konklusion om at håndtere angstrelaterede vaner

Tænk på angst som en brandalarm, der går i gang, når du har at gøre med bestemte stimuli. Når brandalarmen går i gang, ved vi, hvilke skridt vi skal tage for at beskytte os selv. Men hvis alarmen går i gang hele tiden, kan det påvirke vores hvile, koncentration og generelle velbefindende. Derfor kan vi ikke have, at den går i gang hele tiden.

Så ligesom vi ville gøre for at slukke for alarmen, er vi nødt til at handle, når vi har at gøre med overdreven angst. Selv om livet altid har os på farten, bør du ikke normalisere visse niveauer af angst, der truer dit velbefindende. Det gælder især, når man tænker på, at det kan forårsage andre helbredsproblemer.