Bruce Willis har fået konstateret frontotemporal demens

Frontotemporal demens er den diagnose, som Bruce Willis fik efter at have startet ud med afasi. Hvordan vil han blive behandlet i fremtiden?
Bruce Willis har fået konstateret frontotemporal demens
Leonardo Biolatto

Skrevet og kontrolleret af læge Leonardo Biolatto.

Sidste ændring: 09 april, 2023

Efter den oprindelige diagnose afasi ved vi nu, at Bruce Willis lider af frontotemporal demens. Hans familie meddelte på sociale netværk, at man endelig var nået frem til en diagnose af denne sygdom efter en lang proces med undersøgelser og analyser.

Hans datter, Rumer Willis, havde i oktober 2022 meddelt, at den legendariske skuespiller trak sig tilbage fra filmoptagelser. Kognitive vanskeligheder forhindrede ham i at udføre sine roller eller endog huske replikker.

Efter en periode med tavshed om sagen er skuespilleren nu i stand til at se sin tilstand i øjnene. Ifølge hans familiemedlemmer “er det en lettelse endelig at få en klar diagnose”.

Afasi var Bruce Willis’ første diagnose

I oktober 2022 blev vi informeret om Bruce Willis’ afasi. I sig selv er denne lidelse en kommunikationsforstyrrelse. De ramte har problemer med at forstå de budskaber, de modtager, eller problemer med at udtrykke det, de ønsker at formidle.

Der er forskellige symptomer forbundet med afasi:

  • Sige ord halvt eller afbrudt.
  • Ændring af bogstaverne i et talt ord.
  • Placering af uoverensstemmende ord i en sætning.
  • Udtrykke sætninger, der ikke giver mening eller ikke har nogen sammenhæng.
  • Ikke at forstå metaforer hørt eller læst. Med andre ord, at forstå alt ordret.

Der er underliggende årsager til afasi. Når en patient diagnosticeres med denne sprogforstyrrelse, skal han eller hun som regel derefter gennemgå en række tests og undersøgelser for at finde kilden.

I Bruce Willis’ tilfælde førte det diagnostiske forløb til identifikation af frontotemporal demens som den underliggende sygdom.

Patient taler med læge om scanninger af hjerne

Hvad er frontotemporal demens?

Når vi taler om denne type demens, henviser vi faktisk til en række sygdomme, der har det til fælles, at hjernens frontale og temporale lapper er involveret. Strengt taget er det, der sker, at disse områder af hjernen skrumper i størrelse, dvs. atrofi.

Det frontotemporale område er ansvarligt for sproget og har stor indflydelse på adfærd og personlighed.

Ifølge statistikker er frontotemporal demens den tredje mest almindelige årsag til demens i den almindelige befolkning. Hvis man kun ser på personer over 65 år, stiger den dog til andenpladsen.

Den gennemsnitlige debutalder er 58 år. Det er dog vanskeligt at fastslå det nøjagtige tidspunkt for symptomernes opståen. Efter diagnosen lever patienterne 7-8 år længere.

Hvordan diagnosticeres det?

Situationen med Bruce Willis og hans diagnose af frontotemporal demens viser os, hvor svært det er at nå frem til konklusioner hos patienter med disse tilstande. Der er gået næsten 6 måneder mellem den første diagnose af afasi og bekræftelsen af hans sygdom.

Når symptomerne viser sig, anmoder lægerne om nogle tests, der hjælper med at udelukke visse sygdomme. Dette starter normalt med blodprøver.

Det næste skridt er normalt hukommelses- og intellekttest. Ved hjælp af testene afgør psykologer og neurologer, hvilke kognitive områder der er mest påvirket. Disse evalueringer er grundlæggende i differentialdiagnosen, da der ikke findes én enkelt type demens. Et af de vigtigste mål er især at udelukke Alzheimers sygdom.

Som det sidste er billeddannende data af afgørende betydning. Lægerne anmoder om MR- og PET-scanninger for at finde anatomiske ændringer i hjernen, der angiver eksistensen af atrofier, blodpropper eller tumorlæsioner.

Hvordan behandles frontotemporal demens?

Der findes desværre ingen helbredende behandling for Bruce Willis’ frontotemporale demens. Skuespilleren vil modtage tværfaglig støtte, som vil forsøge at forbedre hans livskvalitet, men der er ikke udviklet nogen medicin til at vende atrofi af hjernelapperne eller kirurgi til at korrigere den.

Antidepressiva og antipsykotika ordineres nogle gange. Disse lægemidler bruges til at kontrollere symptomer, der kan forværres med udviklingen af demens.

Talepædagoger er en vigtig del af behandlingsteamet. Sammen med dem arbejder patienterne på deres sprogproblemer. Disse fagfolk hjælper dem med at udtrykke sig bedre og med at finde strategier til at forstå de budskaber, de modtager, både skriftlige og hørbare.

Scanning af hjerne viser frontotemporal demens

Atrofi af hjernelapperne er den fremherskende læsion i Bruce Willis’ demens.

Støtte som rehabilitering

I øjeblikket er den bedste strategi til at ledsage frontotemporal demens ekspertstyret rehabilitering. I den forbindelse kan familiemedlemmer, venner og plejere hjælpe med enkle foranstaltninger, der øger patienternes komfort:

  • Tilskyndelse til fysisk træning.
  • Forbedring af tilgængeligheden i hjemmet for at forhindre ulykker.
  • Udvikling af en rutine, der gentages dag for dag, og som organiserer handlinger om morgenen, eftermiddagen og aftenen.
  • Forenkling af de daglige opgaver, som personen selv kan udføre. Ingredienser til måltider kan gøres klar, og der kan anbringes visuelle påmindelser om, hvor bestemte genstande f.eks. befinder sig.

Bruce Willis’ liv vil ændre sig dramatisk, efter at han har fået diagnosen frontotemporal demens. Og det vil også ændre sig for hans familie. Tilpasning er en langsom og gradvis proces, der kræver fysisk og mental indsats af alle involverede.

Skuespilleren har efterladt en arv til eftertiden i sine præstationer og sin omfattende filmografi. Nu er det tid til at hellige sig fuldt ud til at håndtere en tilstand, der har overrasket ham fuldstændigt.

Forsidebillede af Angela Weiss, AFP.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Bang, J., Spina, S., & Miller, B. L. (2015). Frontotemporal dementia. The Lancet386(10004), 1672-1682.
  • Cruzado, L., Custodio, N., Montesinos, R., & Lanata, S. (2021). Demencia frontotemporal-variante conductual como diagnóstico diferencial de trastornos psiquiátricos primarios. Revista de Neuro-Psiquiatría84(3), 183-204.
  • Ducharme, S., Price, B. H., Larvie, M., Dougherty, D. D., & Dickerson, B. C. (2015). Clinical approach to the differential diagnosis between behavioral variant frontotemporal dementia and primary psychiatric disorders. American Journal of Psychiatry172(9), 827-837.
  • Rubio, Á. M., Rubio, M. B., Pardos, B. G., Martínez, A. I. A., Santamaría, E. M., & Borque, L. B. (2021). Evidencia científica de la aplicación de tratamiento rehabilitador en la demencia frontotemporal: Revisión bibliográfica. Revista Sanitaria de Investigación2(10), 69.
  • Toloza-Ramírez, D., Méndez-Orellana, C., & Martella, D. (2021). Diagnóstico neuropsicológico diferencial en enfermedad de Alzheimer y demencia frontotemporal: una revisión sistemática cualitativa. Neurology Perspectives1(1), 82-97.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.