Cholecystokinin: Hvad er det, og hvad er det til?

Vidste du, at den mæthedsfornemmelse, vi oplever, når vi spiser, har noget at gøre med hormonet cholecystokinin? Læs videre og find ud af, hvilke andre funktioner det har i kroppen.

Cholecystokinin er et hormon, også kendt som CCK. Det blev tidligere kaldt pancreocytokinin på grund af dets stimulerende virkning på sekretionen i bugspytkirtlen (pancreas).

Det produceres i tolvfingertarmen af de celler, der beklæder denne del af tyndtarmen. Det udskilles dog også i hjernen af visse neuroner og endda i hypothalamus. Det har receptorer i centralnervesystemet og i fordøjelsessystemet.

Generelt er cholecystokinins funktioner relateret til appetitkontrol og fordøjelse. Det betragtes også som en neurotransmitter, og nyere forskning har tilskrevet det en rolle i angstlidelser.

Hvordan produceres cholecystokinin?

De første undersøgelser af cholecystokinin går næsten hundrede år tilbage i tiden. Dette hormon blev identificeret i 1928 af Ivy og Oldberg i sekret fra maveslimhinden hos katte og hunde. I 1964 isolerede Jorpes og Mutt det for første gang og beskrev dets aminosyresekvens.

Cholecystokinin er et peptid, der udskilles af slimhindecellerne i tolvfingertarmen. Selv om det også dannes i andre segmenter af tyndtarmen, ligesom der er producerende nerver i tyktarmen.

Cholecystokinin stimuleres af forskellige polypeptider, triglycerider, glucider, hydrogenioner og calcium gennem den parasympatiske vej. CCK-molekyler syntetiseres og frigives på forskellige måder. Det kodende gen er placeret på kromosom 3. Desuden er der blevet identificeret en forløber for cholecystokinin i tyndtarmen.

Bioaktive CCK-peptider er afledt af den sidste aminosyreenhed i denne forløber. Afhængigt af det væv, hvor det findes, findes der forskellige blandinger med forskellige længder. Der er beskrevet molekylære formler, som adskiller sig i antallet af aminosyrer: CCK-8, CCK-39, CCK-58. Den vigtigste er CCK-33.

Det er i hjernen, hvor der produceres mest cholecystokinin. Og de neuroner, der producerer det, er de mest talrige i forhold til alle andre neuropeptider.

CCK produceres i fordøjelseskanalen, men også i hjernen, så det betragtes som en neurotransmitter og et hormon.

Cholecystokinins funktioner

Cholecystokinin er fundet i lige store mængder i tarmslimhinden og i hjernen. Det antages derfor, at dets funktioner i fordøjelsessystemet er lige så vigtige som i nervesystemet, selv om sidstnævnte endnu ikke er forstået i detaljer.

1. Regulering af appetitten

Blandt de forskellige typer hormoner er der de såkaldte enterohormoner, som cholecystokinin sammen med sekretin og gastrin er en del af. De regulerer fordøjelsessystemets sekretoriske funktioner og motilitet og deltager i kontrolmekanismerne for sult og mæthed.

Ifølge forskningen kommer de stimuli, der har evnen til at virke på hypothalamus, så appetitten mindskes og energiforbruget øges, fra mave-tarmsystemet. De involverede stoffer er glukagon, bombesin, cholecystokinin og glukose.

Cholecystokinins hovedfunktion er således relateret til fordøjelsen. I den forstand regulerer dette hormon den hastighed, hvormed maden tømmes fra maven, ved at virke på ringmusklen. Det stimulerer også produktionen og afgivelsen af galde og øger de enzymer, der frigives af bugspytkirtlen.

Ligeledes fremmer det frigivelsen af mavesyrer, der deltager i nedbrydningen af den indtagne mad. Derudover opfylder det følgende metaboliske funktioner:

• Hjælper med at regulere passagen af galde, idet den får lukkemusklen til at slappe af.
• Afspænder den nedre spytmuskel i spiserøret.
• Øger motiliteten i tyndtarmen og tyktarmen.
• Øger udskillelsen af vand og elektrolytter i tarmene.
• Stimulerer insulinfrigivelsen.

2. Sult og mæthed

Cholecystokinin udøver funktioner som en neurotransmitter og neuromodulator i hjernen. Det anses for at virke på mæthedscentret, der er placeret i den mediale hypothalamus, hvilket mindsker appetitten. Mæthedsvirkningen formidles af koncentrationen af pancreasenzymer i tarmen og varer ca. 80-90 minutter.

Forskning tyder på, at den anorektiske reaktion formidles af stimulering af CCK1-receptorer, der er placeret i vagusnerven. Dette signal når frem til mæthedscentret via kernen i solitærkanalen og reducerer behovet for fødeindtagelse.

3. Humør- og angstlidelser

Cholecystokinins virkning på centralnervesystemet er endnu ikke fuldt ud belyst. Det ser ud til, at det har angstfremkaldende og følelsesmodulerende funktioner i neurale kredsløb.

Der er tegn på, at cholecystokinin frigivet i hjernen kan have en indvirkning på angst, da CCK-agonister, der administreres, giver ængstelige reaktioner. På den anden side kan det spille en rolle i at hæmme eller øge dopaminniveauerne, hvilket ville have en indvirkning på humøret.

Hvad sker der, når der er ændringer i cholecystokininniveauerne?

Der er fundet lavere end normale cholecystokininniveauer hos nogle overvægtige mennesker. Denne CCK-mangel er blevet beskrevet som en del af det autoimmune polyglandulære syndrom.

Indtil videre ved man, at forhøjede serumniveauer af ændret cholecystokinin kan indikere eksokrin pancreasinsufficiens, så CCK-niveauer testes til diagnosticering eller påvisning af denne patologi. På den anden side har forskning analyseret CCK’s fysiologiske rolle i Ewings sarkom og vist, at det fungerer som en malign vækstfaktor.

Ændrede cholecystokininværdier er også blevet set hos personer med endokrine tumorer. Især når der er tale om hypofyseformationer, skjoldbruskkirtelkarcinomer og pancreastumorer.

Som det sidste er der beviser for, at cholecystokinin-ekspression i hjernen kan spille en central rolle i patogenesen af visse former for skizofreni. Der er dog behov for yderligere forskning.

Bugspytkirtlen er et af målorganerne for CCK’s virkning.

Forholdet mellem cholecystokinin og Alzheimers sygdom

En nylig undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Neurobiology of Aging viste, at forhøjede cholecystokinin-niveauer kan forebygge Alzheimers sygdom. Da det syntetiseres i hippocampus, fungerer det som en vigtig neurotransmitter i vedligeholdelsen af hukommelsen.

Undersøgelsen blev gennemført på 287 forskellige personer. Højere cholecystokinin-værdier var forbundet med en lavere sandsynlighed for kognitiv svækkelse og Alzheimers sygdom. Desuden havde disse personer bedre generelle resultater, en større mængde grå substans og en bedre hukommelse.

Cholecystokinin: Appetit- og angsthormonet

Hormonet cholecystokinin er involveret i appetitregulering, selv om eksperter mener, at det også kan være relateret til angst og panik.

Der er mennesker med høje niveauer af cholecystokinin, som ikke viser symptomer på nogen forstyrrelse eller sygdom. Der gennemføres dog stadig undersøgelser for at finde ud af, hvor stor betydning det har for fedme og generelt helbred.

Hvis du tror, at du har angst- eller appetitforstyrrelser, bør du gå til en endokrinolog for at vurdere, om dine hormoner kan påvirke dig. En simpel laboratorieundersøgelse vil kunne afklare dette spørgsmål.

Læs den på Bedre Livsstil

Hvorfor føler jeg mig træt efter at have spist? Find nogle tips til at overvinde det

Du har sikkert prøvet at føle dig træt efter at have spist. Det er ikke ualmindeligt. Her forklarer vi, hvorfor det sker.