Det glykæmiske indeks for honning og diabetes
Personer med diabetes undrer sig ofte over det glykæmiske indeks for honning, og hvor vidt de kan bruge det som et naturligt sødemiddel og drage nytte af dets medicinske egenskaber. Øger dette substans for eksempel glukoseniveauet i blodet? Kan de bruge det i stedet for sukker?
I dagens artikel vil vi svare på nogle af disse spørgsmål, så bliv hængende.
Konceptet med glykæmisk indeks (GI) dukkede op for omkring 30 år siden. Det videnskabelige felt bruger det til at klassificere fødevarer, som indeholder kulhydrater, baseret på, hvor hurtigt de får glukoseniveauet i blodet til at stige.
Videnskabsfolk sætter værdierne for hver fødevare ind i en tabel for at kunne sammenligne dem og bruge glukose som en reference. Det skyldes, at det har et glykæmisk indeks på 100. Resten klassificerer de på et interval mellem 0 og 100.
- Det lave glykæmiske indeks (under 55) er værdien for en betydelig række mejeriprodukter, frugter, grøntsager, bælgfrugter og nogle variationer af pasta.
- Det mellem glykæmiske indeks (mellem 55 og 69) er værdien for ris, brød og nogle typer morgenmadsprodukter.
- Det høje glykæmiske indeks (højere end 70) er for hvidt mel og kartofler samt de fleste bageprodukter, der findes.
Det glykæmiske indeks for honning
Honning består primært af kulhydrater (80%) og vand. Det indeholder glukose og fruktose i større mængder. Forholdet mellem en type sukker og en anden afhænger af varianten af honning, vi måler.
Generelt har varianter af blomster tendens til at have større mængder fruktose og som konsekvens af det har de et lavere GI. Det glykæmiske indeks for honning er omkring 61, selvom det kan veksle med 3 point – enten op eller ned.
Som du kan se, er varianten af honning og dets procentdel af glukose og fruktose det, der gør en forskel i denne værdi. Dette indeks placerer dermed honning sammen med de fødevarer, der ligger i den midterste gruppe.
Honning består primært af kulhydrater.
Sundhed og kost
Mange eksperter og ernæringseksperter har i lang tid talt for en kost baseret på fødevarers glykæmiske indeks. Dem i gruppen med det laveste GI bør dominere, og dem i den øverste gruppe bør være begrænsede eller undgås fuldstændig.
Ernæringseksperter taler for disse typer kost, fordi menensker kun kan fordøje og optage dem med et lavt GI langsomt. De fører dermed til lavere og længerevarende øgninger i glukoseniveauet over tid.
Hvorfor er det ønsket? Det skyldes, at personer med diabetes for eksempel har svært ved at bearbejde sukker effektivt. I disse tilfælde hjælper god glykæmisk kontrol med at forsinke forekomsten af komplikationer forbundet med sygdommen, såsom nyreskade, nerveskade og endda en øget risiko for hjertekarsygdomme.
Der er derudover videnskabelige beviser, som forbinder kost med fødevarer med et lavt glykæmisk indeks med de følgende fordele:
- Reducering af LDL kolesterol.
- Vægttab.
- Lavere risiko for kræft (tyktarmskræft, brystkræft, endometriecancer osv.).
- Reducering af risikoen for hjertesygdomme.
Det glykæmiske indeks har nogle ulemper
Det er ikke en god strategi indenfor ernæringsrelateret videnskab kun at se på et næringsstof (for eksempel glykæmisk indeks). Det skyldes, at ved kun at fokusere på et af dets bidrag kommer vi til at ignorere dets værdi som en helhed. Dette er nogle ting, man bør overveje, når det kommer til glykæmisk indeks:
- Værdierne for hver fødevare er forskellig i hvert studie, man ser på.
- Ikke alle personer reagerer på samme måde over for alle fødevarer, eftersom sensitiviteten for insulin varierer fra person til person.
- Vi spiser sjældent fødevarer alene. Faktisk spiser vi dem som regel som et måltid, og det glykæmiske indeks, der dukker op, når man analyserer en fødevare alene, bliver ændret. Tilstedeværelsen af fedt og protein regulerer for eksempel optagelsen af glukose og dets efterfølgende stigning i blodet.
- Som det sidste, hvis vi kun ser på denne indikator for enten at inkludere eller udelukke fødevarer, stopper vi med at overveje andre vigtige aspekter såsom blandt andet dets ernæring, mulige probiotiske effekter og mættende effekt.
Det har sine fordele og ulemper at tage det glykæmiske indeks for honning med i overvejelserne. Det er dog som regel et godt sødemiddel til patienter med diabetes.
Hvad indikerer det glykæmiske indeks for honning?
Honnings ernæringsmæssige og terapeutiske værdi har været velkendt i tusindvis af år. Dets ernæringsmæssige komposition inkluderer antioxidanter, fenoler, organiske syrer og spormængder af vitaminer og mineraler.
På nuværende tidspunkt bliver honning brugt som et naturligt sødemiddel i midler forbundet med naturlig medicin. Der er faktisk videnskabelige beviser, der antyder, at en lille mængde honning kan være godt for en persons helbred. Uden at gå for meget i detaljer med det kan vi opsummere dets egenskaber som følger:
- Honning har en antioxidant evne.
- Det fører til en reducering af analytiske indikatorer for betændelse.
- Det fremmer et sundt hjertekarsystem ved at forbedre kolesterol i blodet, reducere triglycerider og reducere kropsfedt en smule.
- Nogle bakteriedræbende effekter kan være positive i tilfælde af mavetarmbetændelse eller helicobacter pylori.
Måske du også vil være interesseret i at læse: Simple sukkerarter: Hvad er glukoses funktion?
Du bør dog ikke spise meget honning dagligt blot på grund af dets egenskaber og det faktum, at det ligger i gruppen med middel glykæmisk indeks.
Det er helt sikkert et bedre valg end raffineret sukker og kunstige sødemidler, men hav i baghovedet, at for meget sukker også kan føre til langsigtede problemer for helbredet. Overstig derfor ikke den anbefalede mængde på 30-60 ml om dagen.
Andre nyttige indikatorer
Som konklusion er et glykæmisk indeks en måleenhed til at klassificere reaktionen i glukose i blodet efter at have spist fødevarer rige på kulhydrater. Honning er en af dem, og det består primært af to typer sukker: Glukose og fruktose.
Som det sidste har honning et mellem GI, hvilket kan repræsentere et bedre alternativ til at søde en af dine yndlings retter eller drikkevarer. Du skal dog have problemerne forbundet med et stort indtag af sukker i din kost med i overvejelserne foruden at bruge dette indeks som en indikator.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Barclay A.W. et al. Glycemic Index, Glycemic Load, and Chronic Disease Risk–A Meta-Analysis of Observational Studies. American Journal of Clinical Nutrition. Marzo 2008. 87(3); :627-37.
- Brand-Miller J.C, et al. Glycemic index, postprandial glycemia, and the shape of the curve in healthy subjects: analysis of a database of more than 1000 foods. The American Journal of Clinical Nutrition. Enero 2009 89(1): 97-105.
- Deibert P. et al. Glycaemic and insulinaemic properties of some German honey varieties. Setiembre 2009. European Journal of Clinical Nutrition. 64;762-764.
- Nur Zuliani R. et al. A Review on the Protective Effects of Honey against Metabolic Syndrome. Nutrients. Agosto 2018. 10(8):1009.
- Venn B. J, et al. Glycemic Index and Glycemic Load: Measurement Issues and Their Effect on Diet-Disease Relationships. European Journal of Clinical Nutrition.Diciembre 2007. 61Supple 1: S122-31.
- Visweswara R.P. et al. Honey, Propolis, and Royal Jelly: A Comprehensive Review of Their Biological Actions and Health Benefits. Oxidative Medicine and Cellular Longevity. Julio 2017. 26
- Yahoobi N. et al. Natural Honey and Cardiovascular Risk Factors; Effects on Blood Glucose, Cholesterol, Triacylglycerole, CRP, and Body Weight Compared With Sucrose. Scientific World Journal. Abril 2008. 20; 8:463-9.
- Radulian G, Rusu E, Dragomir A, Posea M. Metabolic effects of low glycaemic index diets. Nutr J. 2009;8:5. Published 2009 Jan 29. doi:10.1186/1475-2891-8-5