Ernæringspsykiatri: Hvad er det, og hvordan hjælper det?

Ernæringspsykiatri er et vigtigt studieområde, som du bør være mere opmærksom på. Vi fortæller dig hvorfor og om fordelene ved det her.

Skrevet og kontrolleret af ernæringsekspert Maria Patricia Pinero Corredor.

Sidste ændring: 26 september, 2023

Vi ønsker alle at have et godt mentalt helbred, men de faktorer, der omgiver det, er komplekse. Blandt disse er ernæring afgørende, og det er et meget interessant forskningsområde, når det gælder psykiatriske lidelser. Mangel på næringsstoffer bidrager til dårlig hjernesundhed. Det er her, at begrebet ernæringspsykiatri kommer ind i billedet.

Det er et nyt forskningsområde, hvor man anvender fødevarer og kosttilskud i behandlingen og forebyggelsen af psykiske sygdomme.

Mens konventionel medicin i højere grad går ind for brugen af medicin og behandlinger i tilfælde af f.eks. depression, er det blevet fastslået, at manglende appetit, søde fødevarer eller at springe måltider over kan have en indvirkning på denne lidelse.

Derfor skal der tages hensyn til ernæringsmæssige faktorer, der er sammenflettet med menneskets kognition, adfærd og følelser. I denne artikel vil vi vise dig, hvordan ernæringspsykiatri bruges til at forbedre mentale sundhedsproblemer.

Hvordan påvirker kosten den mentale sundhed?

Ifølge magasinet Nutrititon Journal er 4 af de 10 vigtigste årsager til invaliditet i USA og andre udviklede lande psykiske lidelser. Desuden kan en af deres årsager være mangel på visse næringsstoffer.

Nogle undersøgelser kommenterer, at mange psykiske lidelser kan begynde som en inflammatorisk reaktion i tarmen. Reaktionen er forbundet med mangel på probiotika, mikronæringsstoffer og omega-3 fedtsyrer.

En anden gruppe eksperter bekræfter disse resultater. For eksempel kan mennesker med angst og depression forbedre deres humør med tilskud af zink, magnesium, omega-3, B-kompleks og D3-vitaminer.

I det særlige tilfælde af magnesium har et dagligt tilskud af magnesiumcitrat vist sig at føre til en betydelig forbedring af depression og angst, uanset alder, køn eller sygdomsniveau.

Hvad angår omega-3, mener nogle undersøgelser, at de er afgørende for hjernens udvikling og funktion. Lave niveauer er blevet sat i forbindelse med dårligt humør, kognitiv svækkelse og ringe forståelse.

Brugen af probiotika er også blevet undersøgt inden for ernæringspsykiatrien. Forskning har vist, at indtagelse af sunde levende bakterier dagligt kan mindske depression og angst. Faktisk har nogle specialister opfundet udtrykket “psykobiotika” for at henvise til probiotika med en positiv indvirkning på den mentale sundhed.

Hvad er målet med ernæringspsykiatrien?

En undersøgelse af ernæringspsykiatrien har visse mål for at behandle forholdet mellem ernæring og psykiske lidelser. De vigtigste udfordringer for dette forskningsområde er følgende:

• At udvide kostinterventioner i forbindelse med psykiske lidelser på klinisk og befolkningsniveau.
• At identificere de biologiske årsager, der understøtter sammenhængen mellem ernæring og psykiske lidelser, klart og tydeligt.
• At udvikle videnskabelige undersøgelser, der understøtter virkningen af vigtige næringsstoffer og psykobiotika på psykiske lidelser. Desuden er det nødvendigt at forudsige deres reaktion på behandling.
• At gennemføre observations- og eksperimentelle undersøgelser af psykoser med fokus på kost og diætbehandlinger.

Hvordan skal maden se ud i henhold til ernæringspsykiatri?

Ernæringspsykiatrien omfatter et højt indtag af grøntsager, fuldkorn, nødder, fisk og frø med få eller ingen forarbejdede fødevarer. Mange undersøgelser viser, at de bedste fødevarer for hjernen er dem, der beskytter hjerte og blodkar. Her er de vigtigste i denne henseende:

• Fede fisk: Fede fisk, såsom laks, sardiner og ørred, er en kilde til omega-3 fedtsyrer. Ifølge forskellige undersøgelser kan de være med til at forsinke mental forringelse og forebygge Alzheimers sygdom. En anden undersøgelse omhandler omega-3 fedtsyrer og deres antidepressive virkning.
• Valnødder: Ifølge tidsskriftet Hospital Nutrition hjælper linolenfedtsyren i valnødder med at sænke blodtrykket og holde arterierne rene. Det er godt for både hjertet og hjernen.
• Jordbær og blåbær: Pigmenterne i disse frugter er anthocyaniner. Ifølge en gruppe eksperter virker de som antiinflammatoriske stoffer og antioxidanter, der beskytter mod hjernens aldring og neurodegenerative sygdomme.
• Broccoli og bladgrøntsager: Grønne grøntsager som broccoli, spinat, grønkål og andre grønne bladgrøntsager er rigelige på K-vitamin. Videnskaben tyder på, at tilstedeværelsen af dette vitamin kan bidrage til at bremse kognitiv tilbagegang og føre til bedre hukommelse.
• Kaffe og te: Undersøgelser afslører afslører, at koffein kan stimulere frigivelsen af serotonin, et velvære-stof. På lang sigt kan kaffeforbrug reducere risikoen for Alzheimers og Parkinsons sygdom.
• Gurkemeje: Curcumin, en aktiv ingrediens i gurkemeje, er en potent antioxidant og antiinflammatorisk middel. En gennemgang beskriver de fordele, det har på hukommelsen, og andre eksperter siger, at det hjælper mod depression.

Vigtigheden af tarmmikrobiomet

Tarmmikrobiomet henviser til de millioner af “gode” bakterier, der lever sammen i fordøjelseskanalen og spiller en grundlæggende rolle for sundheden. Der er nu argumenter om forholdet mellem hjernefunktionen og tarmmikrobiotaen og muligheden for, at de påvirker neuropsykiatriske lidelser.

De “gode” bakterier beskytter tarmslimhinden og sikrer en stærk barriere mod giftstoffer og “dårlige” bakterier. Desuden har de en tovejsfunktion mellem fordøjelseskanalen og centralnervesystemet, kaldet tarm-hjerne-aksen.

Nogle eksperter betragter denne akse som grundlaget for en lang række neurologiske lidelser med stor indvirkning, f.eks. Alzheimers, Parkinsons og multipel sklerose.

Ernæringspsykiatri: Et område under udvikling

Selv om der er mange beviser for kostkvalitet og almindelige psykiske sygdomme, er de baseret på observationer. Der er kun gennemført få randomiserede kontrollerede forsøg, især i kliniske grupper.

De fleste undersøgelser har fokuseret på forholdet mellem kost og depression. Andre mere alvorlige psykiske sygdomme, såsom bipolar lidelse og skizofreni, er dog blevet undersøgt i begrænset omfang.

Selv om ernæringspsykiatri er et meget ungt forskningsområde, bliver brugen af kosttilskud et supplement til at forbedre den mentale sundhed i alle aldersgrupper.

Det er påfaldende, at lægeuddannelsen stadig ikke omfatter området ernæringsviden til behandling af psykiske lidelser som en del af den faglige uddannelse.

Som anført af en gruppe eksperter er den medicinske behandling stadig domineret af lægemidler (f.eks. antidepressiva) og psykiatriske behandlinger. Disse forebygger imidlertid mindre end halvdelen af disse sygdomme.

I den forbindelse foreslås det i en oversigt at samle resultaterne af undersøgelser af høj kvalitet og at gennemføre ernæringspsykiatri i den kliniske praksis. Dette er en vigtig opgave for fremtiden inden for dette vidensområde.

I et nummer offentliggjort af Nutrition Society postuleres det, at ernæringsmæssige interventioner kan reducere byrden af psykiske sygdomme betydeligt. De anbefaler også, at man gennemgår solid evidens og samler samfund for at dele deres resultater.

Især forskning i immunsystemet, oxidativ biologi, hjernens plasticitet og tarm-hjerne-mikrobiomet foreslås som centrale mål.

Hvis der skal opnås et mentalt sundere samfund, skal læger og psykiatere være klar over forholdet mellem kost og psykiske lidelser. Ernæringspsykiatri bør være en alternativ eller supplerende behandling.