Fødevaregrupper ud fra deres funktion

09 november, 2020
Næringsstoffer udøver en vigtig funktion i kroppen. De fødevaregrupper, som leverer dem, hjælper dermed med blandt andet at danne væv og reparere organer.

Ved du, hvad de officielle fødevaregrupper er ud fra deres funktioner? Uden tvivl udøver næringsstofferne i fødevarer forskellige funktioner i vores krop. Hvis du ønsker at vide mere om dette, så er denne artikel lige noget for dig!

Ligeledes er identificering af de substanser, du indtager dagligt, et værktøj, som du blandt andet kan anvende til at bevare dit helbred og behandle og forebygge stofskiftesygdomme. Hvis du forstår dette, vil du være i stand til at forbedre din kost.

Hvad er fødevaregrupper?

Hver fødevare indeholder en eller flere næringsstoffer: Kulhydrater, proteiner, fedt, vitaminer og mineraler. De indeholder derudover også vand, som er livsnødvendigt for kroppen i varierende mængder.

Bestemte komponenter dominerer dermed over andre i nogle fødevarer, hvilket er grunden til, at internationale og nationale vejledninger om mad har fastslået de følgende fødevaregrupper:

  • Mælk, yoghurt og ost.
  • Kød og æg.
  • Frugter og grøntsager.
  • Olie, nødder og kerner.
  • Bælgfrugter, korn, kartofler, brød og pasta.
  • Slik og fedt.
Madpyramide viser mange fødevaregrupper

Du vil måske også synes om at læse: Følg en vegetarisk kost uden at miste næringsstoffer

Hvad er fødevarernes funktioner?

Adskillige studier har vist, at de næringsstoffer, som udgør ens kost, har energigivende, strukturdannende og genoprettende funktioner. Ligeledes siger de også, at du skal følge en varieret kost for at opnå en optimal ernæringsmæssig status. Nedenstående vil du opdage flere detaljer om de forskellige fødevaregrupper.

Fødevarer, der giver energi

Energi er brændstoffet, som kroppen skal bruge for at leve. Alle metaboliske processer kræver det. Handlingerne, man udøver på daglig basis, såsom at gå, bevæge sig og trække vejret er faktisk nogle få eksempler.

Det er tydeligt, at du bliver nødt til at spise fødevarer for at få energi. Fødevarerne, som giver energi er mere specifikt dem, som indeholder kulhydrater, såsom bælgfrugter, korn, kartofler, pasta og slik. Efter at have spist dem fordøjer og optager kroppen dem som glukose, hvilket er den primære kilde til brændstof.

Fedt har også denne effekt, eftersom de giver dobbelt så mange kalorier som kulhydrater. Olier, nødder, æggeblommer og kerner er også energigivende fødevarer. Den sidstnævnte frigiver deres fedtsyrer, når de bliver knust eller indtages som olier.

Fødevarer, som opbygger og bevarer celler i kroppen

Disse fødevarer opbygger cellulære strukturer og væv. Dem, som har denne kraft, indeholder proteiner. Det er kød, mejeriprodukter og æggehvider.

Dette næringsstof er rigt på aminosyrersom eksperter anser som essentielle, fordi kroppen ikke producerer dem. Du skal dermed indtage dem gennem din kost. Foruden at være uundværlige i strukturelle synteser, har de også andre funktioner.

Fødevarer af animalsk oprindelse er dem, som skiller sig ud på grund af deres indhold af protein. Det betyder dog ikke, at du ikke kan få dem fra grøntsager. Der er faktisk videnskabelige beviser for, at korn, bælgfrugter og nødder indeholder dette næringsstof i betydelige mængder.

Dem, som følger en vegansk eller vegetarisk kost, kan få de anbefalede mængder ved hjælp af en professionel specialiseret i dette.

Dannelse af væv er en livsnødvendig proces, som ikke bør negligeres. Det kræver faktisk tilstrækkelige mængder af næringsstoffer, selv i begrænsende kostplaner, som ikke inkluderer fødevarer af animalsk oprindelse.

Regulerende og beskyttende funktion

Veganske burgere

Handlingerne af vitaminer, mineraler, anti-inflammatoriske substanser og fytokemiske forbindelser (aktive ingredienser, som planter producerer) afgør denne funktion. De fødevarer, som indeholder dem, er frugter og grøntsager.

Du kan dog også finde dem i andre kilder såsom jern i kød og bælgfrugter samt som A- og D-vitamin i mejeriprodukter. Selvom den anbefalede mængde er lavere sammenlignet med andre næringsstoffer, så betyder det ikke, at de er mindre vigtige.

Kort sagt spiller de substanser, vi nævnte, en vigtig rolle i kroppen, fordi de deltager i forskellige metaboliske processer. I det henseende forebygger nogle iltning af celler og reparerer huden (C- og E-vitamin), andre integrerer væv (calcium i knogler og tænder), og andre fremmer cellulære reaktioner (zink og magnesium).

Læs også: Hjemmelavet tomatsauce med antioxidanter og anticancer egenskaber

Hvad bør man huske om fødevaregrupper ud fra deres funktioner?

Kombinationen af de forskellige fødevaregrupper sikrer dig, at du vil få, hvad du skal bruge. Hvis du følger en varieret og balanceret kost rig på proteiner, kulhydrater, fedt, vitaminer og mineraler, så vil du bidrage til dit helbred generelt.

Foruden at have sunde vaner rådes der også til at undgå giftige substanser såsom alkohol og cigaretter. På samme måde gavner et aktivt og ikke-stillesiddende liv også processerne, som substanserne i din kost skal udføre i din krop.

  • Andújar, R. C., & Fincias, L. A. (2009). Nutrición y salud. SEMERGEN-Medicina de familia35(9), 443-449.
  • Guía alimentaria para la población Argentina. 2017. Ministerio de Salud.
  • Rosas, Carlos, and Olimpia Carrillo. “Principales rutas metabólicas, utilización de la energía.” Estado actual y perspectivas de la nutrición de los camarones peneidos cultivados en Iberoamérica. México, DF (2006): 61-88.
  • Jiménez, Paula, Lilia Masson, and Vilma Quitral. “Composición química de semillas de chía, linaza y rosa mosqueta y su aporte en ácidos grasos omega-3.” Revista chilena de nutrición 40.2 (2013): 155-160.
  • González-Torres, Laura, et al. “Las proteínas en la nutrición.” Revista salud pública y nutrición 8.2 (2007): 1-7.
  • Farran, A., M. Illan, and L. Padró. “Dieta vegetariana y otras dietas alternativas.” Pediatría Integral. 5th ed. Sociedad Española de Pediatría Extrahospitalaria y Atención Primaria (SEPEAP) (2015): 313-23.
  • Akabas, Sharon R., and Karen R. Dolins. “Micronutrient requirements of physically active women: what can we learn from iron?.” The American journal of clinical nutrition 81.5 (2005): 1246S-1251S.
  • Barrera, Eliud S. Aguilar, et al. “Suplementación con magnesio y control metabólico en diabetes. Revisión sistemática de revisiones sistemáticas y metaanálisis.” Revista española de nutrición humana y dietética 23.1 (2019): 144-146.