Godartede hudsvulster: Alt, hvad du bør vide

De fleste godartede hudsvulster kræver ikke nogen indgriben, med mindre personen foretrækker det af æstetiske årsager. Alligevel bør man tale med en dermatolog for at få den korrekte diagnose.

Godartede hudsvulster er en gruppe tilstande, som kan have forskellige oprindelser. Deres klassificering er ofte baseret på området, hvor de dukker op, deres størrelse, farve, udbredelse og symptomer. I ethvert tilfælde forårsager de ikke større problemer foruden den æstetiske ændring.

Ifølge en artikel udgivet i Journal of Cutaneous and Aesthetic Surgery  opstår disse ændringer, når der er en spredning af et eller flere komponenter i huden. Selvom de som regel ikke er alvorlige, skal man gå til en dermatolog, så de kan evaluere dem. Ønsker du at vide mere om det? Læs med her!

Hvorfor opstår godartede hudsvulster?

Ligesom alle neoplasmer er en godartet hudsvulst en samling af unormale celler. Det, der adskiller dem fra ondartede svulster, er dog, at de ikke har evnen til at omgive væv eller sprede sig til andre dele af kroppen.

Denne type svulst er omgivet af en beskyttende kapsel, som fasciliterer elimineringen af dem. Blodprøver, billeddannende undersøgelser (såsom røntgen) eller en biopsi kan slå fast, om svulsten er godartet eller ondartet.

Typer af godartede hudsvulster

De fleste personer vil opleve en bred vifte af ændringer og vækst på huden gennem deres liv. Læger, som har den passende træning og erfaring, vil være i stand til at klassificere de fleste af disse læsioner gennem en klinisk undersøgelse.

Adenom

En adenom er en godartet svulst, som udgår fra kirtelceller.  Eksempler på dette er som følger:

• Sebaceøst adenom.
• Tubulær adenom.
• Hidradenoma.

Dermatofibrom

Dermatofibrom er en af de mest gængse hudlæsioner i bløde væv. Det repræsenterer faktisk omkring 3% af prøverne,  der modtages på dermatologiske laboratorier.

Hvis de klassisk kliniske og patologiske karaktertræk er til sted, er diagnosen meget simpel. Det er mere hyppigt hos midaldrende voksne og forekommer oftere hos kvinder. De er ofte placeret på ekstremiteter og ligner små, hævede, hyperkeratotiske knuder på huden med en rød-brun overflade.

Lipom

Patienter, der lider af lipomer, klager ofte over en blød, mobil masse af væv, som kan mærkes under huden. De er som regel smertefrie, med mindre de trænger ind i led, nerver eller blodkar.

Generelt er de godartede og indebærer ikke en risiko for ondartet udvikling. Deres prognose er meget god. Når de er fjernet, vender de som regel ikke tilbage. Det er dog meget vigtigt, at den fibrøse kapsel, der omgiver en lipom, bliver fjernet fuldstændig for at forhindre, at den vender tilbage.

Muskelknude

Muskelknuder er godartede hudsvulster, som dukker op i glatte muskler, og ses oftest i livmoderen, mavetarmkanalen, huden og de nedre ekstremiteter hos midaldrende kvinder.

Klinisk kan svulster i bindevæv minde meget om muskelknuder, så det er nødvendigt at udføre en differentialdiagnose.

Osteokondrom

Osteokondromer er gængse. De repræsenterer som regel 20-50% af alle godartede hudsvulster. De kan opstå alene eller dukke op i grupper. Når de er alene, har de en god prognose, og den ondartede udvikling opstår i 1% af tilfældene.

De fleste læsioner, der er alene, er desuden oftest små og uden symptomer. Diagnosen og behandlingen af denne lidelse kræver dog samarbejde mellem forskellige sundhedsfagfolk.

Modermærke (nævi)

Nævi er pigmenterede hudlæsioner, som kan dukke op fra fødslen og blive ondartede over tid på grund af meget eksponering for sollys uden passende beskyttelse. For at evaluere karaktertrækkene for en pigmenteret læsion er der desuden specifikke dermatoskopiske mønstre, der kan vejlede undersøgelsen.

Vi anbefaler at bruge solcreme og undersøge sig selv for at undgå udviklingen af modermærkekræft. Vi anbefaler også at undgå stort forbrug af solarier.

Symptomer på godartede hudsvulster

Ikke alle godartede hudsvulster har symptomer. På grund af deres størrelse kan de dog nemt lokaliseres ved berøring. Nogle af deres primære karaktertræk er de følgende:

• Smerte på grund af tryk på de omgivende væv.
• Volume eller hævet overflade.
• Paræstesi.
• Kløe.

Korrekt diagnose af godartede hudsvulster

I de fleste tilfælde, når en patient går til en kirurg på grund af en knude, bliver diagnosen stillet ved hjælp af en vævsprøve. Nogle godartede hudsvulster kan dukke op igen, fordi de ikke blev fjernet helt.

Mange af knuderne, som kirurgen fjerner, bliver måske ikke undersøgt baseret på patologisk anatomi, og dem, der bliver, kan blive rapporteret som godartede hudsvulster uden yderligere klassificering.

Ifølge American Family Physician bør enhver læsion, hvor diagnosen er usikker, blive undersøgt histopatologisk for at udelukke en ondartethed.

Hvad er behandlingsmulighederne?

Behandlingen af godartede hudsvulster er som regel af æstetiske årsager. Hvis det anses som nødvendigt, varierer det fra et simpelt kirurgisk indsnit for enkelte læsioner eller flere svulster, som ikke reagerer på andre behandlinger, til Mohs kirurgi for læsioner med kritisk anatomiske placeringer.

Der er også destruktive fysiske behandlinger, som lægen vil evaluere baseret på patientens følgevirkninger og type af heling. Nogle af behandlingsmulighederne er som følger:

• Indsnit med saks og barbering.
• Hudskrab med elektrokirurgisk udstyr.
• Dermabrasion.
• Kemisk ødelæggelse med salicylsyre.
• Strålebehandling.
• Laserbehandling og kryoterapi.

Det er vigtigt at gå til en dermatolog

Det er sandt, at godartede hudsvulster som regel ikke forårsager nogen større problemer. Selvom de er forskellige af udseende, udgør de som regel ikke nogen fare. Alligevel er et besøg hos dermatologen vigtigt, så man må ikke udelukke tilstedeværelsen af andre mere alvorlige problemer.

På nuværende tidspunkt er der heldigvis en lang række behandlingsmuligheder til at fjerne disse svulster, når de udgør et æstetisk problem. Sundhedsfagfolk vil være dem, der kan vejlede til den bedste løsning!