Hvad er elektrolytter?

19 november, 2020
Elektrolytter er substanser i den menneskelige krop, som indeholder en elektrisk ladning. De er grundlæggende elementer for kroppens normale funktion, og de kan gå tabt og blive erstattet.

Atleter er sikkert den gruppe af mennesker, som er bedst bekendt med elektrolytter. Det handler også om hydrering, og der er mange udgivelser om disse substanser. Men hvad er elektrolytter egentlig?

Elektrolytter er minerale substanser, der findes i blod og også i andre kropsvæsker samt indeni celler. Det gode ved det er, at de kan bære elektriske ladninger. Det betyder, at elektrolytter kan opløses i vand og lede elektricitet.

De er meget vigtige for kroppen. Som vi vil finde ud af i denne artikel, kan en ubalance i elektrolytter være livsfarlig. Disse substanser er forbundet med strømmen af vand indeni kroppen. De er også forbundet med blodets pH – dets syrlighed – og musklernes aktivitet.

De primære elektrolytter i den menneskelige krop er natrium, klorin, calcium, fosfor, magnesium og kalium. For hver af disse er der værdier for koncentrationen i blodet, som vi kan anse som normale. For eksempel:

  • For kalium ligger normale værdier mellem 3,5-5,3 mEq/L.
  • Natrium har normale værdier mellem 136-145 mEq/L.
  • For klorin er det mellem 97-107 mEq/L.

Årsager til ubalance i elektrolytter

Den normale balance af elektrolytter i kroppen, som svinger mellem bestemte værdier, kan ændre sig. Hormonelle forandringer, sygdomme i organerne såsom nyrerne eller leveren og endda anvendelse af lægemidler kan påvirke dem. Blandt de mest gængse årsager til en ubalance i elektrolytter er:

  • Dehydrering: Når kroppen går ind i en periode med dehydrering, mister den væske. Den kan derudover også miste disse elektriske substanser. Under feber eller mavetarminfektioner med opkast og diarré er det muligt at miste elektrolytter.
  • Malabsorption: Der er lidelser, som ændrer processen med at optage næringsstoffer gennem tarmene. Når det sker, kan de elektrolytter, der bliver indtaget, måske ikke trænge helt ind i kroppen.
  • Endokrine sygdomme: Diabetes eller hypothyroidisme er eksempler på hormonelle problemer, som påvirker balancen i kroppens indre miljø.
  • Kemoterapi: Kræftpatienter, der gennemgår kemoterapi, er meget modtagelige for en ubalance i elektrolytter. Personerne, der behandler kræftpatienter, skal altid sikre, at de erstatter det, som er gået tabt under behandlingen.
  • Medicin: Foruden kemoterapi er der også andre lægemidler, der anvendes hyppigt, som forårsager tab af minerale substanser. For eksempel er der vanddrivende midler og nogle kortikosteroider.
  • Nyresygdomme: Nyren skal regulere substanser, som forlader kroppen. Når den fejler i det, kan den miste kalium, natrium, calcium, fosfor og magnesium.
Kvinde drikker vand for at undgå ubalance i elektrolytter

Du vil måske også være interesseret i at læse: 5 vanddrivende urteteer, der fjerner væske i kroppen

De mest gængse ubalancer

Nogle ubalancer i elektrolytter er mere gængse end andre. Nogle er midlertidige og kan automatisk rette sig selv, mens andre har brug for ekstern indgriben for at vende tilbage til normale niveauer.

Mange af disse ubalancer er ikke presserende alvorlige. Nogle er dog komplicerede. De langvarige konsekvenser kan være alvorlige.

Med calcium kan der for eksempel være hypocalcæmi (lave niveauer i blodet) eller hypercalcæmi (høje niveauer i blodet). For kvinder kan hypocalcæmi øge risikoen for knogleskørhed, når overgangsalderen begynder. I den modsatte ende af spektret kan hypercalcæmi føre til nyresten.

Natrium ænder neuronernes funktion både i for store og i utilstrækkelige mængder. Hyponatræmi, som er lave niveauer af natrium, og hypernatræmi, som er høje værdier af natrium i blodet, forårsager irritabilitet og forvirring. I ekstreme tilfælde kan dette resultere i krampeanfald.

Kalium er måske den elektrolyt, som forårsager flest nødsituationer. Myokardicytter, som er hjertemusklens celler, kræver specifikke mængder af kalium, for at pulsen kan være, som den skal. Mangel på kalium i blodet kan føre til arytmi, som har sine egne risici.

Når det kommer til for meget kalium i blodet, så bør man gå til en specialist og tjekke for nyreproblemer, selvom det ikke er presserende. Den første manifestation af nyresvigt kan være hyperglykæmi, som involverer en øgning af kalium i blodet.

Læge lytter til tegning af hjerte

Læs også: 10 frugter, der er rige på kalium

Kilder til elektrolytter

Det er vigtigt at vide, hvor vi kan få elektrolytter fra i vores kost. Det er ikke kun for at erstatte tab, men også for at sikre en balanceret kost baseret på disse daglige behov.

Foruden sportsdrikke kan man også finde elektrolytter i de følgende fødevarer:

  • Calcium: Mange fisk indeholder calcium især sardiner. Det kommer også fra spinat og mandler.
  • Fosfor: Der er fosfor i mandler samt i andre nødder. Magert kød og æg er en god kilde til denne elektrolyt, og ligeledes er produkter såsom ost og yoghurt.
  • Natrium: Rødbeder, selleri, oliven og tomater.
  • Magnesium: Grønne bladgrøntsager, fisk og nødder. Der er også masser af magnesium i chokolade.
  • Kalium: Som det sidste kan du finde kalium i store mængder i grønne bladgrøntsager og i mange frugter såsom bananer og citrusfrugter.
  • DuBose TD. Disorders of acid-base balance. In: Skorecki K, Chertow GM, Marsden PA, Taal MW, Yu ASL, eds. Brenner and Rector’s The Kidney. 10th ed. Philadelphia, PA: Elsevier; 2016:chap 17.
  • Ayus, Juan Carlos, C. Caramelo, and A. Tejedor. “Agua, electrolitos y equilibrio ácido-base.” Med. Panamericana (2007).
  • del Rosal Rabes, T., et al. “Alimentación parenteral, líquidos y electrolitos.” Protocolos de Neonatología.[aut. libro] AEP. Protocolos Diagnóstico Terapeúticos de la AEP: Neonatología (2008): 101-110.