Hvad er en forstrækning af interkostalmusklerne, og hvordan behandles den?

Find ud af, hvad en forstrækning af interkostalmusklerne er, hvilke symptomer og årsager den har, og hvilke behandlingsmuligheder der findes.

Bedømt og godkendt af læge Mariel Mendoza.

Skrevet af Rafael Victorino Muñoz

Sidste ændring: 24 februar, 2023

En forstrækning af interkostalmusklerne er en lidelse, der viser sig i musklerne mellem ribbenene. Det kan skyldes overanstrengelse, slag eller dårlig kropsholdning. Smertens intensitet varierer alt efter skadens sværhedsgrad. Der er dog en tendens til, at den forværres, når man hoster eller nyser.

Behandlingen er normalt baseret på smertestillende medicin, varme og kolde omslag samt fysioterapi. Selv om de normalt ikke er alvorlige, er det nødvendigt at være opmærksom på dem for at undgå yderligere komplikationer. Hvordan genkender man denne skade? Hvornår skal man opsøge en læge?

Hvad er en en forstrækning af interkostalmusklerne?

Intercostalmusklerne er de muskler, der findes mellem ribbenene, som forbinder dem og danner brystvæggen. De består af tre lag, der kaldes de ydre, indre og inderste interkostalmuskler.

Under vejrtrækning trækker disse muskler sig sammen for at hjælpe med at udvide brystkassen og lade lungerne fyldes med luft. De giver også stabilitet til overkroppen.

Ved en muskelforstrækning sker der en delvis eller fuldstændig overrivning af muskelfibrene, som kan trække sig sammen, så der opstår et hul mellem fibrene. Andre strukturer kan også blive påvirket, f.eks. myotendinusforbindelsen (mellem musklen og senen), sener og endda blodkar.

Det kaldes altså “interkostal muskelforstrækning”, når muskulaturen mellem ribbenene påvirkes af overspænding eller overstrækning, hvilket forårsager smerter og åndenød.

Symptomer på en forstrækning af interkostalmusklerne

Ved denne tilstand er det vigtigste symptom en skarp smerte i ribbenene, som kan opstå i enten højre eller venstre side af brystet på grund af kompression af ribbenenes nerver. Nogle gange breder det sig til ryggen, skulderen eller armen.

Der er også ømhed i brystet eller ribbenene ved berøring samt muskelkramper. Smerterne kan være skarpe og pludselige, eller til andre tider gradvise og konstante. De forværres, når personen bøjer sig forover, hoster, nyser, trækker vejret dybt eller foretager visse armbevægelser.

Andre symptomer kan variere afhængigt af årsagen. Følgende kan forekomme:

• Hævelse omkring ribbenene.
• Stivhed.
• Spændinger.
• Vanskeligheder med at bevæge de øvre lemmer.
• Vejrtrækningsbesvær.

Mulige årsager

Som nævnt opstår denne type overbelastning, når interkostalmusklerne bliver for stramme. Dette kan ske af forskellige årsager, f.eks:

• Overdreven vridning.
• Strækninger ved fremføring af armen opad.
• Løft af tunge genstande over skuldrene eller hovedet.
• Dårlig kropsholdning.
• Gentagne bevægelser.
• Overanstrengelse.
• Slag eller traume.
• Kraftig forkølelse med voldsom nysen.
• Øget intensitet af fysisk aktivitet.

Til gengæld kan visse aktiviteter bidrage til, at denne skade opstår. For eksempel at skære brænde, male opad og andre aktiviteter, der udføres med armen hævet i lang tid. Det forekommer også ofte i udøvelse af visse sportsgrene; for eksempel følgende:

• Tennis.
• Golf.
• Roning.
• Basketball.
• Vægtløftning.

Disse indebærer pludselige drejninger, kraft- og strækbevægelser. Andre, såsom boksning, kampsport og hockey på banen, udgør også en risiko.

I en undersøgelse fra 2012 blev det bl.a. konstateret, at det er udbredt i baseball, uanset om man slår eller kaster. Det hævdes, at denne lidelse tegner sig for 5 % af alle skader i Major Leagues.

I mellemtiden er der blevet konstateret tilfælde, hvor der opstår forstrækning af interkostalmusklerne efter indsættelse af et drænrør hos patienter med pleurasygdom. Dette forårsager ofte smerter og spasmer.

En anden undersøgelse viser, at når personen befinder sig i stor højde (f.eks. ved bjergbestigning), opstår der irritation og tørhed i luftvejene med flåd fra næsen, bronkospasme og hoste, hvilket igen kan forårsage forstrækning af interkostalmusklerne og smerter i brystvæggen.

Hvordan ser diagnosen ud?

Når flere af ovenstående symptomer er til stede – især hvis smerterne bliver vedvarende, forværres og forstyrrer daglige aktiviteter og hvile – er det tilrådeligt at opsøge en læge for at stille diagnosen og udelukke en anden type problem, f.eks. lungebetændelse.

Dette indebærer en fysisk undersøgelse, hvor man observerer, om der er begrænsning af bevægelser, hvor og hvornår der er mere smerte. Sundhedspersonalet bør også spørge om patientens erhverv, om der for nylig har været en ulykke eller en sportsrelateret skade.

Der kan udføres en røntgenundersøgelse af brystet eller en MR-scanning for at se efter ribbenbrud eller indre skader, f.eks. på lungerne. Der kan også anvendes et spirometer til at vurdere åndedrætsvolumen og lungekapacitet.

Der findes imidlertid forskellige grader af forstrækning af interkostalmusklerne, afhængigt af symptomerne og deres intensitet:

• I eller mild: Dette er en mild forstrækning. Nogle muskelfibre kan være revet over (mindre end 5 %), tab af bevægelse og styrke er lille. Det kan blive bedre i løbet af et par uger med lidt pleje.
• II eller moderat: Der er større skader på muskelfibrene, der er hævelse og smerter i brystet. Derfor er bevægelsen mere påvirket.
• III eller alvorlig: Alvorlig rift, som kan kræve operation.

Behandling af en forstrækning af interkostalmusklerne

Der er behov for hurtig lægehjælp, når en forstrækning af interkostalmusklerne er resultatet af en traumatisk skade (f.eks. en bilulykke), og der er åndenød.

Generelt sigter behandlingen mod at genoprette bevægeligheden og lindre symptomer som f.eks. smerter. Til disse formål og afhængigt af sværhedsgraden er der forskellige behandlingsmuligheder, som vi vil se nedenstående.

Hvile og smertestillende medicin

Det første, der anbefales, er at hvile den berørte del og indstille den aktivitet, der anses for at have forårsaget skaden.

Til gengæld kan lægen anbefale brug af smertestillende og antiinflammatoriske lægemidler i håndkøb, f.eks. ibuprofen, naproxen eller paracetamol. I tilfælde af meget stærke smerter kan der gives en lidocaininjektion eller kortikosteroider.

Fysioterapi

Der findes også strækøvelser, som kan hjælpe på genoptræningsprocessen, så længe de udføres af en fysioterapeut. Hvis disse bevægelser forværrer smerterne, bør de dog straks stoppes.

I denne henseende nævner en undersøgelse fra 2017 en række brystøvelser, som blev anvendt på en patient med kyfose, der præsenterede smerter i interkostalmusklen, og som viste sig at være effektive.

Hjemmepleje

Ud over den nævnte hvile kan der med lægens tilladelse opretholdes en vis hjemmepleje, især hvis belastningen og symptomerne er milde. Dette omfatter tiltag som f.eks:

• Brug af varme og kolde omslag.
• Et varmt bad med Epsom-salt.
• Åndedrætsøvelser, hvor man holder en pude mod brystet og indånder og udånder langsomt og dybt.

Kan man forebygge en forstrækning af interkostalmusklerne?

Af og til er en forstrækning af interkostalmusklerne et resultat af pludselige vridninger, overanstrengelse eller gentagne aktiviteter. I disse tilfælde kan det forebygges, men ikke når det er sket på grund af et slag.

For at minimere risikoen for at få denne eller andre skader er det nødvendigt at undgå at øge intensiteten af aktiviteter pludselig. Og det er altid tilrådeligt at varme op, før man dyrker motion eller sport, selv hvis man skal udføre tungt arbejde.

Det er noget, vi ofte overser. Ikke kun fordi vi ikke har for vane at varme op, men også fordi vi glemmer at strække rygmusklerne, som normalt er relativt ubevægelige.

Afslutningsvis bør vi som andre forebyggende foranstaltninger forsøge at bevare en god kropsholdning, når vi står eller sidder ned for at arbejde, se fjernsyn eller bruge telefonen, og rejse os op og strække ryggen med jævne mellemrum.