Hvad er hyperinsulinæmi?

Hyperinsulinæmi er en tilstand, der indikerer, at der er ændringer i vores krop i forbindelse med blodsukkerkontrol. Disse ændringer er potentielt farlige for vores helbred.

Skrevet og kontrolleret af læge Leonardo Biolatto.

Sidste ændring: 07 oktober, 2022

Insulin er et meget vigtigt hormon i vores krop, da det regulerer mængden af sukker i blodet og i vævene, således at de kan udføre deres forskellige funktioner. Men når vi finder højt insulinindhold i blodet, kan vi have at gøre med hyperinsulinæmi.

Normalt er virkningen af mangel på insulin i vores krop eller hypoinsulinæmi velkendt, da den forekommer hos personer med type 1-diabetes.

Der er dog en almindelig mangel på anerkendelse af hyperinsulinæmi som en tilstand, hvilket gør det svært at diagnosticere den. Derfor vil vi i denne artikel forklare, hvad hyperinsulinæmi er, og hvad der forårsager det.

Hvad er insulin?

Før vi forklarer, hvad hyperinsulinæmi er, vil vi først se på insulinets funktion. Insulin er et hormon, der syntetiseres og lagres af betacellerne i bugspytkirtlen.

Når vi har spist, bliver vores mad nedbrudt til bittesmå stoffer, der er i stand til at passere gennem tarmen og ud i blodet. Et af disse stoffer er glukose, som er det grundlæggende sukker, som vores krop bruger til at producere energi og udføre sine funktioner.

Når glukose når blodet, passerer det gennem bugspytkirtlen og aktiverer betacellerne, der frigiver det lagrede insulin. Dette insulin passerer ud i blodet og leder glukosen til vævene, så den kan bruges. Insulin er med andre ord ansvarlig for at opretholde et korrekt blodglukoseindhold.

Blodglukoseindholdet eller glykæmi

Det normale fastende blodglukoseindhold ligger mellem 70-110 mg/dl. Hvis blodglukosen er for høj eller for lav, kan det medføre alvorlige helbredsproblemer. Unormale glukoseniveauer er kendt som:

• Hyperglykæmi: Unormalt høje blodglukoseværdier.
• Hypoglykæmi: Unormalt lave blodglukoseværdier.

Hvad er hyperinsulinæmi?

I virkeligheden er der ingen konkret definition af hyperinsulinæmi. Det beskrives normalt som mere insulin i blodet end normalt. Årsagerne er forskellige, og vi forklarer de mest almindelige nedenstående.

Insulinresistens

Der er flere faktorer, der kan påvirke forekomsten af insulinresistens, f.eks. overvægt eller fedme.

Insulinresistens er en tilstand, der har taget fart i de senere år på grund af stigningen i antallet af personer, der lider af type 2-diabetes.

Når der ikke er god sukkerkontrol i kroppen i årevis, stiger insulinen for at transportere dette overskydende sukker til vævene og opretholde stabile niveauer. Når dette sker, vænner vores kroppe sig imidlertid til at bruge større mængder insulin. Derfor vil de ikke reagere på mindre mængder, hvilket vil skabe en resistens.

For at kompensere for resistensen vil kroppen generere mere insulin, som vil cirkulere i blodet. Vi vil så opleve hyperinsulinæmi med hyperglykæmi.

Insulinproducerende tumorer kan forårsage hyperinsulinæmi

En mindre hyppig årsag til hyperinsulinæmi er insulinproducerende tumorer, også kaldet insulinomer. Insulinomer er vanskelige at diagnosticere, fordi de er meget små og svære at se på billeddannende undersøgelser. Ca. 10 % af insulinomerne er maligne.

Det er tumorer, der stammer fra betacellerne i bugspytkirtlen, som producerer og frigiver meget insulin i blodet. Denne hyperinsulinæmi medfører, at al glukose transporteres til vævene, og der er ingen glukose tilbage i blodet, hvilket er det tidspunkt, hvor der opstår hypoglykæmi.

Hypoglykæmi er en alvorlig situation. Den kan give mange symptomer, som f.eks. følgende:

• Nervøsitet.
• Rysten.
• Hjertebanken.
• Svedtendens.
• Irritabilitet.
• Sult.
• Bleghed.

Hvis hypoglykæmien er meget udtalt, kan den endog påvirke hjernen, som er glukoseforbrugeren par excellence, og den kan forårsage ændringer som f.eks:

• Hovedpine.
• Sløret syn.
• Paræstesier (en form for prikken, der normalt er i ekstremiteterne).
• Adfærdsændringer.
• Forvirring.
• Kramper.
• Tab af hukommelse.
• Koma og i værste fald død.

Hvis det er en tumor, skal den derfor fjernes for at undgå disse symptomer. Desuden er insulin også en vækstfaktor, der kan få en person til at tage på i vægt.

Insulinomets placering er normalt bugspytkirtlen, men nogle mennesker kan have stykker af bugspytkirtlen, der ikke er på deres sædvanlige plads, hvilket kaldes en ektopisk bugspytkirtel. Dette gør diagnosen vanskeligere. Heldigvis er insulinomer sjældne hos den almindelige befolkning.

Insulinomets placering er normalt i bugspytkirtlen.

Ekstern insulin

En anden årsag til hyperinsulinæmi kan være, at insulin er blevet injiceret eksternt. Dette kan ske i to tilfælde:

• En person med diabetes, der ved en fejl injicerer mere insulin, end der er behov for. Dette forårsager hypoglykæmi, der som forklaret ovenstående er en meget alvorlig tilstand.
• Fiktiv hypoglykæmi: I dette tilfælde injicerer personen selv insulin uden at have diabetes. Dette forekommer i forbindelse med det velkendte Münchhausens syndrom, hvor personen selvmedicinerer eller skader sig selv for at virke syg.

I begge tilfælde vil vi finde lave blodglukoseværdier med høje insulinniveauer, men denne insulin er ikke den insulin, som kroppen producerer, men er i stedet ekstern.

Vigtige tegn til at opdage hyperinsulinæmi

Hvis du har hyperinsulinæmi, skyldes det oftest et tilfælde af insulinresistens, hvilket indebærer, at du sandsynligvis har meget sukker i dit blod. Denne type hyperglykæmi er farlig, fordi den vil forårsage diabetes og skader på dit hjerte-kar-system. Desuden er insulin som sagt en vækstfaktor og fremmer væksten af tumorer.

Derfor skal du kontrollere dit blodsukkerniveau og leve et sundt liv. Hvis der ikke er nogen god sukkerkontrol i din kost, vil din læge anbefale visse behandlinger for at kontrollere det. Hvis du på den anden side har symptomer på hypoglykæmi, bør du også opsøge en læge på grund af dets alvor.