Hvad er neuroblastom, og hvordan behandles det?

Neuroblastom er en typisk type tumor hos børn under fem år. Den kan vise sig som en palpabel masse i maven, der forårsager smerter og gastrointestinale forstyrrelser. Vi forklarer det for dig her.

Skrevet og kontrolleret af læge Leonardo Biolatto.

Sidste ændring: 11 december, 2022

Neuroblastom er en sjælden type tumor, der stammer fra nervevæv. Det er en type kræft, der normalt rammer børn under 5 år, selv om den kan forekomme i alle aldre.

Den er normalt placeret i binyrerne, som er kirtlerne over nyrerne. Andre steder er dog også mulige, f.eks. i halsen, maven og brystkassen, om end i mindre omfang.

Sandheden er, at der i nogle tilfælde ikke er behov for behandling. Men i andre tilfælde bringer denne tumor den ramte person i livsfare. Derfor vil vi i denne artikel forklare alt, hvad du har brug for at vide om neuroblastom.

Hvad er neuroblastom?

Neuroblastom er en ondartet tumor, der har sin oprindelse i nervesystemet. Navnet kommer fra græsk neuron, der betyder “nerve”, og fra blastos, der henviser til “celle”. Endelsen -om betyder “svulst”.

Ifølge en artikel offentliggjort af Association of Relatives and Friends of Neuroblastoma Patients udvikler den sig i det sympatiske nervesystem. Det er den del af nervesystemet, der gør det muligt at reagere på farlige situationer og aktiverer organismen.

Denne tumor rammer normalt børn. Faktisk er den mest almindelig i løbet af de første to leveår. Det anslås, at en ud af 7.000 levende nyfødte har den. Desuden udgør den næsten 10 % af alle pædiatriske tumorer.

Årsagen er, at det er en embryonal tumor. Den kan forekomme i enhver del af det autonome nervesystem. Det mest almindelige område er dog binyrerne. Den kan også metastasere og sprede sig til andre dele af kroppen.

Symptomer på neuroblastom

Symptomerne på neuroblastom varierer afhængigt af tumorens placering. Som nævnt er det binyrerne, der er det foretrukne sted.

I dette tilfælde er mavesmerter almindelige. Desuden kan man hos de fleste patienter mærke en masse under huden. Det er hyppigt, at tarmrytmen er ændret, og der kan forekomme både diarré og forstoppelse.

Ifølge specialister fra Mayo Clinic forekommer neuroblastom også i brystkassen. Når dette sker, er der normalt hvæsende vejrtrækning (lyde, når man trækker vejret) og brystsmerter. Et andet karakteristisk tegn er anisokori, hvor pupillerne er ulige store.

Som ved andre kræftformer er uforklarligt vægttab, utilpashed og feber en del af syndromet. Nogle patienter har særligt udstående øjne (kaldet proptose).

De vigtigste årsager og risikofaktorer

Som ved enhver anden form for kræft er den underliggende årsag til neuroblastom, at cellerne begynder at formere sig ukontrolleret. Årsagen hertil er genetiske mutationer.

Derfor formerer de sig ukontrolleret og danner en masse, der forstyrrer sunde vævsceller. I dette tilfælde sker det i det sympatiske nervesystem. Cellerne kaldes neuroblaster.

Neuroblaster er embryonale celler, der modnes til nerveceller. Ifølge en artikel fra Cleveland Clinic er disse celler normalt modne ved fødslen.

Det, der sker, er, at nogle børn fødes med en lille procentdel umodne neuroblaster. Hvis de muterer og formerer sig, giver de anledning til sygdommen.

I virkeligheden er den præcise årsag ikke kendt. Men børn med en familiehistorie med neuroblastom er mere tilbøjelige til at få det.

Mulige komplikationer

Neuroblastom kan i nogle tilfælde føre til alvorlige komplikationer. Hvis den primære tumor spreder sig til andre dele af kroppen, opstår der metastaser, som ændrer vævenes funktionalitet.

På den anden side kan neuroblastomet, hvis det ligger tæt på rygmarven, komprimere den. Afhængigt af hvilke nerver der er ramt, vil der opstå flere neurologiske følgevirkninger. Det kan f.eks. være lammelser, sphincterforstyrrelser og neuropatiske smerter.

Neuroblastomceller kan udskille en række kemikalier eller hormoner. Disse udøver deres virkning i mange dele af kroppen. De kan give anledning til det såkaldte paraneoplastiske syndrom.

De kan f.eks. udskille katekolaminer. Det er stoffer, der er ansvarlige for at stimulere kroppen, hvilket fører til vasokonstriktion, takykardi og nervøsitet. Konsekvenserne er ændringer i koordinationen, diarré og unormale øjenbevægelser.

Hvordan diagnosticeres neuroblastom?

Diagnosen af neuroblastom er kompleks. Det første skridt er en omfattende fysisk undersøgelse. Da denne tumor forekommer hos meget små børn, vil lægen sandsynligvis opdage en unormal masse under en rutineundersøgelse.

Som en KidsHealth-artikel forklarer, kræver diagnosen en række supplerende tests. En af de mest almindeligt anvendte er en blod- og urinprøve.

I begge prøver kan der observeres en stigning i visse stoffer, hvilket kan pege på mistanke om neuroblastom. Som forklaret i det ovenstående afsnit, udskiller denne tumor katekolaminer. Derfor stiger dens metabolitter, og koncentrationen af homovanillinsyre (HVA) og vanillylmandelsyre (VMA) måles.

På den anden side bruges billeddannelsestestest til at lokalisere tumoren. De mest almindeligt foreskrevne er radiografi, ultralyd og computertomografi. Der anvendes også scintigrafi og en MR-scanning.

Som ved andre tumorer spiller en biopsi en væsentlig rolle. Dette er en test, der består i at udtage en vævsprøve fra tumoren og analysere den i laboratoriet. Dette gør det muligt at undersøge de celler, der danner tumoren, og at bestemme behandlingen.

Behandlinger til rådighed for neuroblastom

Behandlingen af neuroblastom afhænger af tumorens karaktertræk og den risiko, den udgør. I nogle tilfælde er det muligt for tumoren at forsvinde af sig selv uden behov for behandling.

Derfor er det nogle gange at foretrække at vente og holde patienten under observation. Dette er kun muligt, hvis tumoren er klassificeret som lavrisiko. I mange andre tilfælde er det dog nødvendigt at gribe ind.

En af de første muligheder er operation. Målet er at fjerne hele tumoren. Problemet er, at det er kompliceret og risikabelt at fjerne den, da nervesystemet er involveret.

Derfor anvendes også andre teknikker, f.eks. kemoterapi og strålebehandling. Førstnævnte anvendes, hvis neuroblastomet har en mellemliggende eller høj risiko, eller hvis der er metastaser andre steder i kroppen.

Stråleterapi har derimod ingen systemiske virkninger. Det vil sige, at dens virkning er begrænset til et bestemt område af kroppen. Den består i at rette strålingen direkte mod tumoren.

Binyrerne er det foretrukne sted for neuroblastomer.

Andre behandlingsmuligheder

I tilfælde, hvor kirurgi, strålebehandling og kemoterapi ikke virker, kan man forsøge sig med andre metoder. En af de mest almindeligt anvendte er stamcelletransplantation, som knoglemarvstransplantation. Stamceller er celler, der kan differentiere sig til alle typer. På denne måde stimulerer de væksten af sunde elementer.

En anden mulighed er retinoider. Det er lægemidler, der virker på samme måde som A-vitamin. De hjælper med at forhindre tilbagefald af neuroblastom.

Afslutningsvis er et andet terapeutisk skridt immunterapi. Dette består i brugen af lægemidler, der stimulerer immunsystemet til at bekæmpe tumoren. Monoklonale antistoffer, som er molekyler, der specifikt binder sig til tumorcellerne, ordineres.

Neuroblastom er en type tumor, der normalt udvikles i barndommen

Neuroblastom er en tumor, der udvikles fra celler i det sympatiske nervesystem. Denne kræftform har en tendens til at forekomme hos børn under 5 år.

Den hyppigste placering er binyrerne. Selv om det i nogle tilfælde kan gå over uden behandling, kan det i mange andre tilfælde være livstruende.

Derfor er det vigtigt, at børn deltager i alle de anbefalede kontrolundersøgelser hos deres læge. Frem for alt er det vigtigt at konsultere en læge, hvis der opstår symptomer eller advarselstegn.