Hvordan hjælper nutrigenomics dit helbred?

Nutrigenomics er broen mellem mad, DNA og sygdomme. Vi viser dig her, hvad det er, og hvordan det kan ændre dit liv!

Skrevet og kontrolleret af ernæringsekspert Maria Patricia Pinero Corredor.

Sidste ændring: 09 august, 2022

Teknologiske og medicinske fremskridt har altid gået hånd i hånd. Deres formål er at løse sundhedsproblemer. Nutrigenomics er et eksempel på teknologiske ændringer i menneskehedens tjeneste. Ved at undersøge vores gener for at finde ud af, hvordan de næringsstoffer, vi indtager, kan påvirke os, kan vi fuldstændig individualisere vores kost.

Nutrigenomics giver således flere oplysninger om, hvordan vi kan vælge de bedste fødevarer eller kostvaner til vores genom. Denne gren af videnskaben kan hjælpe med at forebygge sygdomme, fremme vægttab, forbedre sportspræstationer og mange andre ting.

Hvad er nutrigenomics?

I det 21. århundrede lykkedes det videnskabsfolk at fremskaffe oplysninger om det komplette menneskelige genom. Dermed fik de også oplysninger om forholdet mellem vores DNA og vores helbred.

Som følge af denne opdagelse er der opstået andre grene af molekylær ernæring, f.eks. nutrigenomics, som fokuserer på at undersøge næringsstoffernes indvirkning på genomet, proteinerne og kroppens stofskifte.

Fra et andet perspektiv identificerer nutrigenomics specifikke næringsstoffer, der er relateret til sygdomme. Der er således blevet etableret stærke forbindelser mellem fødevarer og gener samt livsstil.

Derfor bevæger denne disciplin sig i en triade:

1. Det menneskelige genom.
2. Ernæring.
3. Sundhed.

Andre begreber, der opstod, var nutrigenetik og epigenetik. Det første henviser til, hvordan generne kan påvirke ernæringsbehovene. Det andet henviser til, hvordan eksterne faktorer ændrer genudtryk.

Identificeringen af visse gener kan forudsige, hvordan den enkelte krop vil reagere på visse næringsstoffer. FTO-genet er f.eks. relateret til energiforbrug og stofskifte og påvirker vægtkontrol og kropssammensætning. Derfor kan en ernæringsekspert hjælpe med at vælge den bedste kostplan for at undgå vægtøgning og fedme.

Hvad er nutrigenomics baseret på?

Overordnet set er nutrigenomics baseret på tre principper:

• De næringsstoffer og biokemiske forbindelser, som vi indtager gennem vores kost, interagerer med genomet. Dette forhold kan være direkte eller indirekte og regulerer genudtrykket.
• Visse kostregulerede gener spiller en vigtig rolle i forbindelse med kroniske sygdommes opståen, forekomst, udvikling og alvorlighed.
• Genetiske variationer mellem individer kan påvirke den måde, hvorpå vi metaboliserer næringsstoffer.

Komplet viden om det menneskelige genom har lagt grunden til individualiseret medicin.

Nutrigenomics og dets mål om at forbedre sundhed

Nutrigenomics er særlig relevant inden for præcisionsmedicin ved at tilpasse forebyggende foranstaltninger og behandlinger til den enkelte persons særlige karakteristika. Denne gren har til formål at nå følgende mål:

• De forårsager ændringer i det cellulære stofskifte og metaboliske profiler med henblik på at forebygge, afbøde, forudsige og helbrede sygdomme. Dette gælder især for de sygdomme, hvor den ernæringsmæssige faktor er det vigtigste kausale element.
• De giver forskerne mulighed for at finde ud af, hvilke komponenter i kosten der har sundhedsmæssige fordele.
• Desuden giver de dem mulighed for at forstå, hvordan vores gener interagerer med de forskellige ernæringselementer.
• De er med til at bestemme de effektive doser af næringsstoffer, der skal indtages.
• De kan bruges til at udvikle individuelle kostanbefalinger. På denne måde ville ernæringsplaner blive mere effektive.

Selv om der er mange svar, er der stadig plads til forbedringer. Desuden er der nogle komplekse sygdomme, hvor ernæring kun er en del af de samlede faktorer. Det er f.eks. tilfældet med hjerte-kar-sygdomme og fedme.

Anvendelse af nutrigenomics inden for sundhed

Inden for nutrigenomics er der gjort nogle fremskridt, så ernæring kan bidrage til genoprettelse af sundhed. Her vil vi forklare dem.

Udvikling af kostporteføljer

En af de mest udbredte anvendelser af nutrigenomics er udvikling af kostporteføljer for specifikke sygdomme. Disse porteføljer oprettes med kombinationen af to eller flere funktionelle fødevarer, der er udviklet til en specifik sygdom eller gruppe af sygdomme.

Det vigtigste ved disse porteføljer er, at de er baseret på videnskabelig dokumentation, der bekræfter de enkelte næringsstoffers virkning på sundheden. Indtil videre kender man flere porteføljer til forskellige sygdomme, selv om de ikke alle fungerer korrekt.

Et eksempel er en portefølje, der er udviklet til metabolisk syndrom (fedme, højt blodtryk, højt blodsukker, høje triglycerider og lavt HDL-kolesterol). En kostportefølje for denne sygdom omfatter fire funktionelle fødevarer: Sojaprotein, havre, chiafrø og dehydreret kaktus.

Hver af disse fødevarer er blevet undersøgt og har vist sig at have en effekt på det metaboliske syndrom, herunder genaktivering og transkription.

Det giver dokumentation for de sundeste kostvaner

Indtil videre er der flere undersøgelser, der viser middelhavskostens effekt på genomet. Derfor anbefales denne type kost almindeligvis til personer, der er modtagelige for eller i risiko for sygdom.

Generelt er middelhavskostmønsteret kendetegnet ved følgende:

• Et højt forbrug af grøntsager, frugt, fuldkorn, bælgfrugter og nødder.
• Stor mængde af enkeltumættede fedtstoffer, f.eks. olivenolie.
• Et højt forbrug af fisk.
• En moderat mængde fjerkræ og mejeriprodukter.
• Et lavt forbrug af mørkt kød og dets derivater.
• Et moderat forbrug af alkohol, f.eks. rødvin.

Der er tegn på, at middelhavskosten kan modvirke genetisk risiko. Især kostens interaktioner med FTO-genet for fedme og MC4R-genet, der bestemmer risikoen for diabetes. Ligeledes blev deres genetiske interaktion med risikoen for hypertriglyceridæmi også fastslået.

Det hjælper os med at træffe bedre ernæringsmæssige beslutninger

Nutrigenomics giver oplysninger, der hjælper os med at skelne, om vi skal indtage visse fødevarer eller ej. Disse beslutninger kan forbedre, genoprette eller forebygge visse sundhedstilstande. Hvis en person f.eks. har en tendens til højt blodtryk eller højt kolesteroltal, vil vedkommende planlægge at reducere forbruget af natrium og mættet fedt.

Hvis vedkommende har en sød tand, kan der udarbejdes en plan for at modvirke denne tilstand og forebygge udviklingen af type 2-diabetes. Ligeledes kan man finde ud af, om en proteinrig kost hjælper med at opnå vægttab. Hvis det er tilfældet, udarbejdes der en plan baseret på dette resultat.

På denne måde vil genetiske oplysninger muliggøre et sundere liv ved at ændre eksterne faktorer i forbindelse med kost og sundhed.

Ernæringseksperter kan bruge nutrigenomics til at forbedre deres klienters livskvalitet.

Hvordan anvendes en test til nutrigenomics ?

For at få genetiske oplysninger foretages en simpel prøve med en vatpind i munden. Den sendes derefter til laboratoriet til analyse, og man skal vente et par uger på at få resultaterne om genvariationer.

Det bør stå klart, at testresultaterne viser potentialet for en sundhedstilstand, og hvordan kroppen vil reagere på bestemte næringsstoffer. De er sandsynligheder; derfor er de ikke beviste fakta.

Desuden bør resultaterne vejledes af en diætist med uddannelse i nutrigenomics. Denne fagperson vil forklare den sundhedsmæssige effekt og de fødevarer eller næringsstoffer, der skal vælges.

Er nutrigenomics et effektivt redskab til at forbedre dit helbred?

Personlig ernæring baseret på din genetik, dine dispositioner og præferencer kan i fremtiden erstatte generelle ernæringsanbefalinger. Det betyder, at din beslutningstagning vil være mere pålidelig. Det er dog også vigtigt at huske, at tendensen er en prognose og ikke en garanti.

Et stort fremskridt med nutrigenomics er, at vi med den kan kende næringsstoffernes virkningsmekanismer for at forebygge eller komme sig over visse sygdomme. På samme måde kan fødevareindustrien udvikle nye kostprodukter med sundhedsmæssige fordele.

Der er stadig behov for flere undersøgelser for at fastslå den individuelle modtagelighed for visse sygdomme og for at gennemføre foranstaltninger til forebyggelse af dem. Målet er at forbedre menneskers livskvalitet.